Hvad skete der? Folketingsåret lakker mod enden, og onsdag var det blevet tid til den traditionsrige afslutningsdebat i Folketinget.
Debatten begyndte klokken 09 og varerde til langt ud på natten. TV 2 har samlet seks af de vigtigste nedslag fra debatten her.
Denne liveblog opdateres ikke længere.
Afslutningsdebattens sidste ord er sagt. Folketingssalen er ryddet, og politikerne kan nu efter godt 16 timers debat sætte kursen hjemad.
Det betyder, at livebloggen slutter her. Tak, fordi du læste med så langt.
Har du brug for overblik med seks af de vigtigste nedslag fra debatten, har TV 2 samlet dem til dig her.
Statsminister Mette Frederiksen bliver nu spurgt ind til regeringens beslutning om at evakuere yderligere en kvinde og hendes to børn fra den kurdisk-kontrollerede al-Roj-lejr i Syrien. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne vil vide, hvorfor statsministeren har skiftet holdning.
- Der er nogle ting, som vi har været nødt til at veje op imod hinanden, forsøger statsministeren at forklare, men den køber Skaarup ikke.
- Der er ikke noget, der skal "vejes op mod hinanden". I havde besluttet jer for linjen og sagt, at ingen skulle til Danmark, siger han.
- Der kan være nogle hensyn til nogle børn, og det er dét, der har været afvejet i den konkrete situation, siger Mette Frederiksen.
Enhedslistens Pelle Dragsted spørger statsminister Mette Frederiksen, om hun fortryder afskaffelsen af store bededag, nu hvor det har vist sig, at det økonomiske råderum er langt større end forventet.
- Jeg er ikke træt af at tale om bededagen. Jeg mener, at det var den helt rigtige beslutning – også uagtet at der nu er et andet råderum. Dét råderum skal vi nok finde ud af at få brugt til nogle rigtig, rigtig gode formål.
Statsministeren tilføjer, at afskaffelsen af store bededag jo ikke alene handlede om økonomi. Det handlede også om arbejdskraft, siger hun.
Inger Støjberg, partiformand for Danmarksdemokraterne, vil vide, om statsminister Mette Frederiksen (S) personligt var glad for, at Tyrkiets siddende præsident Recep Tayiip Erdogan for nylig blev genvalgt.
Frederiksen var nemlig hurtig til at lykønske den tyrkiske præsident på Twitter – endda med en tone, som ifølge Støjberg var decideret "hjertelig".
- Jeg synes, at det er meget naturligt at ønske en kollega tillykke med genvalget, siger Mette Frederiksen:
- Tyrkiet er en vigtig allieret i NATO-sammenhæng. Det er i øvrigt også et meget vigtigt samarbejdsland for EU – ikke mindst på migrantområdet.
Frederiksen tilføjer, at det er "afgørende vigtigt", at man som både land og regering "efterstræber at have et både godt og tillidsfuldt, og ja, varmt samarbejde med så mange lande som overhovedet muligt". Det så hun også gerne var tilfældet for Folketinget.
Pia Olsen Dyhr (SF) vil vide, hvad Mette Frederiksen (S) ser for sig, at næste skridt i forhold til børns skærmforbrug skal være.
Statsministeren vil ikke lade som om, at hun har alle svarene, siger hun. Hun mener dog, at en del af løsningen ligger i regulering af de enkelte platforme. Derudover kommer vi heller ikke udenom skolerne, siger hun.
SF-formanden presser på for, at der handles hurtigt.
- Jeg synes også, at vi har travlt, og vi bliver nødt til at bruge tiden i indeværende kalenderår på det her, siger Mette Frederiksen.
Debatten startede blandt andet med, at statsminister Mette Frederiksen (S) problematiserede unges forbrug af skærme.
- Jeg kan se, at jeg allerede nu er udsat for kritik af forskere. Man mener, må jeg forstå, ikke, at der er en sammenhæng mellem eksplosionen i mistrivsel og det faktum, at vi har den første generation, der vokser op på skærmen, siger Mette Frederiksen.
- Vi skal turde bruge vores sunde fornuft her i salen. Når vi kan se, at der aldrig før har været så mange børn, der har haft det dårligt, så er der jo en forklaring. Og en stor den af den forklaring, det er den telefon. Det er den skærm.
