Afslutningsdebat i Folketinget

Hvad skete der? FolketingsĂĽret lakker mod enden, og onsdag var det blevet tid til den traditionsrige afslutningsdebat i Folketinget.

Debatten begyndte klokken 09 og varerde til langt ud pĂĽ natten. TV 2 har samlet seks af de vigtigste nedslag fra debatten her.

Denne liveblog opdateres ikke lĂŚngere.

Debatten er slut

Afslutningsdebattens sidste ord er sagt. Folketingssalen er ryddet, og politikerne kan nu efter godt 16 timers debat sĂŚtte kursen hjemad. 

Det betyder, at livebloggen slutter her. Tak, fordi du lĂŚste med sĂĽ langt. 

Har du brug for overblik med seks af de vigtigste nedslag fra debatten, har TV 2 samlet dem til dig her. 

Skaarup køber ikke statsministerens forklaring om Syrien-evakuering

Statsminister Mette Frederiksen bliver nu spurgt ind til regeringens beslutning om at evakuere yderligere en kvinde og hendes to børn fra den kurdisk-kontrollerede al-Roj-lejr i Syrien. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne vil vide, hvorfor statsministeren har skiftet holdning. 

- Der er nogle ting, som vi har vĂŚret nødt til at veje op imod hinanden, forsøger statsministeren at forklare, men den køber Skaarup ikke. 

- Der er ikke noget, der skal "vejes op mod hinanden". I havde besluttet jer for linjen og sagt, at ingen skulle til Danmark, siger han. 

- Der kan vĂŚre nogle hensyn til nogle børn, og det er dĂŠt, der har vĂŚret afvejet i den konkrete situation, siger Mette Frederiksen. 

Mette Frederiksen om store bededag: - Den helt rigtige beslutning

Enhedslistens Pelle Dragsted spørger statsminister Mette Frederiksen, om hun fortryder afskaffelsen af store bededag, nu hvor det har vist sig, at det økonomiske rĂĽderum er langt større end forventet. 

- Jeg er ikke trĂŚt af at tale om bededagen. Jeg mener, at det var den helt rigtige beslutning – ogsĂĽ uagtet at der nu er et andet rĂĽderum. DĂŠt rĂĽderum skal vi nok finde ud af at fĂĽ brugt til nogle rigtig, rigtig gode formĂĽl. 

Statsministeren tilføjer, at afskaffelsen af store bededag jo ikke alene handlede om økonomi. Det handlede ogsĂĽ om arbejdskraft, siger hun. 

Støjberg stikker til statsministeren om hilsen til Erdogan

Inger Støjberg, partiformand for Danmarksdemokraterne, vil vide, om statsminister Mette Frederiksen (S) personligt var glad for, at Tyrkiets siddende prĂŚsident Recep Tayiip Erdogan for nylig blev genvalgt. 

Frederiksen var nemlig hurtig til at lykønske den tyrkiske prĂŚsident pĂĽ Twitter – endda med en tone, som ifølge Støjberg var decideret "hjertelig". 

- Jeg synes, at det er meget naturligt at ønske en kollega tillykke med genvalget, siger Mette Frederiksen: 

- Tyrkiet er en vigtig allieret i NATO-sammenhĂŚng. Det er i øvrigt ogsĂĽ et meget vigtigt samarbejdsland for EU – ikke mindst pĂĽ migrantomrĂĽdet. 

Frederiksen tilføjer, at det er "afgørende vigtigt", at man som bĂĽde land og regering "efterstrĂŚber at have et bĂĽde godt og tillidsfuldt, og ja, varmt samarbejde med sĂĽ mange lande som overhovedet muligt". Det sĂĽ hun ogsĂĽ gerne var tilfĂŚldet for Folketinget. 

Mette Frederiksen om børns skÌrmforbrug: - Vi har travlt

Pia Olsen Dyhr (SF) vil vide, hvad Mette Frederiksen (S) ser for sig, at nĂŚste skridt i forhold til børns skĂŚrmforbrug skal vĂŚre. 

