Ét centralt forhold spænder ben for NATO-toppost til Mette Frederiksen, mener ekspert
Der spekuleres i, hvorvidt Mette Frederiksen kan være i spil til posten som generalsekretær i NATO. Men ekspert og iagttagere er skeptiske.
Et dansk statsministerbesøg i Det Hvide Hus i USA har igen pustet liv i spekulationerne om, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen (S) kan være i spil til topposten som generalsekretær for NATO.
Mette Frederiksen besøger den amerikanske præsident 5. juni, hvor de to statsledere blandt andet skal drøfte NATO-samarbejdet og et kommende NATO-topmøde i juli. Et topmøde hvor en ny generalsekretær for forsvarsalliancen sandsynligvis er på dagsordenen.
Men særligt én ting bør sætte en stopper for spekulationerne om en ny dansk generalsekretær: At Danmark ikke lever op til NATO's krav.
Det mener Jeppe Trautner, der er ekstern lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet med særlig viden om NATO og sikkerhedspolitik.
- Danmark betaler ikke nok til Forsvaret. Danmark fejler på 14 af de 17 styrkemål, som vi har lovet NATO. Og Danmark har et forsvar, som er kollapset, forklarer han og tilføjer:
- Det, tror jeg, afslutter sagen om, hvorvidt Mette Frederiksen kan blive generalsekretær.
Der har være spekuleret i Mette Frederiksens kandidatur til topposten i NATO, efter at de norske medier VG og NRK har skrevet, at danskeren er på bordet som mulig kandidat. Også selvom at den danske statsminister selv afviser sådan et kandidatur.
Lyn-analyse
Det er et af de største samtaleemner på den christiansborgske rygtebørs for tiden. Selvom Frederiksen flere gange har afvist, at hun er kandidat, forsætter spekulationerne.
På det seneste har statsministeren haft heftig rejseaktivitet. Det er der ikke noget spektakulært i. Men det er opsigtsvækkende, at hun deltog i Bilderberg-mødet, og at Danmark – og dermed Mette Frederiksen – er i spil som vært til en fredskonference om Ukraine.
Gisningerne er umulige at tie ihjel. Selv hvis jobbet går til en anden, ligner det alligevel, at hun forsøgte.
Nu er posten efterstræbt
NATO's nuværende generalsekretær, norske Jens Stoltenberg, har meldt ud, at han ikke ønsker at fortsætte, når hans nuværende kontrakt udløber til efteråret.
Derfor skal NATO's 30 medlemslande blive enige om en ny leder til posten. Det sker på et tidspunkt, hvor forsvarsalliancen pludselig er blevet et brandvarmt emne på grund af Ruslands invasion af Ukraine.
- I de år, hvor NATO ikke betød så meget, var stormagterne tilfredse med en generalsekretær fra et af de små lande. Derfor har vi set den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen og Jens Stoltenberg på posten. For landene havde ikke så meget på spil, forklarer Jeppe Trautner.
- I dag har vi en europæisk storkrig, som kan brede sig. Derfor er de store lande og alle de andre lande mere engagerede, tilføjer han.
Det er en tradition, at generalsekretærposten i NATO aldrig går til USA af hensyn til magtbalancen i forsvarsalliancen, men de øvrige stormagter såsom Tyskland, Frankrig og Storbritannien vil i dag være mere interessede i at besætte den med en landsmand.
- Mit bud er, at stormagterne får første runde, og at de vil være interesserede i at få posten. Hvis nogen har et stærkt kort, som kan accepteres af de andre lande, så bliver det vedkommende, mener Jeppe Trautner.
Særlige krav til kommende generalsekretær
Det er dog ikke helt udelukket, at NATO's kommende generalsekretær igen kan komme fra et lille land, hvis et lille land har den kandidat, som kan bygge bro mellem medlemslandene, og som i sidste ende fremstår som det bedste kompromis.
Udover diplomatiske evner og popularitet hos de øvrige medlemslandes ledere, så kræver den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Europa nogle særlig kompetencer, vurderer lektoren.
- Jeg tror, at man vil gå efter en, der også er dynamisk, fordi der sker så meget lige nu. Der er brug for en generalsekretær, som kan få medlemslandene og organisationen NATO til at forandre sig. Efter 30 års fredstid så skal der nu skrues op for tempoet, der skal laves investeringer, og man skal også have de bagerste medlemslande med, siger han.
Geografisk balance
Flere iagttagere har pointeret, at man ikke bliver generalsekretær for NATO, før man har været på besøg i Det Hvide Hus og talt med USA's præsident.
Men Mette Frederiksens kommende besøg i USA har været længe undervejs, og hun har igennem længere tid haft en stående invitation fra præsident Joe Biden, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.
- De har fortalt i Statsministeriet, at Joe Biden personligt har skrevet en lille seddel til hende under et topmøde i NATO, som han så har sendt rundt om bordet, hvor han har skrevet til hende, at hun altså var velkommen, og at kalenderen bare skulle gå op. Det er det, som man nu endelig har fået på plads, siger han.
Jesper Vestergren tilføjer, at samarbejdet i NATO er noget, som stort set alle stats- og regeringsledere diskuterer, når de mødes for tiden.
Jakob Bruun, der har været rådgiver for tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, vurderer heller ikke, at Mette Frederiksens møde i Det Hvide Hus er en jobsamtale til NATO-topposten.
- Man går efter en politisk og geografisk balance, når internationale topposter skal besættes. Nu har man haft en dansk og en norsk generalsekretær, siger han og henviser til de seneste 14 år med Anders Fogh Rasmussen og Jens Stoltenberg.
- Skulle man virkelig fortsætte med at have en nordeuropæer i spidsen for NATO? Jeg tror, at man vil gå efter en bedre geografisk balance i forsvarsalliancen, tilføjer han.
Selvom at Jeppe Trautner heller ikke gætter på, at Mette Frederiksen får posten, så er han ikke afvisende for, at en tredje skandinaver eller nordeuropæer kan komme i spil.
- Fordi det er her, der er tæt på at blive krig. Den russiske præsident har skrevet til NATO, at de baltiske lande og Polen skal ud af NATO, og for få uger siden kaldte Putin de baltiske lande for falske lande, siger han.
- Men stormagterne har serveretten nu, opsummerer han.