Uden soldater er der ikke noget forsvar – personaleflugt skal under kontrol for at nå NATO-mål, siger eksperter
Det bliver svært at indfri NATO's ønsker for dansk forsvar, hvis ikke partierne i forsvarsforliget løser problemet med personalemangel i Forsvaret.
Tirsdag løftede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sløret for regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig.
Et udspil, der lægger op til at investere 143 milliarder kroner over de næste 10 år.
Pengene skal gå til at genopbygge det nuværende nedslidte forsvar og skal samtidig sikre, at Danmark når NATO's målsætning om, at medlemslandene bruger 2 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.
Én ting er dog at leve op til NATO's økonomiske målsætninger – noget andet er, om udspillet kan sikre, at Danmark kommer i mål med alliancens konkrete mål for militære kapaciteter.
De såkaldte styrkemål, som for Danmarks vedkommende blandt andet tæller et langtrækkende luftforsvar og evnen til at bekæmpe ubåde.
Det er ifølge to eksperter, TV 2 har talt med, svært at vurdere – ikke mindst, fordi regeringens udspil er en økonomisk ramme og ikke indeholder konkrete bud på, hvilke militære systemer Danmark skal erhverve sig.
Under alle omstændigheder er der ifølge eksperterne dog særligt én udfordring, Danmark skal løse for at komme nærmere NATO's styrkemål: rekruttering af personel.
- Der er meget få ord om styrkemål nævnt i det her udspil. Men der er ingen tvivl om, at styrkelsen af personelområdet er en væsentlig forudsætning for at leve op til styrkemålene, siger Jens Wenzel Kristoffersen, militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Den analyse er den uafhængige militæranalytiker og tidligere officcer i Flyvevåbnet Hans Peter Michaelsen enig i.
- Næsten alle styrkemål kræver noget med personel. Hvis der indføres en helt ny kapacitet, skal du have soldater, som kan bygge ekspertise op om, hvordan udstyret bruges.
Ekspert: Skab vilkår, der fastholder personale
I marts kunne TV 2 fortælle, at Danmark i øjeblikket ikke lever op til størstedelen af NATO's i alt 17 styrkemål for Danmark.
Målene kan betragtes som en slags ønskeliste fra NATO om, hvilke kapaciteter Forsvaret skal have for at udfylde sin rolle som medlemsland i alliancen.
Men kun 2 af 17 punkter lever Danmark i dag helt op til, og nogle af de tungere poster på listen over mangler er ubådsbekæmpelse, flere jagerfly, luftforsvar med både kort- og langtrækkende missiler og flere helikoptere.
En lang række af punkterne kræver dog, at der findes mandskab til at betjene og vedligeholde udstyret.
- Personel er det allervigtigste at få styr på først. Materiel er vigtigt, men uden soldater kommer man ikke særlig langt, siger Hans Peter Michaelsen.
Det samme gælder bemandingen af flådens tre store fregatter, vurderer Jens Wenzel Kristoffersen.
- Der skal bedre rekruttering til. Værnepligten kan måske spille en fin rolle der, fordi man måske kan få flere uddannet til flåden. Men det bliver en udfordring, når der er så stor en personaleflugt, siger han.
Derfor er det helt afgørende, at politikerne hurtigt får styr på, hvordan man kan tiltrække og fastholde arbejdskraft i Forsvaret, siger Hans Peter Michaelsen.
- Man skal hurtigst muligt have skabt vilkår i Forsvaret, der gør, at det bliver attraktivt at bruge fem eller otte år af sit liv på at være soldat. Uden soldater er der ikke noget forsvar, siger Hans Peter Michaelsen.
Forsvarsminister: Personel er afgørende forudsætning
Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) adresserede da også netop personaleudfordringerne i forbindelse med regeringens udspil.
Derfor ligger forhandlingerne om rekruttering og fastholdelse først for, når forligspartierne skal drøfte konkrete tiltag i Forsvaret.
- Vilje er ikke nok alene. Vi skal også have evnen. Det kræver, at vi bygger Forsvaret op med nye kapaciteter. Her er det en afgørende forudsætning, at Forsvaret får mere personel. Regeringen ønsker derfor at beslutte tiltag på hr- og uddannelsesområdet allerede her i løbet af efteråret for at kunne rekruttere, udvikle og ikke mindst fastholde det nødvendige kvalificerede militære og civile personel, lød det fra Troels Lund Poulsen.
Når Jens Wenzel Kristoffersen kigger på listen over NATO's 17 styrkemål, vurderer han dog, at der også er punkter, man godt kan komme i mål med uden de store mandskabsmæssige udfordringer.
Det gælder blandt andet anskaffelse af luftforsvarsmissiler til flådens fregatter og missiler til de nye F-35-kampfly.
Lang ventetid på nye våben
Overordnet set vurderer begge eksperter, at en lang række af NATO's ønsker kan opfyldes inden for regeringens udspil til forsvarsforliget, hvis der kommer styr på personaleudfordringerne.
Alligevel kan det komme til at tage mange år, da leveringstiden og prisen på mange våbensystemer er forhøjet grundet stor efterspørgsel efter Ruslands invasion af Ukraine.
Samtidig mener Hans Peter Michaelsen ikke, at det danske sikkerhedspolitiske system har været gearet til at arbejde hurtigt nok i den nye sikkerhedspolitiske situation, som Europa står i.
- Den danske forsvarspolitiske proces er simpelthen ikke egnet til en så dynamisk og omskiftelig situation, som vi har i øjeblikket. Man er nødt til at finde en anden måde at gøre det på. Inden længe er vi jo halvandet år efter invasionen af Ukraine, og det er først efter sommerferien, at første tiltag kommer. Det er sent, især sammenlignet med flere af vores nabolande, siger han.
På den anden side roser Jens Wenzel Kristoffersen regeringen for at lægge op til en stram økonomisk styring af Forsvaret.
- Vi har tidligere set, at flere forligsprojekter ikke er blevet indfriet, og at man pludselig manglede flere milliarder, så det virker, som om det er gået op for politikerne, at der er behov for en meget stram økonomisk styring, siger han.
Både Jens Wenzel Kristoffersen og Hans Peter Michaelsen understreger, at dele af NATO's styrkemål kan blive ændret i 2024. De understreger dog, at afgørende dele af dem med stor sandsynlighed vil være enslydende med de nuværende.
Forsvarsministeren indkalder til de første sættemøder torsdag. Her vil han mødes med Folketingets partier, før de egentlige forhandlinger om forsvarsforliget påbegyndes.