Regeringen vil investere 143 milliarder i Forsvaret

Værnepligten skal forlænges, og antallet af værnepligtige skal øges, lyder det fra regeringen.

Regeringen vil investere 143 milliarder kroner i det danske forsvar over de næste 10 år.

Sådan lyder det tirsdag morgen fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde i forbindelse med regeringens udspil til et kommende forsvarsforlig.

Forsvarsforliget, der er Danmarkshistoriens største, skal sikre, at Danmark når op på at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar i 2030 i henhold til NATO's målsætning for sine medlemslande.

- Vi står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt. Der er krig i Europa, og vi kan ikke længere tage fred for givet, siger Troels Lund Poulsen på pressemødet.

Ud af de 143 milliarder ønsker regeringen at bruge 105 milliarder på "nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter".

26,9 milliarder kroner skal gå til at udvikle Forsvarets bygninger, it-systemer og styrke Forsvarets personel for at "rette op på de ophobede udfordringer."

Desuden vil regeringen afsætte 10,9 milliarder kroner til investeringer på personel- og materialeområdet.

Regeringens udspil til forsvarsforliget 2023

  • Den samlede økonomiske ramme er 143,2 milliarder kroner over de næste 10 år.
  • I 2023 afsættes 6,7 milliarder kroner, og i 2032 er beløbet på 19,2 milliarder kroner.
  • Heraf afsættes 105,4 milliarder kroner til nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter.
  • Ud af den samlede ramme skal 26,9 milliarder kroner gå til at sætte bygninger i stand, opbygge it og styrke personel over de næste 10 år.
  • Desuden skal afsættes 10,9 milliarder kroner over de næste 10 år til nødvendige investeringer på personel- og materialeområdet.

Kilde: Forsvarsministeriet / Ritzau

Ændringer af værnepligten

Ifølge Troels Lund Poulsen håber regeringen at nå i mål med de overordnede rammer for forliget inden NATO-topmødet i juli.

Efter at rammerne er på plads, skal regeringen og forligspartierne fra efteråret beslutte "konkrete kapaciteter og initiativer".

Allerede nu lægger regeringen dog op til ændringer i værnepligten, der ifølge forsvarsministeren skal sikre øget ligestilling mellem mænd og kvinder, en forøgelse af antal værnepligtige samt en forlængelse af pligten.

- En styrket værnepligt vil også kunne udvide Forsvarets rekrutteringsgrundlag og reserven samt indbefatte mere ligestilling mellem mænd og kvinder. Styrkelsen skal ske vel vidende, at det vil betyde større træk på ungdomsårgangene og potentielt kan mindske frivillighedsgraden i værnepligten, står der i regeringens udspil.

I udspillet fremgår det ligeledes, at forsvarsforliget får tre "centrale indsatsområder":

  • Rigsfællesskabet
  • Nærområdet i øst
  • Indsatser i verdens brændpunkter

Flere milliarder til Ukraine

Foruden udspillet til forsvarsforliget præsenterede regeringen også et forslag om yderligere støtte til Ukraines krig mod Rusland.

Således ønsker regeringen at afsætte 21,9 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine via Ukrainefonden. 7,5 milliarder gives til fonden i år, mens der næste år afsættes 10,4 milliarder kroner. I årene 2025 til 2028 vil der hvert år blive givet 1 milliard kroner.

Ifølge Troels Lund Poulsen er regeringens udspil fuldt finanisieret – blandt andet via nedlæggelsen af store bededag

Der hentes 14 milliarder kroner fra Forsvarsministeriets nuværende økonomiske ramme. De resterende 129 milliarder kroner vil regeringen hente i det økonomiske råderum og fra de penge, der blev hentet ved at afskaffe store bededag.

Forsvarsministeren indkalder til de første sættemøder torsdag. Her vil han mødes med Folketingets partier, før de egentlige forhandlinger påbegyndes.