Arne trods total lammelse: Livet er utroligt

Debatten om aktiv dødshjælp er blusset op igen herhjemme. Ikke mindst efter at den 53-årige Jane Hoffmann i januar fik hjælp til at age sit eget liv på en klinik i Schweiz.

Hun led af den aggressive nervesygdom ALS og ønskede ikke at leve mere. En sygdom, som den 49-årige Arne Lykke Larsen har lidt af i 14 år. Det seneste år har han hverken kunne spise selv eller bevæge sin krop. Han kommunikerer udelukkende gennem øjnene.

Alligevel elsker han at leve det liv, han kalder utroligt.

Arne Lykke Larsen har skrevet to bøger. Holder jævnligt foredrag i hele landet, og han arbejder som lektor i fysik pÃ¥ Syddansk Universitet. 

På arbejdet har han en øjenstyret computer. 150.000 kroner koster den. Til gengæld får Arne Lykke Larsen en stemme tilbage.

- Det føles fantastisk. Kroppen er jo bare en skal, fortæller han til TV 2 Nyhederne gennem computeren.

Derfor har han svært ved at forstå, at andre vælger livet fra og den aktive dødshjælp til.

- Det ville være forfærdeligt, hvis Danmark indfører aktiv dødshjælp, for det vil sætte et pres på syge og handicappede. Og hvad med de gamle, siger han.

Men kan du ikke forstå, at der er nogle folk, der tænker, at det her, det er ikke det værd?

- Jo for enkelte personer, men det berettiger ikke at indføre en generel lovgivning.