Faggrupper føler sig forbigået i regeringens lønløfter: - Argumentationen passer også på os
Socialrådgiverne, politibetjentene og Forsvaret oplever lige så mange udfordringer som de tilgodesete faggrupper, lyder det nu.
Det møder en del kritik fra flere fagforbund, at lige netop deres faggruppe ikke blev en del af lønløftet fra regeringen.
I et interview med TV 2 lørdag sagde statsminister Mette Frederiksen, at sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og fængselbetjente skal have et lønløft.
De fire grupper kan forvente en lønstigning på omkring 2500 kroner om måneden før skat.
Blandt andet gik statsministerens argument på, at de fire faggrupper havde rekrutteringsproblemer og var det, hun kalder "vitale for, at et velfærdssamfund fungerer".
Men den udmelding får flere fagforbund til at kritisere fordelingen af lønkroner.
Socialrådgiverforening: Vi er helt centrale i velfærdssamfundet
I Dansk Socialrådgiverforening mener forkvinde Signe Færch, at regeringen også er nødt til at kigge på socialrådgivernes løn- og arbejdsvilkår.
- For vi er om nogen centrale i det her velfærdssamfund, hvor vi er en del af det sociale sikkerhedsnet, som vi alle sammen kan få brug for, hvis vi bliver sygemeldt fra arbejde, hvis vi får et barn med handicap, hvis vi ender i et misbrug, siger hun.
Derfor appellerer Signe Færch til, at regeringen kigger bredere. Hun frygter, at man ender med "at skubbe rekrutteringsudfordringen rundt", hvis man løfter enkelte arbejdsgrupper.
Hun påpeger, at hver tredje nyuddannede socialrådgiver overvejer at forlade faget.
- Så der er behov for at se på både løn- og arbejdsvilkår, siger hun.
Politiforbund: Det ødelægger processen
Også Heino Kegel, forbundsformand i Politiforbundet, kan forstå, hvis hans medlemmer er vrede over ikke at være at finde blandt de grupper, som regeringen vil give et lønløft.
- Om nogen har vi haft svært ved at rekruttere og fastholde medarbejdere, siger han og påpeger, at seks ud af ti medlemmer overvejer at skifte fag.
- Så jeg køber ikke ind på præmissen om, at det kun er særlige, som har rekrutteringsudfordringer, som kan komme i betragtning, siger han.
Han mener, at det ødelægger processen forud for trepartsforhandlingerne, at regeringen allerede på forhånd går ud og siger, at der er særlige grupper, og hvad de skal have.
- Så er der jo ikke nogen forhandlinger, siger Heino Kegel.
Forsvaret: Statsministerens argumentation omfatter også os
I Centralforeningen for Stampersonell, som organiserer civilt og militært ansatte i Forsvaret, hæfter formand Jesper Korsgaard Hansen sig ved, at statsministerens argumentation passer til alle offentlige ansatte.
- Så den er vi også en del af, siger han.
Ifølge formanden "udstiller man de andre grupper, som også gør et kæmpe stykke arbejde".
Jesper Korsgaard Hansen henviser til, at både forsvar, politi og beredskabsstyrelse også er indsat døgnet rundt, og "at de bliver valgt fra, selvom de gør en kæmpe indsats for at passe på andre i samfundet".
Han ser hellere, at Mette Frederiksen ikke havde gjort noget.
- For hvis man skal dele grupperne op på den måde, skaber man en unødig og upassende konflikt på det offentlige arbejdsmarked, siger Jesper Korsgaard Hansen.
Men vil du sige, at I fortjener mere end sygeplejerskerne, sosu'erne, pædagogerne og fængselsbetjentene?
- Nej, det vil jeg ikke. Men den argumentation, som statsministeren bruger, er præcis det samme, du kan smøre ud over alle andre offentlige ansatte – også os her i Forsvaret, siger Jesper Korsgaard Hansen.