- Jo længere tid vi bruger på at diskutere, hvad der er årsagen, jo mere tid mister vi til at finde svarene. Vores problem er bare: Et barn har kun en barndom, og den smuldrer mellem fingrene på os lige nu.
Regeringen ønsker en strafreform, lyder det fra statsministeren. Ligesom andre af de tilstedeværende i folketingssalen i dag har DF-formandens tale, hvor han brugte sine fem minutters taletid til at læse overskrifter fra artikler om kriminalitet begået af udlændinge.
- Som Morten Messerschmidts lange og meget hjerteskærende opremsning illustrerede i dag, så er der behov for at gøre op med kriminalitet, siger Mette Frederiksen:
- Vi synes, at vi skal skærpe straffen for den personfarlige kriminalitet, vold og voldtægt. Vi har behov for at gøre op med de lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Vi ønsker at fremlægge en ny bandepakke og i øvrigt sætte ind overfor den adfærd, der skaber utryghed.
Mette Frederiksen har gennem debatten hæftet sig ved, at mange har talt om kriser.
Og selvom det går bedre med den danske økonomi, end regeringen havde forventet, så understreger statsministeren, at der stadig er en sundhedskrise.
- På den korte bane handler det om at investere i kræftområdet, dernæst en helt ny kræftplan, som bliver den hidtil største. Og ja, så skal pengene gå til en generel styrkelse af sundhedsvæsenet, siger Mette Frederiksen.
Vi har nu været igennem rækken af ordførere og bemærkninger. Derfor er det igen statsminister Mette Frederiksens tur. Hun indleder blandt andet sin afsluttende tale med en lille joke:
- Jeg er grundlæggende optimist. Og det er sådan set meget godt at være, når man leder den her regering... Og er i dansk politik så længe.
Vittigheden frembringer en smule latter fra salen – dog med et par sekunders forsinkelse.
Sjúrður Skaale når blot at stå på talerstolen i før sekunder, før han høster den første latter fra salen.
- "Ikke én til", kan jeg se, at I tænker, siger han og tilføjer:
- Men det er ikke min skyld, at klokken er blevet så mange. Det er alle de andres skyld.
Den færøske politiker har ry for holde taler i den underholdende ende af skalaen. Han har for eksempel tidligere takket Lars Løkke Rasmussen (M) for øl og lavet en penis-joke.
Imens Skaale taler, fortærres der Haribo Stjerne Mix på forreste række, hvor statsministeren dog ikke ser ud til at være helt begejstret for udvalget.
Grønlandske piger og kvinder fik i 1960’erne opsat svangerskabsforebyggende spiraler, og i går meldte Sundhedsministeriet ud, at Danmark og Grønland sætter en uvildig udredning af spiralsagen i gang.
Aaja Chemnitz mener ikke, at man bør vente på udredningens konklusioner, før kvinderne får en officiel undskyldning og erstatning:
- 140 har valgt at stævne staten. Det støtter jeg op omkring – og jeg støtter også op om, at man ikke venter på, at den her udredning er på plads. Og ja, en undskyldning hører også sammen med en erstatning, siger Aaja Chemnitz.
Den seneste tid har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) gjort sig upopulær i Grønland.
Striden bunder i valget af arktisk ambassadør, som den nuværende danske ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld, for nylig er blevet udpeget til. Grønland er ikke blevet hørt i beslutningsprocessen, og Aaja Chemnitz lægger ikke skjul på, at hun ikke er tilfreds med Løkkes ageren:
- Det giver ingen mening, siger Aaja Chemnitz (IA):
- Det er aldrig for sent at rette op på en fejl. Alternativet er en forringelse af samarbejdet, og det gavner ikke nogen.
Grønlandske Aaja Chemnitz (IA) indleder sin tale med at sige, at det har været et folketingsår med mange konflikter – og i Grønland har året været præget af sager som "eksperimentbørnene, spiralskandalen, juridisk faderløse og ulovlige adoptioner".
- Skeletterne vælter ud af skabet, siger Aaja Chemnitz og tilføjer:
- Der er brug for, at vores historie bliver belyst med både grønlandske og danske briller.