Statsministeren vil ikke lade som om, at hun har alle svarene, siger hun. Hun mener dog, at en del af løsningen ligger i regulering af de enkelte platforme. Derudover kommer vi heller ikke udenom skolerne, siger hun. 

SF-formanden presser pĂĽ for, at der handles hurtigt. 

- Jeg synes ogsĂĽ, at vi har travlt, og vi bliver nødt til at bruge tiden i indevĂŚrende kalenderĂĽr pĂĽ det her, siger Mette Frederiksen. 

Mette Frederiksen modsiger forskere

Debatten startede blandt andet med, at statsminister Mette Frederiksen (S) problematiserede unges forbrug af skĂŚrme.

- Jeg kan se, at jeg allerede nu er udsat for kritik af forskere. Man mener, mü jeg forstü, ikke, at der er en sammenhÌng mellem eksplosionen i mistrivsel og det faktum, at vi har den første generation, der vokser op pü skÌrmen, siger Mette Frederiksen.

- Vi skal turde bruge vores sunde fornuft her i salen. NĂĽr vi kan se, at der aldrig før har vĂŚret sĂĽ mange børn, der har haft det dĂĽrligt, sĂĽ er der jo en forklaring. Og en stor den af den forklaring, det er den telefon. Det er den skĂŚrm. 

- Jo lĂŚngere tid vi bruger pĂĽ at diskutere, hvad der er ĂĽrsagen, jo mere tid mister vi til at finde svarene. Vores problem er bare: Et barn har kun en barndom, og den smuldrer mellem fingrene pĂĽ os lige nu. 

Statsministeren kalder Messerschmidts tale "hjerteskĂŚrende"

Regeringen ønsker en strafreform, lyder det fra statsministeren. Ligesom andre af de tilstedevĂŚrende i folketingssalen i dag har DF-formandens tale, hvor han brugte sine fem minutters taletid til at lĂŚse overskrifter fra artikler om kriminalitet begĂĽet af udlĂŚndinge.

- Som Morten Messerschmidts lange og meget hjerteskĂŚrende opremsning illustrerede i dag, sĂĽ er der behov for at gøre op med kriminalitet, siger Mette Frederiksen: 

- Vi synes, at vi skal skĂŚrpe straffen for den personfarlige kriminalitet, vold og voldtĂŚgt. Vi har behov for at gøre op med de lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Vi ønsker at fremlĂŚgge en ny bandepakke og i øvrigt sĂŚtte ind overfor den adfĂŚrd, der skaber utryghed. 

Fokus pĂĽ sundhed

Mette Frederiksen har gennem debatten hĂŚftet sig ved, at mange har talt om kriser.

Og selvom det gĂĽr bedre med den danske økonomi, end regeringen havde forventet, sĂĽ understreger statsministeren, at der stadig er en sundhedskrise. 

- PĂĽ den korte bane handler det om at investere i krĂŚftomrĂĽdet, dernĂŚst en helt ny krĂŚftplan, som bliver den hidtil største. Og ja, sĂĽ skal pengene gĂĽ til en generel styrkelse af sundhedsvĂŚsenet, siger Mette Frederiksen. 

Mette Frederiksen joker med regeringen

Vi har nu vĂŚret igennem rĂŚkken af ordførere og bemĂŚrkninger. Derfor er det igen statsminister Mette Frederiksens tur. Hun indleder blandt andet sin afsluttende tale med en lille joke: 

- Jeg er grundlĂŚggende optimist. Og det er sĂĽdan set meget godt at vĂŚre, nĂĽr man leder den her regering... Og er i dansk politik sĂĽ lĂŚnge. 

Vittigheden frembringer en smule latter fra salen – dog med et par sekunders forsinkelse. 

Latter og sure miner over udvalget af slik

SjĂşrĂ°ur Skaale nĂĽr blot at stĂĽ pĂĽ talerstolen i før sekunder, før han høster den første latter fra salen. 

