Regeringen giver grønt lys til EU-forslag om børneporno – men eksperter mener, at det skader mere, end det gavner
Partier på begge sider af Folketinget kritiserer forslaget, og eksperter advarer om, at det rammer de forkerte.
Regeringen får kritik, efter at de har givet grønt lys til et nyt EU-forslag, der skal bekæmpe deling af blandt andet børneporno via de sociale medier.
Det eneste, det her forslag kommer til at gøre, er at skade privatlivets fred for almindelige mennesker
Ivan Bjerre Damgård, professor i kryptering ved Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet
Forslaget – der også går under navnet "chatkontrolforslaget" – betyder, at digitale tjenester som Messenger, Snapchat, WhatsApp og Signal vil skulle pålægges at scanne beskeder og billeder, inden de sendes.
På den måde vil politiet i højere grad kunne opsnappe ulovligt materiale som blandt andet børnepornografisk materiale.
Det har fået oppositionen til at kritisere forslaget.
De mener nemlig, at forslaget ikke beskytter europæerne godt nok mod overvågning, og samtidig vil det umuliggøre krypteret kommunikation.
Samme bekymring deler eksperter både herhjemme og internationalt, der ikke ser, at lovforslaget er proportionelt med hensigten.
Det er blandt andet, fordi det ikke kan lade sig gøre rent teknisk kun at scanne mobile enheder for ulovligt materiale, men at det også vil efterlade store huller i enhedernes kryptering – der potentielt vil kunne give adgang til al indholdet på telefonen.
Et "forfærdeligt dårligt forslag"
Professor i kryptering ved Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet Ivan Bjerre Damgård mener, at det er et "forfærdeligt dårligt forslag, som ikke har nogen som helst chance for at virke efter hensigten".
Ifølge professoren er problemet for det første, at den danske regering tror, at man kan scanne for skadeligt indhold, mens data er krypteret.
Men det kan ikke lade sig gøre, mener Ivan Bjerre Damgård. Så i praksis vil vi miste muligheden for krypteret information.
- Der findes ikke noget på markedet, som kan gøre det her i real tid. Og det kommer der heller ikke til. Man kan ikke blæse og have mel i munden på samme tid, siger han.
Dertil kommer, at EU-forslaget ved at umuliggøre kryptering slet ikke vil løse problemet med børneporno, mener Ivan Bjerre Damgård.
- Det svarer til, at man forbyder hash og forventer, at der så ikke er nogen, der ryger det. Enhver it-udvikler med respekt for sig selv kan lave en app, der kan kryptere. Så de mennesker, der er ude på noget skummelt, vil alligevel finde deres egne løsninger. Det eneste, det her forslag kommer til at gøre, er at skade privatlivets fred for almindelige mennesker, som ikke har gjort noget, siger han.
Som at lede efter en nål i en høstak
Også Peter Christian Bech-Nielsen, der er chefredaktør på techmediet Radar, mener, at forslaget svarer til at lede efter en nål i en høstak.
- Skal man udsætte alle for overvågning for at finde de få brodne kar? spørger han.
Han har fulgt debatten tæt og fortæller, at den rækker langt ud over EU. Eksempelvis har forslaget også været diskuteret i Storbritannien.
- Det store billede er, at vi i forvejen har givet efterretningstjenester og politi ret til at følge med online. Så de har allerede mulighed for at følge med i vores kommunikation. Ved at give adgang til telefonen når man nærmest hele vejen rundt i vores privatliv, siger Peter Christian Bech-Nielsen.
Han påpeger, at Apple har valgt at droppe udviklingen af en kunstig intelligens til selvsamme formål.
- De nåede frem til, at det ikke var forsvarligt, og at det ikke var muligt teknisk at lave den aflæsning på de problematiske billeder uden at kompromittere privatlivet. Det kan vise sig at være en meget svær balancegang, siger chefredaktøren.
Selv har han talt med topchefen hos den krypterede beskedtjeneste Signal, Meredith Whitaker, som understreger, at der ikke findes nogen mellemvej – enten kompromitterer du privatlivet, eller også gør du ikke.