Danmark kæmper om medlemskab i "handlingslammet" sikkerhedsråd

Danmark kan spille en rolle, fordi vi ikke har så meget i klemme, mener statsministeren.

Danmark har siden 2022 kæmpet om medlemskab til Sikkerhedsrådet i FN, og netop nu har regeringen sendt seks ministre afsted til FN's generalforsamling i New York for at føre valgkamp om et af de varme sæder.

Sikkerhedsrådet betragtes som det mest magtfulde organ i FN-systemet, men rådet er af flere lande gennem årtier blevet kritiseret for at være forældet og i en tidsboble.

Kritikken er især handlet om de fem faste pladser, som ikke er blevet ændret siden rådets oprettelse i 1945. De fem pladser varetages af Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA.

Hver af de fem pladser har desuden en vetoret, hvilket gør, at hvis blot en af de fem lande stemmer imod, kan et forslag ikke gennemføres.

Hvad er FN's Sikkerhedsråd

Sikkerhedsrådet har fem permanente medlemmer i USA, Frankrig, Kina, Rusland og Storbritannien. 

De fem permanente medlemmer blev udvalgt på baggrund af den geopolitiske magtbalance i kølvandet på Anden Verdenskrig.

Hver af landene har vetoret. Det vil sige, at hvis bare et af landene stemmer imod, kan den fremlagte resolution ikke stemmes igennem.

Derudover er der ti skiftende medlemslande.

Danmark har været valgt som medlem af Sikkerhedsrådet i fire perioder, senest i perioden 2005-2006.

Rådet har hovedansvaret for verdens sikkerhedsproblemer. 

 

Handlingslammet

Bjarke Zinck Winther, ekstern lektor på Aalborg Universitet og ekspert i FN’s Sikkerhedsråd, kan godt forstå, hvorfor det udefra kan virke håbløst med et sikkerhedsråd fyldt med vetoret.

- På overfladen er det rigtigt, at FN's Sikkerhedsråd er handlingslammet og ikke kan fungere grundet de geopolitiske magter, som ikke kan enes. På den anden side er alt det, der foregår bag tæppet, ekstremt vigtigt, forklarer Bjarke Zinck Winther til TV 2 og fortsætter:

- Efterhånden er sikkerhedsrådet et af de eneste steder, hvor de fem faste medlemmer – her tænker jeg primært på USA, Kina og Rusland – kan mødes fast hver uge uden at tabe ansigt.

På overfladen er det rigtigt, at FN's Sikkerhedsråd er handlingslammet og ikke kan fungere grundet de geopolitiske magter, som ikke kan enes

Bjarke Zinck Winther, ekspert i FN's Sikkerhedsråd

Men trods de uformelle samtaler, der kan foregå ved de ugentlige møder, mener Bjarke Zink Winther, at der er en anden og meget vigtig grund til, at det efterhånden forældede sikkerhedsråd burde reformeres.

- Hvis ikke det globale syd – altså Afrika, Latinamerika og Sydøstasien – snart kommer ind og bliver permanent repræsenteret i Sikkerhedsrådet, vil de begynde at udøve deres geopolitik andre steder end gennem FN.

Tidligere diplomat Friis Arne Petersen er enig i, at sikkerhedsrådet trænger til en modernisering, så det passer til det 21. århundrede.

- Der er sket rigtig meget i verden, siden FN's Sikkerhedsråd blev dannet for mere end 70 år siden. Derfor er det klart, at den måde, rådet er sammensat på i dag, sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten af hele sikkerhedsrådet, siger Friis Arne Petersen til TV 2.

Lyn-analyse

FN's Sikkerhedsråd er ikke mere effektivt end de medlemslande, der sidder der. Og når du har fem lande, som har vetoret, så har vi jo oplevet gang på gang, at man har kunnet spænde ben for handlinger. 

Det har ikke mindst Rusland gjort, og det har Kina også gjort tilbage i historien, så rådet er ikke mere effektivt, end reglerne og viljen giver det lov til at være.

Her er det altså den danske regerings holdning, at det trods alt er bedre at være med end at være udenfor. Og man forsøger at påvirke mange politikområder, man kan bringe holdninger i spil i en verden, som har svært ved at blive enig.

Vetoret spænder ben

De fem faste medlemmer sidder hver med en vetoret, som netop gør spørgsmålet om effektiviteten relevant.

For hvis bare et af de faste medlemmer nedlægger veto, vil den fremlagte resolution blive nægtet.

Det skete blandt andet tilbage i slutningen af september 2022, hvor Rusland nedlagde veto mod den amerikansk-albanske resolution om at fordømme annekteringen af de fire regioner i Ukraine.

Og det er langt fra første gang, at Rusland har brugt sin vetoret.

Tilbage i 2017 havde Frankrig og Storbritannien fremlagt et resolutionsforslag om sanktioner mod Syriens regering efter anklager om, at præsident Bashar al-Assads styre skulle have anvendt kemiske våben.

Her stemte Rusland for syvende gang veto mod sanktioner imod Syrien. For Kinas vedkommende var det sjette veto i spørgsmålet om sanktioner mod Assad-styret.

Danmark kan få indflydelse

Trods de mange udfordringer, der er i sikkerhedsrådet, er det ikke umuligt for et lille land som Danmark at få indflydelse, forklarer Friis Arne Petersen.

- Det, som Danmark kan – hvis vi er dygtige – er, at vi kan lave tekster, som vores allierede USA, Storbritannien og Frankrig kan godkende – og måske også Kina. På den måde sidder Rusland alene med sit veto, og det kan udstille Ruslands politik som værende helt isoleret.

Også Mette Frederiksen (S) mener, at et medlemskab er vigtigt. Det siger hun i et interview til TV 2 før den aktuelle generalforsamling i New York.

- Netop, når lande som Rusland eller Kina blokerer for samarbejdet i FN's Sikkerhedsråd, rammer det andre lande i forhold til fattigdom og fødevaresikkerhed, og så er der grund til, at andre træder et skridt frem på scenen, siger hun.