Samfund

Minister: Hører gerne fra sygeplejerskerne

En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd og MEGAFON viser, at sygeplejerskerne på de danske hospitaler spilder 4 millioner timer om året på unødig dokumentation.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) rækker nu en hånd ud til sygeplejerskerne.

- Medarbejderne i sundhedsvæsnet løber mange steder stærkt, og derfor skal vi også hele tiden se på, hvad vi kan gøre for at fjerne unødvendig administration og registreringer, så personalet på sygehusene kan bruge tiden på at tage sig af patienterne.

- Det er jo først og fremmest sundhedspersonalet, der ved, hvor skoen trykker, så hvis de har gode ideer til, hvordan vi kan slippe af med unødvendige registreringer, hører jeg gerne fra dem, skriver ministeren i en mail til tv2.dk

Se TV 2 NEWS interview med Nick Hækkerup om sagen øverst i artiklen.