Samfund

Fugledderkop fundet i Kvickly

Edderkoppen blev fundet i en kasse bananer Mette Hansen

Der ventede en medarbejder i Kvickly Hyrdehøj i Roskilde noget af en overraskelse, da der i weekenden skulle pakkes bananer ud. Blandt bananerne lurede nemlig en stor fugleedderkop. Heldigvis var fugleedderkoppen dog død.

Og det sker faktisk jævnligt, at sådan en fætter sniger sig med i frugten.

- Nogle gange er der edderkopper, eller andre dyr, der har sneget sig med for eksempel en kasse bananer. Men det sker meget sjældent, at de er levende. Frugten bliver nemlig gasset, inden det bliver sendt fra det land, hvor det kommer fra, siger varehuschef i Kvickly Hyrdehøj, John Byrian, til tv2.dk.

Han mener dog ikke, at man skal frygte at få en levende edderkop med hjem.

- I mine 27 år i branchen har jeg aldrig oplevet at finde nogle levende dyr. Men jeg har blandt andet fundet edderkopper, skorpioner og slanger i de varer, vi har fået.

Den store edderkop blev efter fotograferingen smidt ud, da den var begyndt at lugte.