Regeringen vil sætte ind mod koranafbrændinger
Lovindgreb mod afbrændinger af hellige skrifter skal ske inden for ytringsfrihedens rammer, siger Lars Løkke. Flere partier tordner mod forslaget.
Regeringen vil indføre en lov, der kan forhindre koranafbrændinger, blandt andet foran udenlandske ambassader.
Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 søndag aften.
Meldingen kommer, efter at der de seneste uger er blevet brændt koraner af foran ambassader i København såvel som i den svenske hovedstad.
Senest har der søndag været koranafbrændinger ved fem udenlandske ambassader i Danmark, og mandag er der anmeldt syv, siger Lars Løkke.
- Mens vi andre har ferieret og måske ikke lagt så meget mærke til det, så bliver det ude i verden taget, som om det er staten Danmark, der faciliterer de her afbrændinger.
- Det duer simpelthen ikke. Der er krig i Ukraine. Der er mere end nogensinde brug for, at vi laver partnerskaber med de lande, man omtaler som det globale syd. Lige nu er det modsat. Vi er nødt til at få bragt det til ophør, siger udenrigsministeren.
Lars Løkke Rasmussen påpeger, at han ikke kommer til at præsentere nogle lovindgreb mandag, når ministeren skal holde møde med udenrigsordførerne om afbrændingerne. Men at lovgivningen skal "sikre, at udenlandske ambassader ikke skal vågne op til, at en demonstrant brænder koranen af".
Skal ske inden for ytringsfrihedens rammer
I en pressemeddelese fra Udenrigsministeriet, der både er udsendt på dansk og engelsk, står der, at de juridiske tiltag skal ske på en måde, som ikke ændrer på ytringsfrihedens vide rammer i Danmark.
Lars Løkke Rasmussen uddyber over for TV 2, at der skal være plads til religionskritik i Danmark.
- Men det, vi ser nu, er enkeltpersoner, der laver handlinger, der ene og alene har det formål at forhåne andre lande, siger han.
Lars Løkke Rasmussen siger, at det ikke kun er Koranen, regeringen gerne vil forhindre, bliver brændt. Også jødiske og hinduistiske skrifter bliver nævnt.
Der er dog ifølge udenrigsministeren ikke tale om, at blasfemiparagraffen, der blev afskaffet i 2017, bliver genindført.
Blasfemiparagraffen ville næsten være "at gå for langt,"
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser på samme måde til TV 2, at en genindførelse af blasfemiparagraffen "næsten ville være at gå for langt".
- Måske skal det være en mindre korrektion af, at der er nogen, der udnytter det rum, der er skabt ved afskaffelsen af blasfemiparagraffen, til at forhåne fremmede stater og religioner, siger han.
Ministeren fremhæver samtidig, at det ikke er en juridisk nem opgave.
- For så havde regeringen allerede på nuværende tidspunkt meldt en færdigpakket løsning ud. Vi overvejer, hvad der er juridisk gangbart, siger han.
Den fungerende formand for Venstre, Troels Lund Poulsen, skriver sammen med Søren Gade (V) i et opslag på Facebook, at afbrændingerne risikerer at blive en alvorlig udfordring for Danmark.
Derfor - og på grund af ytringsfriheden i Danmark - skal det ifølge de to politikere i helt særlige situationer være muligt at kunne gribe ind "over for bevidste forhånelser af andre lande".
Sverige i tæt dialog med Danmark
I Danmark er det ikke strafbart at brænde religiøse skrifter af, mens ytringer eller handlinger af racistisk karakter er strafbare.
I andre europæiske lande er der indført lovgivning, der forbyder afbrændinger af hellige skrifter. Det gælder dog ikke Sverige.
Den svenske regering oplyser imidlertid søndag, at statsminister Ulf Kristersson (M) har været i tæt dialog med den danske regering om koranafbrændinger, og at Sverige også overvejer lovindgreb ligesom Danmark.
Allerede nu modtager regeringen kritik for sit forslag om at indføre tiltag. Blandt andet er Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Konservative kritiske. Kritikken kan høres i nedenstående videoer:
Det nemmeste er at genindføre blasfemiparagraffen, siger professor
Ifølge Frederik Waage, der er professor på juridisk institut på Syddansk Universitet, er der både i forhold til den danske grundlov og den europæiske menneskerettighedskonvention intet til hinder for rent juridisk at indføre værktøjer, der gør det strafbart at brænde religiøse bøger.
Det siger han til TV 2.
- Vi havde indtil 2017 en blasfemiparagraf – det er et af de værktøjer, man kan gribe til, siger han og fremhæver, at det af hensyn til ytringsfriheden i forhold til den paragraf ikke var blasfemisk at tegne profeten Muhammed.
Det strider ifølge Frederik Waage heller ikke mod den danske grundlov eller den europæiske menneskerettighedskonvention at indføre bøder mod for eksempel at afbrænde religiøse bøger.
- Men det mest enkle ville være at opstille en klar regel for, hvad man må gøre ved religiøse bøger – og der har man blasfemiparagraffen at falde tilbage på, siger professoren.
57 muslimske lande holder møde mandag
De seneste par uger er der blevet brændt og ødelagt koraner foran ambassader i København, og det har vakt vrede i flere mellemøstlige lande.
Lars Løkke har mandag indkaldt alle udenrigsordførere til en orientering om koranafbrændningerne og Danmarks håndtering af kritikken.
Mandag skal 57 udenrigsministre fra Organisationen af Islamiske Lande (OIC) desuden mødes til en hastedebat for at drøfte nye tiltag mod Danmark og Sverige som reaktion på koranafbrændingerne.
Derudover har tusindvis af borgere i muslimske lande demonstreret mod Danmark, og 15 lande har udsendt officielle erklæringer med fordømmelse af koranafbrændinger i Danmark.
Kriseberedskab aktiveret
Lørdag talte den tyrkiske udenrigsminister, Hakan Fidan, i telefon med Lars Løkke, hvor han bad Danmark om at stoppe koranafbrændningerne.
Udenrigsministeriet har aktiveret dets krisestab for at håndtere internationale reaktioner på koranafbrændninger.
Krisestaben har været aktiveret siden 20. juli, og den skal blandt andet gøre status på, hvordan andre lande reagerer på koranafbrændingerne i Danmark og samtidig kigge frem mod nye anmeldte demonstrationer, og hvilke internationale reaktioner de kan medføre.