Derfor blev embedsmænd frikendt for nødløgn
Den nok så omtalte Christiania-sag, der endte med at koste Justitsminister Morten Bødskov taburetten, trækker igen overskrifter. Det sker efter, at to topembedsmænd i Justitsministeriet i dag blev frifundet i en tjenestemandsundersøgelse.
Sagen opstod, da retsudvalget skulle besøge Christiania i 2012 – et besøg, der blev udskudt. Retsudvalget fik dog ikke sandheden om, hvorfor – nemlig, at der var en sikkerhedsrisiko.
I den forbindelse stak de to embedsmænd Folketingets retsudvalg en såkaldt nødløgn – og vel at mærke en lovlig nødløgn, som ikke var vildledende, fastslog undersøgelsen.
Sagen er således et eksempel på, at det i helt ekstraordinære tilfælde kan være lovligt at komme med en nødløgn.
- I den har situation, er der opstået et svært dilemma. Skulle embedsmændene bryde deres tavshedspligt eller afsløre oplysninger, som kunne skade PET’s arbejde. Eller skulle de på den anden side bryde deres sandhedspligt. Der havde de et svært valg, og de vurderede altså, at det i den forbindelse var bedst at komme med en nødløgn. Og den vurdering er altså i dag blevet godkendt af siger Sten Bønsing, som er lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
Frifindelsen af embedsmændene har skabt harme hos en række politikere – herunder Pia Kjærsgaard (DF) og Emil Ammitzbøll (LA). Sidstnævnte kaldte det ”fuldstændigt uacceptabelt” med nødløgnen.
- Der er ingen over og ingen ved siden af Folketinget, og vi er nødt til at vide, at det Regeringen siger til Folketinget, det er korrekt. Lød det videre fra Ammitzbøll.
Sagen har nu fået den nuværende Justitsminister Karen Hækkerup til at indkalde Folketingets partier til en drøftelse af problemstillingen.