Omdiskuteret reform vedtaget - 10 procent af kandidatuddannelser forkortes til et år
Kritikere mener, at aftalen vil forringe det danske uddannelsesystem markant.
Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om en ny uddannelsesreform.
Reformen indebærer blandt andet, at optaget på landets bacheloruddannelser skæres med 8 procent, ligesom 10 procent af landets kandidatuddannelser forkortes til et år.
Derudover bliver 20 procent af kandidatuddannelserne omlagt til en ehvervskandidat, hvor de studerende skal arbejde ved siden af.
Bag aftalen står SVM-regeringen, Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.
På et pressemøde tirsdag understregede uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), at reformen er nødvendig:
- Der er nogle sprækker i systemet. Alt for mange studerende føler sig overladt til sig selv under studiet, og mange synes, at overgangen fra uddannelse til arbejdsliv er for svær, sagde hun og fortsatte:
- Derudover er der store rekrutteringsudfordringer i det private, ligesom vi i velfærdssamfundet står i en decideret rekrutteringskrise.
Regeringen har rykket sig markant
SVM-regeringens planer om en uddannelsesreform så dagens lys allerede i december som en del af regeringsgrundlaget. Selve udspillet blev præsenteret i marts.
Her lagde regeringen op til, at halvdelen af alle kandidatuddannelser skulle forkortes.
Men gennem måneders forhandling er det altså lykkedes oppossionspartierne at få det tal helt ned på 10 procent.
Netop dét fremhævede flere på dagens pressemøde.
- Jeg mener, det er lykkedes os at forhandle os frem til en aftale, der skaber et kandidatland af høj kvalitet. De 10 procent er realistisk, sagde SF's uddannelsesordfører, Sofie Lippert.
Lignende meding kom fra K og LA.
Da TV 2 spurgte Christina Egelund, hvordan hun kan være tilfreds med at gå fra 50 procent til 10 procent, lød svaret:
- Fordi det er god politisk tradition at indgå kompromisser, hvis man gerne vil lave noget bredt. Og det her er en stor reform, så vi synes, den fortjener en bred og stabil politisk opbakning.
Lyn-analyse
Der er sket meget med det udspil, som regeringen kom med i marts. Her lagde man op til, at halvdelen af kandidatuddannelserne skulle skæres. Det tal er nu nede på ti procent, og dermed har regeringen virkelig rykket sig. Aftalen betyder i grove træk, at færre vil få en universitetsddannelse. Partierne ønsker, at de unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet for at tjene penge til samfundet. Mange af de penge, man så sparer ved at korte uddannelserne, bruges til at investere i erhvervsuddannelserne, fordi man politisk har et ønske om, at flere unge vælger en faglig vej end en akademisk.
Nemmere for Benito, sværere for Michael
Det er dog langt fra alle, som er glade for den aftale, der er indgået.
Mandag forlod Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti forhandlingerne.
Enhedslisten og de radikale fordi, de mener, at det er en markant forringelse af uddannelsesystemet at forkorte kandidatuddannelser.
- Denne aftale handler slet ikke om at forbedre uddannelserne, det handler om at få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det burde regeringen være ærlig omkring, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, til TV 2.
For DF er det oprettelsen af 2500 engelsksprogede uddannelser, der blev dråben.
- Det vil betyde, at det bliver nemmere for Benito fra Bologna og sværere for Michael fra Maribo at komme ind, Det, synes vi, er en uting, siger Alex Ahrentsen, uddannelsesordfører for DF, tirsdag til TV 2.
Meget er endnu uvist
På pressemødet blev uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund flere gange spurgt til, hvilke bacheloruddannelser der skal optages færre studerende på, samt hvilke kandidatuddannelser der skal kortes.
Ingen af delene ville hun svare konkret på.
- Det vil jeg ikke kommentere direkte, men vi har nogle hensyn, som vi synes, at man skal tage, blandt andet at kigge på, hvilke uddannelser der har lav beskæftigelse.
Ministeren fortalte, at der skal nedsættes et udvalg, der skal tage endelig stilling, hvilke uddannelser det drejer sig om.