Ekspert sår tvivl om regeringens regnestykke: - Sådan er der ingen lande, der har gjort det op før
Der er særlige regler for, hvordan NATO gør krav om medlemslandenes bidrag til forsvar op, siger ekspert.
Danmark lever i år og næste år op til NATO’s målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvarsområdet. Det sagde fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mandag.
Meldingen kom, samtidig med at regeringen annoncerede nye bidrag til Ukrainefonden med yderligere 7,5 milliarder kroner i år.
Men selvom regeringen mener at kunne leve op til NATO’s krav, er det ikke sikkert, at NATO mener det samme.
Det siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, TV 2. Han tvivler på, at regeringens regnestykke går op.
For måden, hvorpå regeringen er nået op på de to procent på, er ved at inddrage Danmarks netop annoncerede donationer til Ukraine.
Og sådan er der ifølge lektoren ikke andre lande, der gør tingene op på.
- Der er ikke nogen, der har regnet på den her måde før, og det strider også mod, at man historisk set har tolket den her toprocents-målsætning på eget forsvar, siger Peter Viggo Jakobsen.
Tvivler på, at Danmark kan løfte byrden
Han uddyber, at der er nogle regler for, hvordan man tæller til de to procent af BNP’et, som NATO kræver, at medlemslandene bruger på forsvaret.
- Det handler ene og alene om, at Danmark skal leve op til artikel 3-forpligtelsen i Washington-traktaten, der siger, at vi skal kunne forsvare os selv i et vist stykke tid, og derudover skal vi også bidrage til NATO’s fælles forsvar, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han siger videre, at NATO forventer, at medlemslandene derudover bidrager til Ukraine.
Lektoren fremhæver Norge som et eksempel på et land, der er på vej til at bruge to procent af BNP’et på eget forsvar.
Samtidig har nordmændene doneret mere til Ukraine, end Danmark har, siger han.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen har Danmark tidligere fået kritik af NATO for ikke at leve op til målsætningen. Det skete i 2016 og 2018, siger han og tilføjer, at det danske forsvar fortsat ikke er i stand til at løfte byrden, hvis NATO kom i krig med russerne.
- Derfor vil jeg blive overrasket, hvis man nede i NATO ikke siger, at Danmark udover at hjælpe Ukraine også skal hjælpe sig selv og bruge de penge, der skal til, for at man kan få forsvaret op i den stand, som NATO forventer, siger lektoren.
Spørgsmålet splitter eksperterne
Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste, er dog ikke enig med Peter Viggo Jakobsen.
Han mener tværtimod, at der er konsensus om, at Ukraine-bidrag godt kan tælles med i regnestykket.
Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, siger til TV 2, at det er op til NATO at gøre regnestykket op i sidste ende.
- Hvis man i NATO er enige om, at man kan gøre det på den måde, så er den jo god nok, siger han.
NATO har ikke umiddelbart kommenteret den danske regerings udmelding.
Danmark har som mål at leve op til NATO-målsætningen inden 2030. Sidste år brugte Danmark 1,38 procent af BNP på det danske forsvar. Det fremgik af NATO's årsrapport.