Her bliver Skammelsen printet i 3D

Poul Erik Skammelsen, der er vært på 22Skammelsen, har fået printet en lille grøn figur af sig selv i en 3D-printer i forbindelse med en it-messe i Be

Poul Erik Skammelsen, der er vært på 22Skammelsen, har fået printet en lille grøn figur af sig selv i en 3D-printer i forbindelse med en it-messe i Bella Center i København.

Hele processen starter med, at Poul Erik Skammelsen bliver scannet, så hans krop kan blive afbilledet så præcist som muligt.

- Jeg skulle beslutte mig for, hvordan jeg ville se ud. Jeg besluttede mig for et lumsk smil, siger Poul Erik Skammelsen.

Når datamaterialet er blevet bearbejdet, bliver det overført til et memory-stik og ført over i 3D-printeren, så maskinen kan gå i gang med at udforme figuren.

- Når printeren er gået i gang, tager det cirka fire timer at printe en figur, fortæller TV 2-værten.

Hvis man har lidt længere tid til rådighed, kan det lade sig gøre at printe en figur i menneskestørrelse eller en gummisko formet, så den passer perfekt til foden.

Der er også set eksempler på, at 3D-printere har printet benproteser eller en del af hjerneskallen, og i Kina har man eksperimenteret med at printe et hus.