- "Ikke Ên til", kan jeg se, at I tÌnker, siger han og tilføjer:

- Men det er ikke min skyld, at klokken er blevet sĂĽ mange. Det er alle de andres skyld. 

Den fĂŚrøske politiker har ry for holde taler i den underholdende ende af skalaen. Han har for eksempel tidligere takket Lars Løkke Rasmussen (M) for øl og lavet en penis-joke. 

Imens Skaale taler, fortĂŚrres der Haribo Stjerne Mix pĂĽ forreste rĂŚkke, hvor statsministeren dog ikke ser ud til at vĂŚre helt begejstret for udvalget. 

Grønlandsk politiker presser pü for undskyldning for spiralsag

Grønlandske piger og kvinder fik i 1960’erne opsat svangerskabsforebyggende spiraler, og i gĂĽr meldte Sundhedsministeriet ud, at Danmark og Grønland sĂŚtter en uvildig udredning af spiralsagen i gang.

Aaja Chemnitz mener ikke, at man bør vente pĂĽ udredningens konklusioner, før kvinderne fĂĽr en officiel undskyldning og erstatning: 

- 140 har valgt at stĂŚvne staten. Det støtter jeg op omkring – og jeg støtter ogsĂĽ op om, at man ikke venter pĂĽ, at den her udredning er pĂĽ plads. Og ja, en undskyldning hører ogsĂĽ sammen med en erstatning, siger Aaja Chemnitz. 

Aaja Chemnitz kritiserer Løkke: - Det giver ingen mening

Den seneste tid har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) gjort sig upopulĂŚr i Grønland. 

Striden bunder i valget af arktisk ambassadør, som den nuvĂŚrende danske ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld, for nylig er blevet udpeget til. Grønland er ikke blevet hørt i beslutningsprocessen, og Aaja Chemnitz lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at hun ikke er tilfreds med Løkkes ageren: 

- Det giver ingen mening, siger Aaja Chemnitz (IA): 

- Det er aldrig for sent at rette op pĂĽ en fejl. Alternativet er en forringelse af samarbejdet, og det gavner ikke nogen. 

"Skeletterne vÌlter ud af skabet" i Grønland

Grønlandske Aaja Chemnitz (IA) indleder sin tale med at sige, at det har vĂŚret et folketingsĂĽr med mange konflikter – og i Grønland har ĂĽret vĂŚret prĂŚget af sager som "eksperimentbørnene, spiralskandalen, juridisk faderløse og ulovlige adoptioner". 

- Skeletterne vĂŚlter ud af skabet, siger Aaja Chemnitz og tilføjer: 

- Der er brug for, at vores historie bliver belyst med bĂĽde grønlandske og danske briller. 

Jarlov gür i rette med grønlandsk politiker: - Det havde vÌret god stil

Rasmus Jarlov (K) vil gerne "korrigere" Aki-Matilda Høegh-Dam. Han mener ikke, at det er rimeligt af hende at pĂĽstĂĽ, at hendes tale pĂĽ grønlandsk blev mødt af kritik fra de danske folketingsmedlemmer. 

Jarlov siger, at folketingsmedlemmerne alene har givet udtryk for, at det ville have vĂŚret rart med et varsel, sĂĽ der kunne have vĂŚret en tolk tilstede i salen den dag. 

- Vi synes bare, at det havde vĂŚret god stil, at man havde anmeldt det, sĂĽ vi havde mulighed for at forstĂĽ det, siger Rasmus Jarlov. 

Grønlandsk politiker kritiserer "uforstüende" danskere

Nu er det grønlandske Aki-Matilda Høegh-Dams tur til at tale. Hun er chokeret over, at Grønland ikke har fyldt mere i dagens debat. 

Hun kalder de danske politikere "uforstĂĽende" og undrer sig over, at de gĂĽr sĂĽ lidt op i grønlandske forhold, nĂĽr mink og afskaffelsen af en fridag kan fĂĽ "danskerne helt op i det røde felt". 

