Politik

Mette Frederiksen nævnte sygeplejerskerne i flæng under valgkamp – nu er deres løn igen til debat

Et lækket udkast til Lønstrukturkomitéens konklusioner trak fredag morgen tæppet væk under sygeplejerskernes protester.

Det var "meget svært at forestille sig", at pengene ikke ville komme sygeplejerskerne til gode.

Sådan lød ordene, da statsminister Mette Frederiksen (S) i oktober havde annonceret, at den daværende S-regering ville afsætte over tre milliarder kroner til offentligt ansatte.

Penge, der ifølge regeringspartiet ville række til, at 235.000 offentligt ansatte kunne få cirka 2000 kroner ekstra i løn om måneden.

Regeringens planer blev præsenteret i kølvandet på den ti uger lange sygeplejerskestrejke, som ramte Danmark i sommeren 2021 og først fik sin ende, da politikerne greb ind.

Indgrebet gav sygeplejerskerne en lønstigning på godt 5 procent over tre år og nedsættelsen af en lønstrukturkomité.

Men i et lækket udkast, som TV 2 er kommet i besiddelse af, er konklusionen fra netop den komité nu, at sygeplejerskerne får en passende løn.

Så hvor stiller det sygeplejerskerne? Det har TV 2 fredag forsøgt at få politikerne til at svare på.

Færre forgæves forsøg

Der "mangler ganske enkelt medarbejdere", slog statsminister Mette Frederiksen fast en uge før folketingsvalget. Og selvom hun ikke ville fortælle, hvem der specifikt kunne forvente flere lønkroner i fremtiden, ville hun gerne opstille syv "principper" for fordelingen af de tre milliarder kroner.

Øverst på listen stod, at pengene skulle "bidrage væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som vores velfærdssamfund står over for nu og i årene, der kommer".

Vi kan slå nok så mange stillinger op, men hvad hjælper det, hvis ikke der er nogen til at ansøge

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Kastede man dengang blikket på de offentlige opgørelser over offentlige branchers forgæves rekrutteringsforsøg, lå sygeplejerskerne da også i top – sammen med social- og sundhedshjælpere og -assistenter, pædagoger og handicaphjælpere.

I september 2022 blev næsten hver anden stilling som sygeplejerske – 46 procent – ikke besat.

- Vi kan slå nok så mange stillinger op, men hvad hjælper det, hvis ikke der er nogen til at ansøge, sagde Mette Frederiksen under præsentationen af principperne i oktober.

Siden valget er udviklingen dog vendt, og tallet er i dag markant lavere.

I den seneste opgørelse, der stammer fra marts 2023, er 27 procent af stillingerne som sygeplejerske ikke blevet besat.

Tavshed fra S

TV 2 ville gerne have spurgt socialdemokraterne, hvordan konklusionerne i Lønstrukturkomitéens rapport påvirker holdningen til offentligt ansattes løn.

Vi ville også gerne have spurgt, hvordan de seneste rekrutteringstal påvirker behovet for højere lønninger til netop sygeplejersker.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke ønsket at stille op til et interview. Statsministeriet henviser i stedet til Beskæftigelsesministeriet.

Hos beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ordene dog lige så knappe. Ministeriet oplyser, at hun ikke ønsker at udtale sig, før den endelige rapport er offentliggjort.

Heller ikke den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører, Jens Joel, har fredag ønsket at stille op til et interview med TV 2.

TV 2 er i stedet gået i arkiverne.

Havde ikke forudset dyk

Da Socialdemokratiet i ugen op til folketingsvalget 2022 annoncerede, at der nu skulle postes tre milliarder kroner i lønnen til de offentligt ansatte, blev den daværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), præsenteret for det – dengang – hypotetiske scenarie:

Hvis rekrutteringsudfordringen nu skulle vise sig at ændre sig "de kommende år", og det dermed blev "lettere at rekruttere for eksempel sygeplejersker", ville det så stadig være relevant at "kigge på deres løn"?

- Altså, der er ikke noget, der tyder på – hverken i sol, stjerne eller måne – at det bliver nemmere at rekruttere hverken sygeplejersker eller for den sags skyld sosu-assistenter og så videre.

Så rekrutteringsudfordringen er ikke afgørende så?

Peter Hummelgaard tog tilløb til svare, men nåede det ikke, før statsminister Mette Frederiksen tog ordet.

- Jo, det er det, svarede hun og tilføjede:

- Vi forudser, at der vil være et vedblivende behov for at have et fokus på rekruttering.

TV 2 har ikke alene spurgt den nuværende beskæftigelsesminister, hvordan hun forholder sig til Lønstrukturkomitéens udkast. Hun er ligeledes blevet spurgt, om hun vil stille op til et interview om, at tallet for forgæves rekruttering af sygeplejersker er faldet siden valget.

Det ønsker Ane Halsboe-Jørgensen ikke.

Lyn-analyse

Der er blevet skabt nogle meget store forventninger – især blandt sygeplejerskerne. Mette Frederiksen kan ikke undslå sig at give dem noget mere i løn, og det vil der også være flertal for. Men statsministeren gjorde under valgkampen klogt i blot at sige, at hun ikke "kunne forestille sig", at det ikke ville ske – ikke noget om størrelsen på beløbet. 

For Socialdemokratiet er det her meget komplekst. Forventninger er fantastiske, og forventningens glæde plejer at være den største, men svære at styre. 

"De går, fordi de ikke kan holde til det"

Kun tre ud af Folketingets partier har fredag ønsket at forholde sig til konklusionerne i Lønstrukturkomitéen udkast. Det gælder Liberal Alliance, SF og Dansk Folkeparti.

Hos Liberal Alliance mener beskæftigelsesordfører Sólbjørg Jakobsen, at det nu er dokumenteret, at lønnen til sygeplejerskerne er "god nok". Men hun mener fortsat, at der bør være fokus på, hvordan man løser den fortsatte udfordring med rekruttering og arbejdsvilkår.

Hvis lønnen er god nok, hvorfor kan man så ikke tiltrække nok sygeplejersker?

- Der mangler hænder, og det ved vi godt. Det er det, vi politisk skal løse. Jeg har ikke mødt nogen sygeplejerske, der har forladt faget, fordi de får for lidt i løn. De går, fordi de ikke kan holde til det, siger LA-ordføreren til TV 2.

Så de får rigeligt i løn?

- De får i hvert fald det, de skal have, konkluderer rapporten. Jeg kunne godt tænke mig, at de fik lov at beholde flere af deres penge selv – de første 7000 kroner skattefrit anbefaler vi i hvert fald.

Hos Dansk Folkeparti har beskæftigelsesordfører Mette Thiesen dog en anden holdning. Hun mener ikke, at man på baggrund af udkastet kan konkludere, at lønnen for sygeplejersker er, som den bør være.

- Vi kommer ikke til at afvise at tage lønspørgsmålet med til forhandlingerne. Vi har jo sindssygt meget brug for sygeplejersker, siger DF'eren til TV 2.

SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, kalder det "åbenlyst nødvendigt" med bedre løn- og arbejdsforhold i det offentlige og siger blandt andet, at SF ønsker at "løfte de kvindedominerende fag i det offentlige".

- Vi sender pengene ind på bordet, hvor de offentligt ansattes forbund skal fordele dem, siger han og tilføjer:

- De offentligt ansatte må "blande blod" på en samlet aftale, som alle kan se sig selv i.