Frustrerede S-borgmestre til regeringen: - Hvis der er penge nok, så send os nogle flere
Mens regeringstoppen tager på turné, ligger kommunerne i hårde budgetforhandlinger. Og borgmestrene kan ikke genkende, at der er penge nok.
Man kan vælge mellem sådan noget som at droppe alle lejrskoler, forlænge ventetiden til skoletandlægen eller skære de ældres rengøring ned til hver tredje uge i stedet for hver anden.
Det er noget af det, Frederiksberg Kommune i øjeblikket overvejer for at finde besparelser for 200 millioner kroner i næste års budget.
Folk kan jo ikke forstå, hvorfor der skal spares, når de samtidig hører, at der er masser af penge
Michael Vindfeldt (S), borgmester i Frederiksberg Kommune
I Næstved er det slut med at støvsuge for de ældre. De må købe deres egen robotstøvsuger i stedet. Og kommunen skal fyre 28 ansatte, selvom den er en af dem, der bruger mindst på administration i hele landet.
- Det er svært for os at se statsministeren sige, at der er penge nok, mens vi nedlægger flextrafik og sparer på rengøring hos de ældre. Vi kan ikke genkende billedet af, at der er penge nok. Lige nu tømmer vi bare kommunekasserne, siger kommunens borgmester, Carsten Rasmussen (S).
Penge har vi mange af
Det er hans egen partileder, han harcellerer over. I et interview med Berlingske sagde statsminister Mette Frederiksen (S) for knap en måned siden, at:
- Den nye tids valuta i dansk politik er ikke penge, for dem har vi mange af – det er, at vi ikke kan bruge pengene, hvis der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere.
Altså: Der mangler ikke penge. Der mangler hænder.
Et budskab, der er faldet mange af landets borgmestre for brystet. For det er ikke den virkelighed, de oplever i kommunerne.
Det siger en lang række socialdemokratiske borgmestre til TV 2.
- Hvis der virkelig er penge nok, skulle man sende dem ud til kommunerne og sørge for at få betalt de regninger, man selv har skabt. Folk kan jo ikke forstå, hvorfor der skal spares, når de samtidig hører, at der er masser af penge, siger Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S).
Kirsten Jensen, S-borgmester i Hillerød, vil også gerne anfægte statsministerens synspunkt:
- Mangel på arbejdskraft er ikke den eneste valuta. Det er penge bestemt også, for det er det, der kan betale for at få flere uddannede pædagoger i børnehaverne og til at betale et asfaltfirma for at udbedre huller i vejene, siger hun.
Borgmesteren påpeger, at hun godt kan forstå, hvis man som borger bliver "lidt forvirret" over de vidt forskellige fortællinger, man hører fra regeringen og kommunerne.
Der skal spares hos mange
Kritikken kommer på dagen, hvor Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) sætter sig i en bus sammen for at køre ud i landet og føre kampagne for deres fælles hjertebarn, SVM-regeringen.
En slags roadshow ud til institutioner, virksomheder og stormøder, hvor danskerne kan møde regeringstoppen og stille spørgsmål med Anders Breinholt som ordstyrer.
Samtidig kører landets borgmestre i modsat retning for at samles til borgmestermøde i KL-huset i København. De står alle midt i forhandlingerne om kommunernes budget for næste år, som skal falde på plads inden 15. oktober.
Når vi hører, at der er så mange penge i råderummet, så skulle regeringen sende nogle af de penge til os
Kasper Damsgaard (S), borgmester i Glostrup
Der er afsat ekstra tid til de socialdemokratiske borgmestres eget møde hos KL. Og der er ifølge TV 2s oplysninger en ærgrelse over, at hverken Mette Frederiksen eller finansminister Nicolai Wammen kommer til at deltage.
Sidstnævnte kommer ikke til KL-mødet, forbi han er bundet af finanslovsdebat i folketingssalen.
I en rundspørge, foretaget af Tjekdet.dk, svarer tre fjerdedele af kommunerne, at der er lagt op til besparelser i deres budgetforhandlinger.
Velfærdsmilliard er kun et lille plaster
Det står i kontrast til, at Finansministeriet har fundet ud af, at der er langt flere penge i statskassen, end nogen havde drømt om.
I maj kunne Finansministeriet opjustere det såkaldte råderum med 16 milliarder kroner. Og igen for en uge siden med fire milliarder.
Én af milliarderne har regeringen netop afsat til akutte velfærdsudfordringer. Den skal fordeles, så der er 350 millioner til de fem regioner og 650 millioner til deling mellem de 98 kommuner.
Men det er ikke nok, mener kritikerne.
- Det er svært at høre, at man giver en ekstra milliard til ”øget” velfærd. Såret er større end det plaster, vi har fået. De lapper huller, siger Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S).
