Parti vil have undersøgt de høje priser: Der er stadig nogen, der skummer fløden
Enhedslisten kalder samtidig Konkurrencestyrelsens egne undersøgelser af markedet for tandløse.
Siden oktober er inflationen i Danmark faldet markant.
Men priserne i supermarkederne er stadig høje, og det kunne tyde på, at nogen "skummer fløden", mens forbrugerne bøder for det, mener Enhedslisten.
Derfor vil partiet have igangsat en undersøgelse af sammenhængen mellem høje priser på dagligvarer og faldende inflation.
For hvis det viser sig, at der er tale om kunstige prisstigninger, skal der reageres fra politisk side, lyder det.
- Nogle selskaber i nogle brancher har 10, 20 eller 30-doblet deres overskud, mens helt almindelige danskere har stået nede i supermarkedet og måttet vende hver en krone, siger finansordfører Pelle Dragsted (Ø).
Helt konkret skal der ifølge Enhedslisten nedsættes et ekspertudvalg, som skal granske priserne på fødevarer og energi og skabe grundlag for politisk regulering af markedet, forklarer han, for at få svar på særligt ét spørgsmål:
- Hvorfor betaler vi stadig så høje priser for dagligvarer, når produktionsomkostningerne er tilbage til niveauet før krisen?
De seneste inflationstal fra Danmarks Statistik viser, at mens inflationen nærmest er blevet halveret siden oktober, er priserne stort set på samme niveau.
I 2023 er der sket et lille fald i priserne, men det skyldtes ifølge Danmarks Statistik, at biler, møbler og tobak trækker ned.
Prisforum sat på pause
Skulle der blive nedsat en kommission efter Enhedslistens ønsker, ville det ikke være første forsøg på at se nærmere på mistænkelige prisstigninger.
I august 2022 igangsatte den socialdemokratiske regering sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forum for Forbrugerpriser med henblik på at skærpe prisovervågningen.
I de første undersøgelser fra Konkurrencestyrelsen, som TV 2 fik aktindsigt i, stod det klart, at der var markant højere priser på nogle produkter i Danmark end i nabolandene – herunder energi.
Men efter folketingsvalget er Forum for Forbrugerpriser nu blevet sat på pause, indtil Folketinget genåbner på den anden side af sommerferien med den forklaring, at inflationen er faldet markant. Forummets endelige konklusion lød da også på, at der ikke var bemærkelsesværdige forskelle på priserne i Danmark sammenlignet med landene omkring os.
Pelle Dragsted kalder forummet for ”tandløst” og mener ligeledes ikke, at forklaringen på at sætte arbejdet på pause holder, da faldet i inflation ikke kan mærkes i den almene danskers hverdag endnu:
- Jeg tror, at hvis du går ud og spørger danske folkepensionister, førtidspensionister, deltidsansatte og lavtlønnede, om de synes, at den her inflationskrise er overstået, så vil meget få forstå, hvad du taler om.
Han mener, at der stadig er et behov for at undersøge markedet grundigt, og at Konkurrencestyrelsens arbejde derved ikke er slut.
- Der er stadig nogen, der skummer fløden, siger han.
Peger på mejerierne
Derfor må det være en politisk opgave at gå ind og først og fremmest sikre, at der ikke er kunstige prisstigninger med stor fortjeneste for virksomhederne, og dernæst regulere markedet.
- Hvis vi ser på fødevarer herhjemme, så ved vi alle sammen godt, at det eksempelvis er ganske få mejerier, der sidder på markedet. Det er nogle selskaber, der lige nu høster nogle meget store profitter med meget høje priser.
Tilbage i september 2022 rakte TV 2 ud til en række større leverandører, herunder mejerigiganten Arla, for at spørge, om de stod bag kunstige prisstigninger.
Dagligvarebranchen har i hvert fald ikke skummet fløden overhovedet
Hans Andersen, Venstres erhvervsordfører
Dengang blev det slået fast af Arla Foods pressechef, Jesper Skovlund, at ”der ikke er nogen kunstige prisstigninger fra vores side”.
Det har TV 2 fulgt op på efter dagens udmelding fra Enhedslisten, og koncernen svarer nu, at de er mindre påvirket af krigen i Ukraine samt inflations- og energikrisen. Desuden er afregningsprisen, altså deres omkostninger for at købe mælk hos andelshaverne, blevet lavere.
Men prisen på mælk er stadig ikke kunstigt høj trods de lavere omkostninger, hævder Arla i et skriftligt svar til TV 2. Arla oplyser også, at fremtidsudsigterne for den pris, koncernen selv betaler for mælk, ser stabil ud.
Supermarkedernes dårlige resultater
Mens der har været historier om historiske overskud med milliardindtjeninger på eksempelvis energimarkedet, så er fortællingen en anden hos dagligvarekæderne.
Her viste eksempelvis Salling Group i 2022 deres dårligste resultat i 21 år, hvor de trods alt fik et overskud på 972 millioner kroner. I april præsenterede Coop derimod et underskud på 628 millioner kroner.
Hos Venstre maner man derfor til besindighed hos Enhedslisten og stiller sig afvisende over for politisk indblanding i markedet lige nu.
- Dagligvarebranchen har i hvert fald ikke skummet fløden overhovedet. Det handler om, mener vi, at der skal være et gennemsigtigt marked. Det skal fungere derude, og det tror vi sådan set også, at det gør, siger erhvervsordfører Hans Andersen (V).
Han peger ligeledes på, at Forum for Forbrugerpriser allerede har haft markedet under observation.
- De har jo sådan set allerede været inde og kigge på området, og de har ikke konkluderet, at der her var tale om, at priserne var stukket helt af i forhold til europæisk niveau, siger ordføreren.
For de rød-grønne er det dog ikke kun et spørgsmål om at regulere markedet her og nu, men også at have værktøj klar til fremtidige kriser, forklarer Pelle Dragsted.
- Det er en vanvittig periode, vi har været igennem. Vi skal se på, hvad der er sket, hvordan det kunne ske, og hvordan vi kan undgå, at det sker igen, siger han.