Samfund

Lollands-Falster skal til sundhedstjek

Omkring 15.000 borgere pÄ Lolland og Falster skal have et sundhedstjek. Borgere pÄ Lolland og Falster lever nemlig i gennemsnit fire Är kortere end borgere i resten af landet, og det skal der laves om pÄ, skriver Politiken fredag.

PÄ FolkemÞdet pÄ Bornholm lancerer Region SjÊlland fredag en storstilet folkeundersÞgelse.

Med udgangspunkt i familier pÄ Lolland og Falster vil regionen ved hjÊlp af spÞrgeskemaer og helbredstjek komme til bunds i, hvad der skal til for at bryde med den negative sociale sundhedsarv, som plager omrÄdet.

- Der er ikke nogen, der har fundet opskriften pÄ, hvordan vi bryder koden med for lidt lighed i sundheden.

- PÄ lang sigt har vi sat os det mÄl, at i 2040 skal borgerne pÄ Lolland-Falster leve lige sÄ lÊnge som borgere i resten af landet, siger regionsrÄdsformand Jens StenbÊk (V) til Politiken.

Han forklarer, at folkeundersĂžgelsen pĂ„ Lolland-Falster er en del af et stĂžrre projekt under overskriften ’Broen til bedre sundhed’, som skal udligne uligheden i sundheden over 30 Ă„r.

- De fire tabte Är dÊkker over meget, man er gÄet glip af. Mange borgere lever langt mere besvÊrlige liv med meget sygdom og fravÊr fra sociale relationer og arbejdspladser, siger Jens StenbÊk.

I praksis kommer folkeundersÞgelsen til at foregÄ ved, at tre ombyggede autocampere over tre Är opsÞger de 15.000 respondenter i lokalomrÄdet og hjÊlper dem med at besvare et omfattende spÞrgeskema, tager blod- og urinprÞver og foretager generelle sundhedstjek.

Respondenterne bliver udvalgt via cpr-registreret med udgangspunkt i hele familier, som er undersĂžgelsens fokus.

Der er tidligere foretaget lignende undersÞgelser af folkesundheden i samme stÞrrelsesordning som Lolland-Falster-undersÞgelsen, eksempelvis ØsterbroundersÞgelsen, der er foregÄet i flere faser siden 1976 i det kÞbenhavnske brokvarter.

Det er dog fÞrste gang, at forskere tager udgangspunkt i familieforholdenes betydning for sundheden, forklarer Morten GrÞnbÊk, der er direktÞr for Statens Institut for Folkesundhed, som selv har forsket i ØsterbroundersÞgelsen, som sÊrligt havde fokus pÄ kost og motion.

- Det her perspektiv med at se pÄ det familiÊre og den sociale ulighed er spot on i forhold til de nye nationale mÄl om mere lighed i sundheden, som ministeriet netop er kommet med, siger Morten GrÞnbÊk til Politiken