Rasmus Jarlov (K) vil gerne "korrigere" Aki-Matilda Høegh-Dam. Han mener ikke, at det er rimeligt af hende at påstå, at hendes tale på grønlandsk blev mødt af kritik fra de danske folketingsmedlemmer.
Jarlov siger, at folketingsmedlemmerne alene har givet udtryk for, at det ville have været rart med et varsel, så der kunne have været en tolk tilstede i salen den dag.
- Vi synes bare, at det havde været god stil, at man havde anmeldt det, så vi havde mulighed for at forstå det, siger Rasmus Jarlov.
Nu er det grønlandske Aki-Matilda Høegh-Dams tur til at tale. Hun er chokeret over, at Grønland ikke har fyldt mere i dagens debat.
Hun kalder de danske politikere "uforstående" og undrer sig over, at de går så lidt op i grønlandske forhold, når mink og afskaffelsen af en fridag kan få "danskerne helt op i det røde felt".
- Helt frem til i dag har grønlændere, der er gode til dansk, bedre muligheder end dem, der er bedst til grønlandsk, siger hun.
Aki-Matilda Høegh-Dam pointerer, at det tilsyneladende også vil være umuligt for en grønlænder at blive valgt til Folketinget, hvis ikke vedkommende kan tale det danske sprog – en reference til at hun for nylig selv fik kritik for at tale grønlandsk i folketingssalen.
Nye Borgerlige vil gerne styrke rigsfællesskabet, siger Pernille Vermund.
Derfor mener Nye Borgerlige, at det bør være muligt for de nordatlantiske folketingsmedlemmer at holde tale på henholdsvis færøsk eller grønlandsk.
Det skal dog kun være en mulighed, hvis der tales om sager vedrørende Grønland eller Færøerne direkte, eller hvis der er tale om de "store debatter" – her nævner Vermund åbnings-, afslutnings- og partilederdebatter.
Spørgsmålet om, hvilket sprog man må tale i folketingssalen, blev aktuelt, da Aki-Matilda Høegh-Dam for nylig holdt en hel tale på grønlandsk. Hun gæstede efterfølgende TV 2s nyhedspodcast 'Dato', som du kan høre her.
Franciska Rosenkilde (Å) er gået af talerstolen, men inden vi får den næste politiker at se ved mikrofonerne, tager Folketingets formand, Søren Gade (V), ordet.
Der er behov for at give folketingsmedlemmerne en lille opsang og påmindelse om, hvor vigtigt det er, at de ikke går over tid.
- Vi har en lang aften foran os, siger Søren Gade.
Der udspiller sig i disse minutter en debat om, hvor stor betydning dansk landbrug har for Danmark.
Franciska Rosenkilde fra Alternativet bliver spurgt, om ikke kun vil "anerkende", at dansk fødevareeksport har en stor betydning for danske arbejdspladser – herunder også den animalske produktion. Det vil hun ikke.
- Jeg vil starte med at anerkende, at den animalske produktion står for 90 procent af landbrugets udledninger (..) Strukturerne er fuldstændig lagt efter en animalsk produktion. Det skal vi have lavet om, siger Franciska Rosenkilde:
- Vi skal tage erhvervslivet i hånden og omstille til færre dyr og flere plantebaserede fødevarer, som også har en eksportværdi. Der er også arbejdspladser i den grønne omstilling.
Under Alternativets nylige landsmøde forslog partiet, at vand skal være gratis på restauranter. Forslaget fik efterfølgende kras kritik – blandt andet fra brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC), der kaldte det et "populistisk forslag".
Morten Dahlin (V) spørger Franciska Rosenkilde (Å), om ikke de "i fællesskab skal beslutte, at det var en ommer?".
- Nej, det mener vi ikke. I Alternativet mener vi helt principielt, at retten til vand bør være en menneskeret. Hvordan restauranter vælger at prissætte deres varer, det har jeg ingen mening om. Det kan de jo gøre, som de vil, siger Franciska Rosenkilde og fortsætter:
- På en restaurant er det rigtig uklart, hvad postevand koster, så det vil gøre meget nemmere for forbrugerne, at man ved, at det kan man få.
