Omdiskuteret reform vedtaget - 10 procent af kandidatuddannelser forkortes til et ĂĄr

Kritikere mener, at aftalen vil forringe det danske uddannelsesystem markant.

Et bredt flertal i Folketinget har indgĂĄet en aftale om en ny uddannelsesreform.

Reformen indebærer blandt andet, at optaget på landets bacheloruddannelser skæres med 8 procent, ligesom 10 procent af landets kandidatuddannelser forkortes til et år.

Derudover bliver 20 procent af kandidatuddannelserne omlagt til en ehvervskandidat, hvor de studerende skal arbejde ved siden af.

Bag aftalen stĂĄr SVM-regeringen, Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

På et pressemøde tirsdag understregede uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), at reformen er nødvendig:

- Der er nogle sprækker i systemet. Alt for mange studerende føler sig overladt til sig selv under studiet, og mange synes, at overgangen fra uddannelse til arbejdsliv er for svær, sagde hun og fortsatte:

- Derudover er der store rekrutteringsudfordringer i det private, ligesom vi i velfærdssamfundet står i en decideret rekrutteringskrise.

Hovedpunkter i uddannelsesreformen

  • Optaget pĂĄ landets bacheloruddannelser skæres med 8 procent fra 2025, svarende til 2200 studerende ĂĄrligt. 
  • 10 procent af kandidatuddannelserne forkortes fra to ĂĄr til et ĂĄr og tre mĂĄneder i 2030. 
  • 20 procent af kandidatuddannelserne omlægges til sĂĄkaldte erhvervskandidater, hvor de studerende arbejder ved siden af studiet i 2034. 
  • Der oprettes 2500 engelsksprogede studiepladser. 

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 

Regeringen har rykket sig markant

SVM-regeringens planer om en uddannelsesreform så dagens lys allerede i december som en del af regeringsgrundlaget. Selve udspillet blev præsenteret i marts.

Her lagde regeringen op til, at halvdelen af alle kandidatuddannelser skulle forkortes.

Men gennem mĂĄneders forhandling er det altsĂĄ lykkedes oppossionspartierne at fĂĄ det tal helt ned pĂĄ 10 procent.

Netop dét fremhævede flere på dagens pressemøde.

- Jeg mener, det er lykkedes os at forhandle os frem til en aftale, der skaber et kandidatland af høj kvalitet. De 10 procent er realistisk, sagde SF's uddannelsesordfører, Sofie Lippert.

Lignende meding kom fra K og LA.

Da TV 2 spurgte Christina Egelund, hvordan hun kan være tilfreds med at gå fra 50 procent til 10 procent, lød svaret:

- Fordi det er god politisk tradition at indgĂĄ kompromisser, hvis man gerne vil lave noget bredt. Og det her er en stor reform, sĂĄ vi synes, den fortjener en bred og stabil politisk opbakning.

Lyn-analyse

Der er sket meget med det udspil, som regeringen kom med i marts. Her lagde man op til, at halvdelen af kandidatuddannelserne skulle skæres. Det tal er nu nede pĂĄ ti procent, og dermed har regeringen virkelig rykket sig. Aftalen betyder i grove træk, at færre vil fĂĄ en universitetsddannelse. Partierne ønsker, at de unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet for at tjene penge til samfundet. Mange af de penge, man sĂĄ sparer ved at korte uddannelserne, bruges til at investere i erhvervsuddannelserne, fordi man politisk har et ønske om, at flere unge vælger en faglig vej end en akademisk.

Nemmere for Benito, sværere for Michael

Det er dog langt fra alle, som er glade for den aftale, der er indgĂĄet.

Mandag forlod Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti forhandlingerne.

Enhedslisten og de radikale fordi, de mener, at det er en markant forringelse af uddannelsesystemet at forkorte kandidatuddannelser.

- Denne aftale handler slet ikke om at forbedre uddannelserne, det handler om at få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det burde regeringen være ærlig omkring, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, til TV 2.

For DF er det oprettelsen af 2500 engelsksprogede uddannelser, der blev drĂĄben.

- Det vil betyde, at det bliver nemmere for Benito fra Bologna og sværere for Michael fra Maribo at komme ind, Det, synes vi, er en uting, siger Alex Ahrentsen, uddannelsesordfører for DF, tirsdag til TV 2.

Meget er endnu uvist

På pressemødet blev uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund flere gange spurgt til, hvilke bacheloruddannelser der skal optages færre studerende på, samt hvilke kandidatuddannelser der skal kortes.

Ingen af delene ville hun svare konkret pĂĄ.

- Det vil jeg ikke kommentere direkte, men vi har nogle hensyn, som vi synes, at man skal tage, blandt andet at kigge på, hvilke uddannelser der har lav beskæftigelse.

Ministeren fortalte, at der skal nedsættes et udvalg, der skal tage endelig stilling, hvilke uddannelser det drejer sig om.