Sommertid: Derfor skal vi stille uret en time frem

Sommertiden blev indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen. Cirka 70 lande er med i ordningen.
* I nat skifter vi fra vintertid til sommertid. Det officielle tidspunkt er klokken 02:00 søndag morgen.
Og hvorfor er det nu, vi gør det:
* Huskereglen: Uret skal stilles frem, når det er tid til at sætte havemøblerne frem, og tilbage, når det er tid til at stille havemøblerne tilbage.
* Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.
* I 1980 blev sommertiden indført igen. Efter en standardisering i EU i 1996 har vi sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
* Reglerne om sommertid er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF. Ifølge direktivet skal kommissionen hvert femte år offentliggøre sommertids start og slut for de kommende fem år.
* Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.
* Sommertiden er indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen og derved spare strøm til lys. Blandt andet på grund af elsparepærer er besparelsen mindre i dag end tidligere.