Glostrups borgmester er glad for at få 2,6 millioner, for "alting hjælper", men håndsrækningen kompenserer langt fra de stigende udgifter, som kommunen blandt andet ser på det specialiserede socialområde og på ældreområdet.
- Når vi hører, at der er så mange penge i råderummet, så synes jeg, at regeringen skulle sende nogle af de penge til os. For kommunerne står i en situation, hvor der ikke er penge til alt. Så skal regeringen passe på med ikke at bilde borgerne ind, at kommunerne kan realisere de øgede forventninger, siger Kasper Damsgaard (S).
Penge loves væk til forsvar
- Når de finder så mange penge den ene gang efter den anden, er det simpelthen uanstændigt, at de ikke imødekommer os i kommunerne, lyder det også fra Henning Urban Dam (S) fra Stevns Kommune.
De stiller os med sorteper, når de ikke giver os rammerne til at kunne leve op til den service, vi skal
Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde
Han kan ikke genkende udlægningen af, at der er penge nok.
- Vi sidder lige nu og laver besparelser på den borgernære kernevelfærd. Det har vi gjort i alle de 10 år, jeg har været i politik, siger borgmesteren, der mangler 40 millioner for overhovedet at kunne leve op til KL's rammer for service og drift.
Samme toner lyder fra mange andre.
- Den kommunale virkelighed er ikke, at vi har masser penge. Den er, at vi skal prioritere benhårdt, siger Odders borgmester, Lone Jakobi.
I Kerteminde siger Kasper Ejsing Olesen, at der blev lovet velfærd under valgkampen, men hver gang regeringen "finder en 25-øre, så sender de den videre til Forsvaret" eller lover skattelettelser – i stedet for at sende penge til kommunerne, som skal levere velfærden.
- Det kan godt være, at det er den prioritet, de har fået nu. Men så sig det højt. De stiller os med sorteper, når de ikke giver os rammerne til at kunne leve op til den service, vi skal. Det var en anden ting, hvis de ikke havde muligheden for det, siger borgmesteren.
En milliard i minus fra start
Det er særligt de øgede udgifter til det specialiserede socialområde, der presser kommunernes økonomi, siger borgmestrene. Det er udgifter forbundet med blandt andet handicappede og psykisk syge, hjemløse og børn og ungeindsatser.
Det forklarede finansministeren også ved fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag i sidste uge, da han blev spurgt til kommunernes pressede økonomi.
- Kommunerne er ligesom resten af Danmark blevet ramt hårdt af inflationen, som har gjort, at alt er blevet dyrere. Der er også store udgifter forbundet med det specialiserede sociale område, sagde Nicolai Wammen.
Kommunerne har "historisk mange bundne og stigende udgifter", lyder det fra Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S).
- Det betyder, at vi nærmest starter med én milliard kroner i minus, når vi sætter os til forhandlingsbordet om næste års budget, siger hun i en skriftlig kommentar.
Samtidig vil kommunen gerne investere i folkeskoler, daginstitutioner og ældreområdet.
- Det er nogle svære prioriteringer, hvis vi skal undgå blot at lukke huller i velfærden – og det bliver noget af det allersværeste, vi kommer til at skulle forholde os til.
På vej mod konkurs
En af landets mest trængte kommuner er Lolland. Her er oplevelsen, at besparelserne bare fortsætter år efter år.
Sidste år var det 60 millioner kroner. I år er det 85, fortæller borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Der er mange emner på bordet. Der bliver blandt andet længere mellem kulturtilbud og sparet på færgerne i området. Der bliver kort sagt "mindre af alting".
- Vi har påbud mod en daginstitution, der er 50 år gammel og har skimmelsvamp. Den vil vi gerne skifte, men det er jo så ikke sikkert, at vi kan, siger han.
Der er indtil videre fundet spareforslag for 40 millioner. Borgmesteren tror ikke, de kan komme helt i mål.
- Hvis det fortsætter sådan her, går Lolland Kommune konkurs i 2025.
En håndsrækning i en svær tid
I et skriftligt svar til kritikken roser finansminister Nicolai Wammen (S) kommunerne for "en kæmpe indsats" med at løse "en svær opgave".
- Jeg har selv været borgmester, og jeg ved godt, at det er svære prioriteringer kommunerne står over for, siger Wammen, der var borgmester i Aarhus fra 2006-2011.
Finansministeren på peger, at regeringen tilfører de kommunale budgetter 650 millioner via finanslovsudspillet udover den allerede aftalte økonomiaftale.
- Jeg ved godt, at det ikke løser alle problemer, men det er en håndsrækning i en svær tid, slutter Wammen.
Det har onsdag ikke været muligt at få en kommentar til borgmestrenes kritik fra statsminister Mette Frederiksen, som er i Ukraine.
Regeringstoppens bustur begynder torsdag, hvor vejen går forbi Nørrebro, Ringsted og Odense.