Danske politikere med klimaopråb: - Det ligner jo starten på en katastrofefilm
Sommeren 2023 ligner starten på en katastrofefilm, mener politikere. Der er brug for tempo på klimahandlingen både i Danmark og globalt.
Juli er den varmeste måned, der nogensinde er målt på jordkloden.
Varmerekorder på stribe er blevet overgået i Sydeuropa, Kina, Nordamerika og det nordlige Afrika.
Vi ser kæmpehagl i Italien, og skovbrande hærger Sicilien, Kroatien og på græske øer, hvor tusinder er evakueret.
Sommerens ekstreme vejr vækker dyb bekymring blandt partierne i Folketinget.
- Den her juli må være et wakeupcall – ikke bare for den danske regering, men globalt og særligt også europæisk. Hvis ikke man tog det alvorligt før, så er det altså nu, man som regering globalt set skal tage det alvorligt og handle, siger Radikale Venstres klimaordfører, Samira Nawa.
Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører, stemmer i:
- Det er en daglig påmindelse om, at vi står midt i klimaforandringerne. De er ikke på vej, de er der nu. Det er virkelig uhyggeligt. Jeg synes nærmest ikke, at der findes noget mere alvorligt lige nu end de klimaudfordringer, vi står med, siger hun.
- Vi er jo i en situation, hvor helt almindelige danskere på ferie kan se enten hagl på størrelse med appelsiner eller skovbrande. Det ligner jo starten på en katastrofefilm.
Ikke råd til langsommelighed
Tonen var dyster, da FN's generalsekretær, António Guterres, tog ordet under et møde i FN torsdag.
- Æraen for global opvarmning er slut. Æraen med global opkogning er begyndt, sagde han med stor alvor i stemmen, som en reaktion på den globale temperaturrekord i juli.
Vi kan ikke stoppe skovbrandene på Rhodos eller den ekstreme varme i Italien. Men vi kan vise resten af verden, at det er den vej at gå
Mette Abildgaard (K), politisk ordfører
Det eneste overraskende er desværre, hvor hurtigt det går, og derfor skal der handles nu, fastslog Guterres.
- Ikke mere tøven. Ikke flere undskyldninger.
Det er politikerne enige i.
- Vi skal jo ikke sidde og vente på mere viden, flere kommisioner, flere IPCC-rapporter ... Vi ved det, vi skal vide: at det går den fuldstændig forkerte vej, at det er menneskeskabt, og at det er politiske løsninger, der skal til. Så det er jo vitterligt handling, der skal til. Ikke mere viden, siger Samira Nawa.
Hun hentyder blandt andet til, at dansk landbrug endnu ikke er blevet pålagt en CO₂-afgift, fordi man venter på en ekspertrapport, som er blevet udsat to gange på grund af folketingsvalget og siden dannelsen af den nye regering, der udvidede eksperternes opgave.
- Det er den her langsommelighed, som hverken vi eller klimaet har råd til, siger næstformanden for den radikale folketingsgruppe.
Allerede nu er situationen ganske alvorlig mange steder i verden. Jeg synes ikke, den alvor afspejler sig hos nogle af de store olieproducerende lande
Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
Opposition efterlyser handling
Flere ordførere fra oppositionspartierne, som TV 2 har talt med, efterlyser handling og kritiserer SVM-regeringen for ikke at gøre nok for klimaet i dens første halve år med magten.
De fremhæver forårets finanslov uden klimainitiativer, og hvor der til at begynde med ikke var afsat penge til at bevare Klimarådet – den uafhængige vagthund, der skal holde politikerne oppe på deres klimamål.
De nævner, at Energistyrelsen – i den varmeste måned nogensinde målt på kloden – har åbnet en "miniudbudsrunde for interesserede olie- og gasselskaber", der kan søge om lov til ny olie- og gasudvinding i Nordsøen.
Den såkaldte åben dør-ordning, der betyder, at private aktører kan søge om at etablere vindenergianlæg på havet, er stillet i bero.
Og Klimarådet har i flere år advaret om, at vi ikke ser ud til at nå Danmarks mål om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningen i 2030.
Der er ingen tvivl om, at de meget alvorlige globale klimaforandringer skal bekæmpes, det har sommeren vist igen
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M)
2025-målet om at reducere udledningerne med 50 til 54 procent ser heller ikke ud til at blive opfyldt, konstaterede Klimarådet i februar. Forhandlingerne om, hvordan man skal nå målet, er i øjeblikket udskudt til efter sommerferien.
- Det går for langsomt. Det siger sig selv, at der er brug for tempo i forhold til de udfordringer, vi står med, siger Mette Abildgaard, politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti.
- Ingen danske politikere bilder sig ind, at vi kan gøre det alene. Vi kan ikke stoppe skovbrandene på Rhodos eller den ekstreme varme i Italien. Men vi kan vise resten af verden, at det er den vej at gå. Vi kan kun presse andre, hvis vi selv lever op til vores målsætninger.
Mai Villadsen supplerer:
- Vi har jo en regering, som faktisk har flertal og dermed muligheden for at handle og sætte nogle initiativer i verden. Man kan jo bare begynde med den dosmerseddel, Klimarådet har lavet. Tiden er virkelig knap.
Danmark presser på globalt
Den ekstreme sommer gør også indtryk på klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
- Der er ingen tvivl om, at de meget alvorlige globale klimaforandringer skal bekæmpes, det har sommeren vist igen, siger han i en skriftlig kommentar til TV 2.
Han forsikrer, at Danmark presser på alle de steder, vi kan, globalt.
- Herhjemme er vi i fuld gang med at indfri vores meget ambitiøse klimamål. Vi forhandler initiativer, der sikrer, at vi når vores 2025-mål. Vi sikrer, at vi får masser af grøn energi, og vi skal videre med landbruget, skriver ministeren.
Brug for større indsats end corona
Eigil Kaas, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning, sagde torsdag til TV 2, at verdenssamfundet bør se klimaudfordringen som fem gange værre end coronapandemien.
Derfor skal verdens politikere handle fem gange kraftigere for at nå den indsats, der er nødvendig, mener Eigil Kaas.
Men den alvor er ikke trængt helt igennem blandt G20-landende, siger minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), som i øjeblikket forhandler klima og miljø i på G20-topmødet i Indien.
- Nej, desværre ikke. Man kan vel endda argumentere, at der er brug for en endnu mere dybdegående indsats end i forhold til corona. For det var en midlertidig krise, men det her er jo en krise, som kommer til at vare ved. Hvis ikke vi gør noget, bliver konsekvenserne katastrofale, siger Dan Jørgensen til TV 2 fra Indien, hvor Danmark er inviteret som grønt foregangsland for at inspirere G20-landene.
- Allerede nu er situationen jo ganske alvorlig mange steder i verden. Jeg synes ikke, at den alvor afspejler sig – specielt ikke hos nogle af de store olieproducerende lande som Saudi-Arabien.
Der er dog også fremskridt, mener han. Fra dansk og europæisk side kæmpes der hårdt for at få et globalt mål for vedvarende energi ind i den FN-tekst, der skal forhandles under COP28 senere på året.
Det hører Dan Jørgensen nu positive røster om fra lande, som ellers tidligere har arbejdet imod den slags.
FN's årlige klimakonference begynder 30. november og afholdes denne gang i Dubai.