Samfund

Omstridt læge om funktionelle lidelser: Folk er ikke psykisk syge

Debatten om funktionelle lidelser har raset i den seneste tid, og har fyldt en del i de danske medier. På den ene side står de, der er ramt af det, der kaldes funktionelle lidelser, hvor en gruppe føler sig overset og dårligt behandlet. På den anden side står det etablerede sundhedssystem, der ofte ikke ved, hvad de skal gøre med denne gruppe patienter. Og i midten står lederen for Klinikken for Funktionelle Lidelser, læge og professor Per Fink.

Og det er netop Per Fink og hans behandlingsmodel ’TERM-modellen’, som mange patienter skyder efter. Blandt udsagnene, som bliver sendt efter Per Fink og de ansatte på Klinikken for Funktionelle Lidelser er blandt andet:

- TERM-modellen har til hensigt at konvertere alle eksisterende sygdomme til psykiske lidelser.

- TERM-modellen kan dræbe dig.

- De ansatte på Klinikken for Funktionelle Lidelser er skrædderne, der fordrejer virkeligheden, og som ikke står tilbage for overgreb på syge mennesker.

Vi siger ikke, at folk er psykisk syge

Kritikerne af Per Finks behandlingsmodeller mener, at man på klinikken prøver at gøre fysiske sygdomme til psykiske sygdomme, og at man ikke kan behandle den lange række af lidelser, som står på listen over funktionelle lidelser, ens.

Disse påstande afviser Per Fink dog.

- Vi på klinikken siger ikke, at folk er psykisk syge.

Han forklarer, at man ikke kan sondre mellem psykisk og fysisk sygdom på den måde, som kritikerne gør. Ifølge ham hænger psyken og fysikken uløseligt sammen, og kan derfor ikke ses som to forskellige ting. I stedet for at være modspillere er de medspillere. Og på trods af, at der på listen over funktionelle lidelser er en lang række forskellige lidelser, som for eksempel irriteret tyktarm, fibromyalgi og kronisk piskesmæld, mener Per Fink, at lidelserne sagtens kan behandles på samme måde.

- Når man kigger på de lidelser, som ligger under beskrivelsen funktionelle lidelser, så virker de umiddelbart forskellige – men de involverer de samme sygdomsmekanismer, og derfor viser forskningen, at kan man godt behandle dem på samme måde, siger Per Fink til tv2.dk.

Sygdom involverer flere systemer i kroppen

Han forklarer, at der er tale om en sygdom, som blandt andet involverer nervesystemet, immunsystemet og hormonsystemet. Der er en forstyrrelse i hjernen, hvor et ”filter” er gået i stykker, så man ikke kan filtrere de signaler fra kroppen, som skaber de smerter, som lidelserne forårsager.

- Vi kan faktisk se forandringer i hjernen, når vi scanner patienterne, så der sker altså noget i hjernen. Men der er lang vej endnu, før vi med 100 procents sikkerhed kan sige, hvad det er patienterne fejler og hvorfor, fastslår Per Fink.

Han forklarer, at man endnu ikke ved, hvorfor nogen mennesker, får den øgede sårbarhed, som gør, at man får en funktionel lidelse. Men hos de fleste patienter er der mange forskellige faktorer involveret. Både biologiske, psykologiske, sociale og andre forhold, kan udløse og påvirke en funktionel lidelse.

Ingen medicin der kan hjælpe

På klinikken i Aarhus mener man, at vejen til et bedre liv, hvis man lider af en funktionel lidelse, går gennem samtaleterapi, hvor man lærer at lytte til kroppens og hjernens signaler, og ved hjælp af gradueret genoptræning, hvor patienterne langsomt genoptræner deres fysik ved hjælp af for eksempel motion.

Og også behandlingsmetoden falder klinikkens kritikere for brystet. De mener, at gradueret genoptræning kan være direkte farligt, når man lider af en af de sygdomme, som står på listen over funktionelle lidelser. Nogle kritikere mener endda, at den graduerede genoptræning kan ende med døden for patienterne. Desuden mener de, at i og med at sygdommen ud fra deres synspunkt ikke er psykisk, så skal den behandles med medicin.

- Som det er nu, så er der ingen typer af medicin, der med sikkerhed kan hjælpe denne her gruppe patienter. Og når det gælder gradueret genoptræning, er det vist i en stor engelsk undersøgelse, at der ikke er hverken bivirkninger eller dødsfald. I øvrigt er der ingen længerevarende sygdomme, hvor man får det bedre af ikke at røre sig.

Vi behandler ikke med antidepressiver

Flere af Per Finks kritikere mener, at et behandlingsforløb på klinikken i mange tilfælde vil munde ud i en recept på antidepressiver. Det tilbageviser Per Fink.

- Det passer ganske enkelt ikke. I sundhedssystemet hører vi faktisk til blandt de, der bruger mindst medicin. Men vi er i gang med at undersøge, om den medicin, som man bruger i behandling af smerter og depression, også  kan hjælpe nogle af vores patienter, forklarer Fink over for tv2.dk.

Hvis man skæver til de danske medier, så kan det ofte virke som om Per Finks modstandere er mange. Lederen for Klinikken for Funktionelle Lidelser ser det dog på en anden måde.

- Jo, jeg og klinikken har helt klart nogle meget aktive modstandere. Men heldigvis er de ikke så mange. Der findes også en gruppe af tidligere patienter og pårørende, som har etableret en netværksgruppe, blandt andet fordi de har været glade for behandlingen, og fordi de ikke synes, at kritikken er berettiget. Det er meget sjældent, at vi har patienter, der ikke er tilfredse, og som ikke vil acceptere, at deres sygdom er et samspil mellem psyken og fysikken, slutter Per Fink.

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser er en gruppe af sygdomme, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Den præcise årsag kendes ikke, men man kan forstå det som en sygdom, hvor hjerenen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungerer normalt. Det vurderes, at cirka seks procent af befolkningen, hvilket svarer til cirka 300.000 danskere, har en funktionel lidelse.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser blev grundlagt i foråret 1999 på initiativ af Aarhus Amt og Aarhus Universitetshospital. Afdelingen er en del af Hoved-Neuro-centret på Aarhus Universitetshospital og er tilknyttet Aarhus Universitet. Klinikkens vigtigste arbejdsområder er forskning, behandling og uddannelse.

Kilde: Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser