Samfund

Nu vil hele verden høre Mikkels barske historie

Den danske freelancejournalist Mikkel Keldorf forlod søndag Brasilien, fordi den brasilianske regering ifølge ham, organiserer dødspatruljer som dræber gadebørn, for at "rydde op" i landet forud for VM i fodbold til sommer.

Ifølge Mikkel Keldorfs kilder, sker det fordi landet ikke vil vise de vestlige medier deres store problemer med gadebørn.

Efterfølgende skrev han om det i en facebookopdatering, som blev læst og delt flittigt. Nu vil hele verden høre Mikkel Keldorfs historie.

For udover dansk radio, tv og aviser så er det også store internationale medier som BBC, Die Welt og nyhedssiden UOL i Brasilien, der vil høre hans historie. Og så er der også Romario, den pensionerede brasilianske fodboldsspiller, som nu er politiker, der delte et af hans tweets.

Tv2.dk har mødt Mikkel Keldorf, som tydeligvis er overvældet af den massive interesse.

27.000 delinger af en opdatering, som både står på dansk og portugisisk. Og 1500 kommentarer. De fleste roser dig for det, du skriver, hvordan føles det?

- Det er vildt. Det har jeg det godt med. Og jeg er specielt glad for, at det er i Brasilien, den er delt så meget, for det er der, det sker. Jeg har fået hundredvis af beskeder fra brasilianere, hvor de siger, at verden har brug for én som mig. Næsten alle er taknemmelige, for det jeg har gjort, og synes det er fedt, at nogen tør at stå frem. Det gør, at jeg føler mig sikker på, at jeg har gjort det rigtige. Mit håb er, at nogen genovervejer deres rejse. Så det er godt med den internationale bevågenhed på problematikken. Min plan med den opdatering var at sætte fokus på problemet. Men jeg vidste ikke, det ville blive så stort.

De fleste i Danmark har kun rosende ord, fordi du står frem med din historie. Men en del savner konkrete dokumentationer på det, der er sket. Hvad siger du til det?

- Jamen i Danmark har vi adgang til statistik og rapporter, som vi kan stole på. I Brasilien er myndigheder og politi, som skal føre kontrol, ikke til at stole på. Det er et land med en lang historie af korruption. Det påvirker journalistikken og pressefriheden, som er yderst begrænset derovre. De journalister, der dykker ned i korruption og kriminalitet, sætter deres liv i fare. Så det er svært for danskere at forstå, hvordan medierne og journalistikken virker. Derfor er det også rigtig svært at sammenligne journalistik i Brasilien og Danmark, og det er rigtig frustrerende, at journalister i Danmark ikke forstår det. Det er også næsten kun journalister, der har været kritiske.

Hvem er dine kilder, og hvordan kan du stole på dem?

- En af mine kilder har daglig kontakt med gadebørn. Han har blandt andet sine oplysninger fra to børn, som har set fire andre børn blive skudt på åben gade. To af dem døde. Og nej, jeg vil ikke fortælle hvem han er, for han kan risikere at dø. Men der er mange, der ved det her sker. Der er bare ingen, der tør at fortælle om det. Der er et ordsprog i favelaen, at alle har øjne, men ser ikke noget.

Men netop som journalist burde du så ikke være blevet der, og rapporteret om tilstandene i stedet for at rejse hjem?

- Hvis jeg havde været i Brasilien lige nu, ville jeg have været i fare for at blive skudt. Jeg fik også udtrykkeligt at vide af brasilianske journalister, at jeg ikke skulle publicere noget som helst på portugisisk, før jeg kom til Danmark. Jeg tog jo heller ikke derned for at lave lige netop denne historie, men for at dække VM. Nogen gange glemmer folk, at journalister også er mennesker. Jeg ved godt, at ud fra de klassiske danske journalistiske værdier kan det virke tosset, at jeg tager hjem, når jeg er på sporet af så stor en historie. Men jeg står helt alene dernede i en total farlig by, og skal efterforske børnemordere. Jeg havde ikke noget medie bag mig til at støtte mig. Ville du blive der? Det er rigtig hårdt, når det handler om børn, der dør. Jeg har kigget flere børn i øjnene, som var bange for at dø af de her likvideringer. Det er svært, ikke at blive følelsesmæssigt ramt. Især når man ved, at man som vesterlænding spiller en rolle i det her spil. Så jeg rejste hjem for at fortælle mine oplevelser.

Interviewet bliver afbrudt af, at Mikkel Keldorfs telefon ringer. Hello, its Mikkel, siger han. Det er fra UOL, brasiliens største nyhedshjemmeside. Han beder dem om at ringe om en time. Da han lægger på, siger han med et smil:

- Den største avis i Brasilien. De spørger om vi skal lave interviewet nu. Det er helt uvirkeligt. Men det er dejligt at få sin historie frem.

Hvor meget tror du, at alt den her debat egentlig vil ændre?

- På kort sigt kan det skabe debat. Det gør det i Brasilien. Og forhåbentlig kan det skabe fokus i andre udenlandske medier. Men om det har indflydelse på lang sigt, er jeg i tvivl. For det brasilianske system er råddent på rigtig mange punkter. Men brasilianerne siger, det er dejligt, at der er en fra vesten, der har oplevet, hvordan det er, og tør at snakke om det. Jeg får så mange mails og så mange roser, at jeg slet ikke kan tage det mere.

Du skriver i din facebookopdatering, at du vil sælge dine billetter. Er de solgt?

- Nej, de skal fandeme ikke sælges. Jeg tror, jeg vil brænde dem. Jeg skrev det i ironi, og jeg har fået rigtig mange henvendelser på dem. Men de bliver ikke solgt.