Quiz med: Kan du slå Ask Rostrup og alle 'Besserwisserne' med din analyse?
Svar på 15 spørgsmål om dansk politik i efteråret og se, om du er bedre end de politiske kommentatorer i NEWS-magasinet 'Besserwisserne'.
Kommer der skattelettelser? En ny top-top-skat? Klimaafgifter på landbruget? Og vil en af Folketingets partiledere gå af inden midten af december?
Det er nogle af de interessante spørgsmål i dansk politik, der indgår i sæsonens store 'Besserwisser'-quiz, som du kan finde ved at klikke her.
15. december gør vi resultatet af de 15 spørgsmål op. Og så kan du se, hvor god du er til at analysere dansk politik i forhold til de kloge hoveder, der medvirker i NEWS-magasinet 'Besserwisserne'.
Knap 9000 seere quizzede med i forårssæsonen. Men dansk politik var så uforudsigeligt, at det ikke lykkedes nogen at ramme alle rigtige.
To dygtige seere ramte dog 14 ud af 15 rigtige svar i quizzen.
Blandt de politiske kommentatorer i 'Besserwisserne' evnede de fire bedste at ramme rigtigt på 11 ud af 15 spørgsmål.
Her blev politisk kommentator Hans Engell, TV2s politiske redaktør Hans Redder, politisk kommentator Noa Redington og Altingets politiske kommentator Erik Holstein kåret til sæsonens Überbesserwissere.
I denne sæson udlodder vi et årsabonnement på TV 2 PLAY til den seer, der har flest rigtige svar, når quiz-resultatet gøres op i december.
Svarfrist på quizzen er torsdag 21. september.
Du kan se NEWS-magasinet 'Besserwisserne' fredag kl. 18.20 direkte på TV 2 NEWS og TV 2 PLAY.