Samfund

Danmarks mest oversete folkesygdom til høring

Omkring 300.000 danskere har en funktionel lidelse – mange i så høj en grad, at de ikke kan arbejde. Funktionelle lidelser kan dermed kaldes for Danmarks oversete folkesygdom.

På listen over funktionelle lidelser findes blandt andet fibromyalgi, ME - kronisk træthedssyndrom, duftfølsomhed og irriteret tyktarm.  Flere af disse patientgrupper er dog kraftigt imod at blive lagt i samme kasse. De føler, at de bliver overset, og at deres lidelser bliver afskrevet som psykiske symptomer i behandlingssystemet. Blandt andet fordi, deres lidelser betragtes under den samme betegnelse.

Onsdag bliver der afholdt en offentlig høring om funktionelle lidelser på Christiansborg. Her er flere af patientforeningerne repræsenterede - blandt andet Colitis-Crohn Foreningen, Irritabel tyktarm, som håber på mere forståelse fremadrettet.

- Vi håber på, at sygdommen fremover kan blive anerkendt som en somatisk lidelse, som skal behandles i alle henseender. I dag løber man ofte panden mod en mur, når man søger behandling i det offentlige sundhedssystem. Man får ganske enkelt at vide, at der ikke er så meget at gøre, og så bliver man sendt en tur på apoteket, siger landsformand i foreningen, Bente Buus Nielsen, som selv vil møde op på Christiansborg til høringen.

Hos Colitis-Crohn Foreningen, og flere af de andre foreninger, mener man, at deres lidelser ofte bliver afskrevet som psykiske lidelser.

- Mange er så dårlige, at de ikke kan arbejde. Og jeg kan helt ærligt ikke se, hvordan blodig diarre kan være psykisk. Rent samfundsøkonomisk mener jeg, at det ville være en gevinst for alle, hvis vi begyndte at blive taget alvorligt, og ikke bare blev proppet i en fælles kasse under navnet funktionelle lidelser.

Reaktive celler ophobes i kroppen

Professor, dr.med. Niels Gregersen fra Aarhus Universitet, som forsker i cellestress i genetiske sygdomme og tidligere har forsøgt at forske i blandt andet ME, mener, at funktionelle lidelser udvikles som følge at en kombination af medfødt eller tidligt udviklet svaghed i cellerne og udefra kommende påvirkninger, som sammen giver anledning til cellestress. Faktisk mener han, at cellestress er involveret i langt de fleste sygdomme – både dødelige og ikke-dødelige.

- Det, der sker, er at reaktive iltforbindelser, som normalt produceres i små mængder, der er gode for helbredet, begynder at ophobes i vores celler, når de bliver stressede, og jo større mængde, der ophobes, jo sygere bliver vi, fordi vores celler langsomt nedbrydes, siger Niels Gregersen.

Nedbrydelse af kroppen sker i tre faser

Han mener, at nedbrydelsen af kroppens celler sker i tre faser.

I første fase bliver cellerne stressede.

- Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan det er, cellerne bliver stressede. Men det kan ske ved ydre påvirkninger – gennem kosten, ved infektioner eller psykiske påvirkninger.  Hvis stresspåvirkningen er kortvarig kan cellerne genvinde deres normale funktion. 

I første fase kan man sagtens fungere normalt, og man vil som regel ikke kunne mærke noget fysisk. Først i anden fase vil kroppen begynde at sige fra.

- I anden fase vil de reaktive iltforbindelser begynde at ophobes, og de påvirkede væv og organer tager skade. Man begynder at blive syg, men ikke mere syg, end at man stadig kan leve med det. Det er blandt andet i dette stadium, at mange patienter med alzheimers og parkinsons syge samt med genetiske sygdomme befinder sig. Det er også her, at alderdommens svaghed og symptomer bliver mærkbare. Jo mere reaktivt ilt, der er ophobet i cellerne, jo mere syg bliver man, siger Niels Gregersen.

I tredje stadie sætter celledøden ind.

- Det er for eksempel her kroniske sygdomme udvikler muskelsvind eller neurodegenerative symptomer og mere generel organsvigt og død. Cellerne degenererer, og de kan ikke gendannes og reparere det beskadigede væv.

Kost kan hjælpe forsvarssystemerne

Niels Gregersen påpeger, at der i dag er et stigende antal forskere i verden, der kobler mængden af reaktive iltforbindelser og cellestress sammen med sygdom. Han er blot en af disse forskere, som også mener at dette syn på cellestress og sygdom giver god mening i forhold til nutidens mange kost- og livsstilsråd.

- Mange af de stoffer, som er til stede i sunde fødevarer som frugt og grønt og i sunde drikkevarer som grøn the, opregulerer cellernes egne forsvarssystemer og modvirker derved presset fra de reaktive iltforbindelser, som også kan neutraliseres af de kendte vitaminer.  Det er disse mekanismer, vi gerne vil undersøge nærmere, blandt andet ved at undersøge cellestress og mængden af reaktive iltforbindelser i celler fra patienter med ME. Men også på celler fra patienter med andre kroniske lidelser samt alderdomssymptomer, hvor der er tegn på cellestress.

Professoren, som arbejder på Aarhus Universitet, har flere gange forsøgt at få penge til at forske i hvordan stress påvirker cellerne – og dermed undersøge sammenhængen mellem cellestress, sundhed og sygdom. Han efterlyser større politisk opbakning til området. En politisk opbakning, som høringen den 19. marts måske kan være med til at skaffe.

Lider du af en af Danmarks mest oversete folkesygdomme, så fortæl os om det herunder via Facebook.