Baglandet kritiserer, at Socialdemokratiet er gået fra det gamle motto, men statsministeren afviser

I mange år hed det enten velfærd eller skattelettelser for det gamle arbejderparti, men nu har tiden ændret sig.

Et frustreret S-bagland forstår ikke, hvorfor regeringen er i gang med at lave skattelettelse.

Kritikken har spredt sig på det seneste, og en række borgmestre har luftet deres frustrationer over, at mens det vælter ind med penge i statskassen, bliver de nødt til at skære i velfærden.

Og selvom Socialdemokratiet i mange år har haft mantraet, at det er enten skattelettelser eller velfærd, så mener statsminister Mette Frederiksen (S) ikke, at kritikken har hold på sig.

I et interview med TV 2 forklarer hun, at det ikke længere for Socialdemokratiet er et spørgsmål om at vælge mellem at lette skattetrykket eller give penge til velfærden.

For kommunernes budgetter har ikke noget at gøre med skattelettelser, siger statsministeren.

- I det finanslovforslag, vi har lagt frem, er der lige nu en skattelettelse på cirka 100 millioner kroner på befordringsfradrag. Når budgetlægning er særligt svær i år, så er det relateret til inflation, siger hun.

Når kritikken alligevel spreder sig, er det fordi, at kommunerne mangler penge, og i det værste tilfælde har måttet fyre 28 medarbejdere og droppe velfærdsydelser som støvsugning hos ældre, hvilket du kan læse mere om her.

Pengene bruges anderledes end før

Mette Frederiksen ”anerkender, at der er nogle hårde budgetforhandlinger”, men står fast på, at de planlagte skattelettelser ikke kan ses som årsagen.

- Man kan ikke oversætte det til, at den her regering ikke er villig til at prioritere velfærden. Ellers ville vi jo heller ikke foreslå et lønløft på tre milliarder.

Der er omvendt blevet investeret mere i velfærden, slår hun fast:

- Til trods for, at vi giver flere penge, så kan borgerne ikke altid mærke det, fordi der er nogle områder, vi bruger flere penge på end andre. Også i forhold til tidligere, siger hun.

Løftet om skattelettelser blev givet 9. oktober under valgkampen i 2022, og det har socialdemokraterne ifølge statsministeren tænkt sig at holde. Det har nemlig spillet en rolle på danskernes stemmeafgivelse, mener hun.

Det er omvendt også Socialdemokratiet, der har ført mange valgkampe på slogans om, at det er enten velfærd eller skattelettelser. Er du ved at miste følingen med folk i dit eget parti, der ikke kan forstå den prioritering?

- Det er vigtigt at sige, at Socialdemokratiet gik til valg for mindre et år siden på skattelettelser, og vi fik det bedste valgresultatet i mere end 20 år. Når vi gik til valg på det, så skal vi selvfølgelig også gennemføre det.

Socialdemokratiet blev det klart største parti i Danmark efter folketingsvalget i 2022, hvor det fik 27,5 procent af stemmerne og 50 mandater.

Vil gøre op med velfærds-myte

Selvom partiet nu indgår i regering med de historiske oppositionsrivaler fra Venstre samt de nystiftede moderater, så vil den socialdemokratiske velfærdspolitik bestå ifølge Mette Frederiksen.

Hun vil gerne gøre op med indtrykket af, at der bruges færre penge på velfærd, for regeringen er ifølge hende både villig og i gang med at investere flere penge i velfærdsstaten.

- Men når borgerne ikke oplever, at de flere penge også sætter sig i velfærdsøkonomien, vil jeg og regeringen gerne være med til både at adressere og få løst det sammen med landets borgmestre, siger hun.

Lørdag aften kunne TV 2 fortælle, hvordan regeringens lønløfte på tre milliarder kroner kommer til at udforme sig.

Det indebærer blandt andet lønstigninger på gennemsnitligt cirka 2500 kroner om måneden før skat for omkring 200.000 medarbejdere.

Det gælder for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og fængselsbetjente, der ifølge statsministeren er ”vitale for, om et velfærdssamfund fungerer eller ej”.

De tre milliarder kroner vil først ende på lønsedlerne, når regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er nået til enighed i de trepartsforhandlinger, der forventes at starte her til efteråret.