Rådgiver afslører opskriften på Stoltenbergs vej til NATO-topposten
Et godt forhold til USA er afgørende, hvis man vil være NATO's generalsekretær. Det fortæller tidligere rådgiver for Jens Stoltenberg.
I efteråret 2013 tabte Jens Stoltenberg stortingsvalget i Norge.
Mens han overvejede, om han skulle fortsætte som formand for Arbejderpartiet, fik han et brev med posten fra den daværende amerikanske præsident, Barack Obama.
Obama takkede for et godt samarbejde. Nederst på brevpapiret havde Obama tilføjet en håndskrevet hilsen: "Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med dig (...) Jeg håber, at vi får mulighed for at samarbejde i fremtiden".
- Lidt vidste jeg om, at hans medarbejdere i de dage snakkede med Angela Merkel (Tysklands daværende kansler, red.), skriver Stoltenberg i selvbiografien 'Jens Stoltenberg, min historie'.
- Vestens to mægtigste ledere var i færd med at lægge en plan for mig, skriver han videre.
Planen lykkedes. Jens Stoltenberg blev generalsekretær i NATO, og efter ni år har han nu besluttet, at stafetten skal gives videre.
Det har ført til spekulationer om, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen (S) kan være ny kandidat til topposten.
Og mens der spekuleres, står én ting klart:
- Det hele starter i Washington, fortæller Sindre Beyer, der var politisk rådgiver for Jens Stoltenberg fra 2009 og frem til hans udnævnelse som generalsekretær i 2014, til TV 2.
Et opkald fra Merkel
Foruden den håndskrevne hilsen fra Barack Obama fik Jens Stoltenberg også et opkald fra Angela Merkel i efteråret 2013.
Hun takkede ligeledes for et godt samarbejde og spurgte, om han var åben for at påtage sig internationale opgaver.
Hun nævnte direkte muligheden for at blive generalsekretær for NATO.
Dog påpegede hun selv, at to forhold kunne spænde ben: at Norge ikke er medlem af EU, og at der allerede var en skandinav på posten. På det tidspunkt var danske Anders Fogh Rasmussen generalsekretær for forsvarsalliancen.
- Jeg tror, at USA og Tyskland havde et øje på Jens Stoltenberg, fordi han havde en stor autoritet internationalt og et godt forhold til Obama og Merkel. Som statsminister havde han også arbejdet godt sammen med Rusland i Norden, fortæller Sindre Beyer.
Blot et par måneder senere annekterede Rusland Krim-halvøen i Ukraine i foråret 2014.
Et midnatsmøde i privaten
Jens Stoltenberg svarede aldrig direkte på Angela Merkels forespørgsel om, hvorvidt han ønskede posten som generalsekretær i NATO.
Men andre fortsatte arbejdet for hans kandidatur i kulissen.
8. januar blev han ringet op af Norges nye statsminister, Erna Solberg, som fortalte, at den norske forsvarsminister nu havde fået en direkte forespørgsel fra USA. Amerikanerne ville vide, om Stoltenberg var interesseret i posten.
Igen nølede Stoltenberg med at svare klart, fortæller han i selvbiografien.
Efterfølgende ringede han selv til forsvarsministeren for at høre, om det var alvorligt ment fra USA's side. Det var det.
Et møde mellem Norges og Storbritanniens regeringsledere en uge senere bekræftede det. Storbritanniens premierminister, David Cameron, spurgte ind til Stoltenbergs kandidatur som det første på mødet, fik Stoltenberg siden at vide.
4. februar blev Jens Stoltenberg afkrævet et klart svar af den norske udenrigsminister. Amerikanerne skulle vide besked inden næste morgen, hvor Barack Obama skulle mødes med den franske præsident, François Hollande.
Før midnat mødte Stoltenberg op på udenrigsministerens adresse og sagde ja.
Herefter fortsatte Stoltenberg sit arbejde som oppositionsleder i Norge og som nylig udnævnt klimaudsending for FN. Sidstnævnte post gav ham en del rejseaktivitet.
Imens ventede han på svar.
Er NATO overhovedet vigtig?
Stoltenbergs kandidatur til NATO-posten var en hemmelighed. Men under klimamøder i Washington i slutningen af februar mødte han flere amerikanske embedsmænd, der fortalte ham, at han havde USA's fulde støtte.
Sindre Beyer husker særligt en samtale, Jens Stoltenberg havde med daværende sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, Karen Donfried.
Samtalen er også omtalt i NATO-generalsekretærens selvbiografi.
Jens Stoltenberg spurgte hende, om der var noget, han selv skulle gøre for at blive valgt.
- Nej. Du skal ikke gøre noget. Du har verdens bedste kampagneleder, og det er præsident Barack Obama. Han arbejder allerede for dig, lød svaret fra Karen Donfried.
Den amerikanske interesse kom ifølge Sindre Beyer bag på Stoltenberg.
- På det tidspunkt havde NATO en anden rolle. I Norge var der en diskussion af, hvor vigtig NATO overhovedet var. Det har selvfølgelig ændret sig, siger han i dag.
Et opkald til Helle Thorning-Schmidt
Dagene gik. Februar blev til marts, og før NATO var nået frem til en fælles, officiel beslutning om at gøre Jens Stoltenberg til generalsekretær, slap nyheden ud.
En tyrkisk embedsmand skrev tillykke med posten på Twitter 18. marts. Kort efter havde en italiensk avis nyheden, der hurtigt spredte sig.
Jens Stoltenberg var i tvivl, om han skulle trække sig fra formandsposten i Arbejderpartiet. Han søgte råd hos en dansk kollega – daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Men hun frarådede det kraftigt. Han risikerede at ødelægge sit NATO-kandidatur, hvis han viste nogen tegn på, at han rent faktisk gik efter posten, lød det.
Anders Fogh Rasmussen må have fået samme råd tilbage i 2009, før han blev udnævnt til generalsekretær. Som statsminister sagde han i flere omgange, at han ikke var kandidat til nogen international post.
- Tillykke
Sidst i marts 2014 skulle NATO's ambassadører mødes. Flere ønskede en hurtigt beslutning med hensyn til Stoltenberg, så selvom NATO's udenrigsministre først skulle mødes et par dage senere, blev 28. marts dagen, hvor Jens Stoltenberg fik endelig besked.
Han var ude og holde et politisk oplæg for unge, da han fik en sms fra statsministeren, som bad ham om at ringe.
- Tillykke, lød det fra Erna Solberg i røret.
Der var enighed på ambassadørmødet. Nu kunne det endelig offentliggøres.
Jens Stoltenberg fik travlt med at skrive en tale, der omfavnede hans politiske karriere i Norge og de nye opgaver, der ventede ham i NATO.
Klokken 17.30 samme dag holdt han pressemøde side om side med Erna Solberg, der ønskede ham tillykke med posten.
I dag har Jens Stoltenberg stået i spidsen for NATO i ni år. Han har meldt ud, at han ikke ønsker at fortsætte som NATO-generalsekretær, når hans nuværende kontrakt udløber til efteråret.
Det er endnu uvist, hvem der bliver hans efterfølger.
Men der er gode chancer for den, der vinder opbakning fra stormagterne i forsvarsalliancen, opsummerer den tidligere politiske rådgiver Sindre Beyer.