Regeringen beskyldes for brud på den danske model: - Det er altså ikke sådan, vi laver løn i Danmark
Kritikere frygter, at det vil danne præcedens, så man fremover kan få mere i løn ved at råbe højest. Regeringen afviser kritikken.
Det er et brud på den danske model, når regeringen udpeger enkelte faggrupper blandt de offentligt ansatte til en lønforhøjelse.
Sådan lyder kritikken fra en lang række partier i Folketinget.
- Vi mener, at det skaber en meget uheldig præcedens for, hvordan lønforhandlinger kommer til at ske fremadrettet i offentlige faggrupper, siger Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, som fortsætter:
- Jeg tror, at vi kommer til at se et enormt pres fra rigtig mange faggrupper – især op til folketingsvalg. Og det er altså ikke sådan, vi laver løn i Danmark.
Frederiksen satte navn på
Kritikken føg allerede sidste år, da Socialdemokratiet – få dage før folketingsvalget – lovede vælgerne at afsætte tre milliarder kroner til at hæve lønningerne for uspecificerede grupper af offentligt ansatte.
Så behøver arbejdsgiver og arbejdstager ikke at sætte sig ved forhandlingsbordet. De kan stille sig ind på Slotspladsen
Kim Edberg Andersen, beskæftigelsesordfører i Nye Borgerlige
Nu får kritikken så et nyt rygstød, idet statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag satte navn på, hvem det så er, der skal have den lønstigning.
- Vi ser derhen, hvor det er blevet sværere at tiltrække og fastholde medarbejdere. Det gælder blandt andet social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, det gælder sygeplejersker, det gælder pædagoger, og det gælder kriminalforsorgen, sagde Mette Frederiksen i et interview med TV 2.
Statsministeren begrundende valget af sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og fængselsbetjente med, at de er "vitale for, om et velfærdssamfund fungerer eller ej".
Netop disse grupper af ansatte "har med mennesker at gøre", forklarede hun. Og de arbejder, mens vi andre sover.
Statsministeren forestiller sig, at de fire grupper kan forvente en lønstigning på omkring 2500 kroner om måneden før skat.
Politikere skal blande sig udenom
Det er ikke fordi, kritikerne nødvendigvis er uenige i, at de fire faggrupperne fortjener mere i løn. De mener bare, at politikerne skal blande sig udenom.
Kritikken kommer fra begge sider af folketingssalen.
Blandt andet kalder Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige det for et "stort problem", at regeringen "kortslutter" systemet, hvor løn forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.
- Hvis du gør det, så er det næste, der kommer til at ske, at arbejdsgiver og arbejdstager ikke behøver at sætte sig ned til forhandlingsbordet. De kan stille sig ind på Slotspladsen eller alternativt støtte en politiker, der vil deres sag, siger han.
Danmarksdemokraternes Dennis Flydtkjær stemmer i:
- Politikere skal holde sig fra at blande sig i løndannelsen, og derfor skal statsministeren heller ikke udpege enkelte grupper. Hvis de vil sætte flere penge af til løn, så skal de overlade det til arbejdsmarkedets parter.
Man kan sagtens diskutere, om der er faggrupper, der burde få en højere løn, mener Kim Edberg (NB), men han advarer imod at udvælge fire grupper, fordi Socialdemokratiet "har lovet dem mere i løn under valgkampen".
- Hvis jeg var offentligt ansat og ikke var på Mette Frederiksens favoritliste, så ville jeg nok tænke: "Hvad så med min indsats?" Det er derfor, at politikere skal lade være med at blande sig.
Drop skattelettelser i stedet
Enhedslisten bifalder, at "regeringen nu anerkender, at der er nogle grupper i de kvindedominerede velfærdsfag, som har et lønefterslæb". Og det er "helt berettiget", at folk som sygeplejersker og sosu'er får et lønløft.
Det her er regeringens udspil, fordi vi mener, at det er det ansvarlige for velfærdsamfundet
Ane Halsboe-Jørgensen, beskæftigelsesminister (S)
Men finansieringen er "helt skæv", mener gruppeformand Peder Hvelplund. Han hæfter sig ved, at regeringen har sagt, at lønløftet skal finansieres gennem besparelser på administration i kommuner og regioner. Han frygter, at det ender i fyringer i stedet.
- Det er jo ikke den måde, vi skal gøre det attraktivt at arbejde i de kvindedominerede velfærdsfag. Hvis det betyder, at personalet skal løbe hurtigere for at få mere i løn, siger Peder Hvelplund.
I stedet foreslår gruppeformanden en anden vej:
- Man kunne jo bruge de penge, man nu vil bruge på skattelettelser, til at sikre, at vi kunne få et generelt opgør med uligelønnen.
Det felt, som Mette Frederiksen har udpeget, er alt for snævert, mener Enhedslisten.
Hvis lønløftet kun tilfalder enkelte faggrupper, løser det ikke problemet med at tiltrække og fastholde personale – "så kommer vi kun til at flytte rundt på de personalegrupper, der er", lyder det.
Regeringen burde i stedet – efter Hvelplunds mening – tage et generelt opgør med den "alt for lave værdisættelse af omsorgsarbejde" i særligt de kvindedominerede velfærdsfag.
Minister afviser kritikken
Men regeringens ærinde er ikke at kortslutte den danske model, lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da hun forelægges kritikken fra de andre partier.
- Nej, på ingen måde. Vi tager tværtimod ansvar for, at vi kan se, at vores velfærdssamfund med heldigvis flere ældre og flere børn også kommer til at mangle nogle særlige faggrupper i fremtiden. Og dem vil vi gerne gøre det lettere at rekruttere ved at give et lønløft, siger hun i et interview med TV 2.
Det er en politisk prioritering, påpeger beskæftigelsesministeren, at lægge flere penge på bordet til at forbedre løn- og arbejdsforhold.
De skal så forhandles i en trepartsforhandling med arbejdsmarkedets parter.
- Ganske som man bør i min optik, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Derudover kommer der også en overenskomstforhandling som sædvanlig.
Men I blander jer vel, når I går ud og peger på, hvem der skal have de her penge?
- Det er regeringens prioritering, at de faggrupper, som står med vores syge, vores ældre og vores børn hver eneste dag, også oplever, at der er en gevinst ved at gå op på fuld tid og arbejde på skæve tidspunkter. Vi er nødt til at se på, hvordan vi rekrutterer, så der er kolleger nok i fremtiden, siger beskæftigelsesministeren og fastslår:
- Det her er regeringens udspil, fordi vi mener, at det er det ansvarlige for velfærdsamfundet i de kommende år.
Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne forventes at begynde på trepartsforhandlingerne i løbet af få uger.