Verden går den forkerte vej, men Danmark er parat til at træde til, siger Mette Frederiksen

Danmark stiller op til FN’s Sikkerhedsråd i et forsøg på at præge udviklingen i en urolig verden, siger statsministeren.

Udviklingen i verden skal vendes. Og Danmark skal indtage en rolle i den opgave.

Danmark kan spille en rolle, fordi vi ikke har så meget i klemme, som andre lande har

Mette Frederiksen, statsminister (S)

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) forud for åbningen af FN's generalforsamling, som finder sted i de kommende dage i New York.

- Det er et globalt ansvar at få verden flyttet fremad igen. Alle lande har været påvirket af først en pandemi, så en krig i Ukraine med efterfølgende fødevarekrise og så en inflation, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Det er ifølge statsministeren især de fattigste lande, som har brug for at blive "betrygget" i, at verden kan blive et bedre sted at være.

- En række af de fattigste lande har været langt stærkere påvirket, end vi selv har. Og lige nu oplever vi, at verden går den forkerte vej, siger Mette Frederiksen.

Ukraine på dagsordenen

Årets åbning af FN's generalforsamling er den sidste, inden Danmark i juni 2024 er på valg til et ikke-permanent sæde i FN's Sikkerhedsråd for perioden 2025 til 2026.

Sikkerhedsrådet betragtes som det mest magtfulde organ i FN-systemet og består af fem faste medlemslande og 10 skiftende medlemslande.

Lyn-analyse

FN's Sikkerhedsråd er ikke mere effektivt end de medlemslande, der sidder der. Og når du har fem lande, som har vetoret, så har vi jo oplevet gang på gang, at man har kunnet spænde ben for handlinger. 

Det har ikke mindst Rusland gjort, og det har Kina også gjort tilbage i historien, så rådet er ikke mere effektivt, end reglerne og viljen giver det lov til at være.

Her er det altså den danske regerings holdning, at det trods alt er bedre at være med end at være udenfor. Og man forsøger at påvirke mange politikområder, man kan bringe holdninger i spil i en verden, som har svært ved at blive enig.

Både krigen i Ukraine og klimaet vil blandt andet være på dagsordenen under dette års generalforsamling.

Ifølge statsministeren har Danmark en betydelig rolle at spille her.

- Vi har haft nogle årtier nu, hvor der har været fremgang, og hvor krige var noget, vi havde lagt bag os. Men det er en mere urolig verden, og jeg er ked af at sige, at den også bliver mere urolig, lyder det fra Mette Frederiksen.

Hvad er FN's Sikkerhedsråd

Sikkerhedsrådet har fem permanente medlemmer i USA, Frankrig, Kina, Rusland og Storbritannien. 

De fem permanente medlemmer blev udvalgt på baggrund af den geopolitiske magtbalance i kølvandet på Anden Verdenskrig.

Hver af landene har vetoret. Det vil sige, at hvis bare et af landene stemmer imod, kan den fremlagte resolution ikke stemmes igennem.

Derudover er der ti skiftende medlemslande.

Danmark har været valgt som medlem af Sikkerhedsrådet i fire perioder, senest i perioden 2005-2006.

Rådet har hovedansvaret for verdens sikkerhedsproblemer. 

 

Råd skal kunne arbejde

I en verden, hvor også migrant- og klimakriser kan sætte dagsordener, er det vigtigt med et Sikkerhedsråd, der er i stand til at arbejde, understreger statsministeren.

- Danmark kan spille en rolle, fordi vi ikke har så meget i klemme, som andre lande har, siger hun med henvisning til, at Danmark ikke i samme grad har været førende som kolonimagt.

De fem faste medlemslande af Sikkerhedsrådet har vetoret, og det betyder, at hvis ét af dem stemmer imod et forslag, bliver forslaget ikke vedtaget.

- Netop når lande som Rusland eller Kina blokerer for samarbejdet i FN's Sikkerhedsråd, rammer det andre lande i forhold til fattigdom og fødevaresikkerhed, og så er der grund til, at andre træder et skridt frem på scenen, siger Mette Frederiksen.

Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), finansminister Nicolai Wammen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), erhvervsminister Morten Bødskov (S) og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) deltager ved FN's 78. generalforsamling.