Reintoft: Slut med Enhedslisten

En af venstrefløjens og kvindekampens markante skikkelser, Hanne Reintoft, bryder med Enhedslisten efter opstillingen af tørklædeklædte Asmaa Abdol-Hamid til Folketinget.

Opstillingen betyder, at Hanne Reintoft ved næste valg ser sig nødsaget til at stemme på et andet parti, skriver Jyllands-Posten.

"Næste gang stemmer jeg ikke på Enhedslisten på grund af opstillingen af Asmaa. Jeg kan ikke stemme på noget som helst kvindeundertrykkende," siger Hanne Reintoft, der ikke har lagt skjul på, at hun har det svært med Asmaa Abdol-Hamids tørklæde.