- Helt frem til i dag har grønlĂŚndere, der er gode til dansk, bedre muligheder end dem, der er bedst til grønlandsk, siger hun. 

Aki-Matilda Høegh-Dam pointerer, at det tilsyneladende ogsĂĽ vil vĂŚre umuligt for en grønlĂŚnder at blive valgt til Folketinget, hvis ikke vedkommende kan tale det danske sprog – en reference til at hun for nylig selv fik kritik for at tale grønlandsk i folketingssalen. 

Vermund støtter taler pü grønlandsk og fÌrøsk

Nye Borgerlige vil gerne styrke rigsfĂŚllesskabet, siger Pernille Vermund. 

Derfor mener Nye Borgerlige, at det bør vĂŚre muligt for de nordatlantiske folketingsmedlemmer at holde tale pĂĽ henholdsvis fĂŚrøsk eller grønlandsk. 

Det skal dog kun vĂŚre en mulighed, hvis der tales om sager vedrørende Grønland eller FĂŚrøerne direkte, eller hvis der er tale om de "store debatter" – her nĂŚvner Vermund ĂĽbnings-, afslutnings- og partilederdebatter. 

Spørgsmület om, hvilket sprog man mü tale i folketingssalen, blev aktuelt, da Aki-Matilda Høegh-Dam for nylig holdt en hel tale pü grønlandsk. Hun gÌstede efterfølgende TV 2s nyhedspodcast 'Dato', som du kan høre her.

Gade giver opsang: - Vi har en lang aften foran os

Franciska Rosenkilde (Å) er gĂĽet af talerstolen, men inden vi fĂĽr den nĂŚste politiker at se ved mikrofonerne, tager Folketingets formand, Søren Gade (V), ordet. 

Der er behov for at give folketingsmedlemmerne en lille opsang og pĂĽmindelse om, hvor vigtigt det er, at de ikke gĂĽr over tid. 

- Vi har en lang aften foran os, siger Søren Gade. 

"Vi skal tage erhvervslivet i hĂĽnden"

Der udspiller sig i disse minutter en debat om, hvor stor betydning dansk landbrug har for Danmark. 

Franciska Rosenkilde fra Alternativet bliver spurgt, om ikke kun vil "anerkende", at dansk fødevareeksport har en stor betydning for danske arbejdspladser – herunder ogsĂĽ den animalske produktion. Det vil hun ikke. 

- Jeg vil starte med at anerkende, at den animalske produktion stĂĽr for 90 procent af landbrugets udledninger (..) Strukturerne er fuldstĂŚndig lagt efter en animalsk produktion. Det skal vi have lavet om, siger Franciska Rosenkilde: 

- Vi skal tage erhvervslivet i hĂĽnden og omstille til fĂŚrre dyr og flere plantebaserede fødevarer, som ogsĂĽ har en eksportvĂŚrdi. Der er ogsĂĽ arbejdspladser i den grønne omstilling. 

Trods kritik holder Alternativet fast i forslag om gratis vand

Under Alternativets nylige landsmøde forslog partiet, at vand skal vĂŚre gratis pĂĽ restauranter. Forslaget fik efterfølgende kras kritik – blandt andet fra brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC), der kaldte det et "populistisk forslag". 

Morten Dahlin (V) spørger Franciska Rosenkilde (Å), om ikke de "i fĂŚllesskab skal beslutte, at det var en ommer?". 

- Nej, det mener vi ikke. I Alternativet mener vi helt principielt, at retten til vand bør vĂŚre en menneskeret. Hvordan restauranter vĂŚlger at prissĂŚtte deres varer, det har jeg ingen mening om. Det kan de jo gøre, som de vil, siger Franciska Rosenkilde og fortsĂŚtter: 

- PĂĽ en restaurant er det rigtig uklart, hvad postevand koster, sĂĽ det vil gøre meget nemmere for forbrugerne, at man ved, at det kan man fĂĽ.