Samfund

Digteren Yahya Hassan politianmeldt for racisme

- Perkerne konkurrerer nærmest om, hvem der kan begå mest socialt bedrageri.

Det er udtalelser udtalelser som denne, som den unge digter Yahya Hassan er kommet med til Jyllands Posten i den forgangne uge, der har fået den aarhusianske socialrådgiver og debattør Mohamed Suleban til at indgive en anmeldelse. Han mener, at digteren gentagne gange har gjort sig skyldig i at overtræde den såkaldte racismeparagraf. Det skriver Berlingske Nyhedsbureau.

-  Yahya Hassan har fremsat en række kommentarer, der meget ekstreme og forhånende og nedværdigende over for bestemte gruppe af borgere i samfundet, siger Mohamed Suleban, der mener, at det er udtryk for hykleri, når 'kultureliten og politikerne' hylder Hassan for hans digte, der udstiller en hård barndom i Gellerupparkens indvandrermiljø.

 - Han bruger racistiske skældsord som 'dumme perker' og siger, at alle borgere med muslimsk baggrund i Gellerup og Vollsmose arbejder sort, snyder og stjæler. Hvis Pia Kjærsgaard eller Lars Hedegaard sagde det samme, ville det hurtigt blive stemplet som racisme og meldt til politiet, siger debattøren.

Suleban betragter sagen som en principiel sag.

- Det er kun fordi, han selv har muslimsk baggrund, at han er sluppet af sted med det. Men hans baggrund er helt underordnet. Det handler om, hvordan de personer, han omtaler, opfatter det, og det er ingen hemmelighed, at mange muslimer i Danmark er blevet kede af hans generaliserende udtalelser,« siger Mohamed Suleban, der understreger, at digteren er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.