Samfund

180.000 bruger ulovlige e-cigaretter

180.000 danskere har ifølge Jyllands-Posten skaffet sig elektroniske cigaretter, som de bruger som supplement til tobakken eller for at holde op med at ryge.

Men både Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen advarer nu danskerne mod de ulovlige e-cigaretter, som der er begræset kontrol med og uvished om langtidskonsekvenserne.

- Som forbruger aner man ikke, hvem der har produceret e-cigaretterne og hvad de indeholder. Det er mærkeligt, at det får lov til at foregå i et ellers meget reguleret land som Danmark, siger overlæge Inge H. Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse, til Jyllands-Posten.

- Der er ingen, der ved hvad der sker, når man inhalerer damp fra e-cigaretter gennem længere tid, siger chefkonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen, til Jyllands-Posten.