Danmark er langt rigere end ventet, men alligevel vil kun ét parti love at redde store bededag
SF er et af de partier, der afviser at stille ultimativt krav om at få store bededag tilbage efter næste valg. "Det er regeringens ansvar," lyder det.
Selvom nye tal fra Finansministeriet tirsdag viste, at Danmark er langt rigere end ventet, står partierne på Christiansborg på ingen måde i kø for at garantere, at de vil stå fast på at genindføre store bededag efter næste valg.
Det viser en rundringning, som TV 2 onsdag har foretaget til de otte partier, som stemte nej til afskaffelsen af store bededag.
Diskussionen om store bededag er blusset op igen, fordi en fremskrivning af dansk økonomi fra Finansministeriet tirsdag viste, at der i 2030 vil være cirka ti milliarder kroner mere i det økonomiske råderum, end regeringen havde regnet med.
Det har fået flere partier til at opfordre regeringen til at genindføre store bededag.
Men TV 2s rundringning viser, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, som har en genindførelse af store bededag som ultimativt krav efter næste folketingsvalg.
- Det er jo helt åbenlyst, at regeringens krisetale er løgn. Dansk økonomi er i topform. Derfor skal store bededag naturligvis genindføres, siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til TV 2.
Så hvis I får de afgørende mandater efter næste valg, er det her ultimativt for jer?
- Ja da. Vi begår kollektivt harakiri, hvis det ikke kommer igennem.
Enhedslisten: Andre ting er også vigtige
Dansk Folkeparti var et af fem partier, der tidligere på året krævede folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.
De øvrige partier bag det krav var Enhedslisten, Alternativet, Nye Borgerlige og til sidst også Danmarksdemokraterne.
Vi vil ikke bruge alt vores krudt på det her. Det er regeringens ansvar
Lisbeth Bech Nielsen (SF)
Men selvom de fire partier altså var så store modstandere af regeringens planer, at de ønskede en folkeafstemning, vil de ikke love at stå stejlt på en genindførsel af helligdagen, hvis de får noget at skulle have sagt i regeringsforhandlingerne efter et valg.
- Det her vejer tungt for Enhedslisten. Men det er der også andre ting, der gør i en forhandling, siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, og fortsætter:
- Vi ved ikke, om regeringen er færdig med at stjæle fridage eller rettigheder fra danskerne. Der er noget, der tyder på, at den på trods af økonomiens tilstand har tænkt sig at fortsætte med at gennemføre nedskæringsreformer. Derfor er det for tidligt at sige, at det her bliver det afgørende.
Nogenlunde samme melding lyder fra Nye Borgerlige og Alternativet. Også Danmarksdemokraterne afviser at stille en garanti.
- Vi vil gerne arbejde for at være med til at genindføre store bededag. Men vi er ikke sådan et parti, der begynder at strø om sig med alle mulige ultimative krav til det ene og det andet, siger Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen.
SF: Det er regeringens ansvar
Hos SF, der også var modstander af at afskaffe store bededag, kalder finansordfører Lisbeth Bech Nielsen de nye tal fra Finansministeriet for et ”ordentligt gok i nøden til regeringens krisefortælling”.
Men selvom der altså forventes at komme væsentligt flere penge i statskassen end ventet, vil heller ikke SF love, at de vil gøre alt for, at store bededag vender tilbage.
- Vi vil rigtig gerne genindføre store bededag. Men der er også andre vigtige dagsordener, og vi vil ikke bruge alt vores krudt på det her. Det er regeringens ansvar. Men vi mener, at regeringen bør bruge det her store råderum til at omgøre beslutningen, siger Lisbeth Bech Nielsen.
Du siger, at det er regeringens ansvar, men I har jo mulighed for at være med til at omgøre det efter valget, hvis I får de afgørende mandater og siger, at det her er det allervigtigste for jer?
- Vi opererer aldrig med ultimative krav. Det kommer ikke til at være ultimativt i forhold til, at vi også har en velfærds- og klimakrise.
Så vigtigt er det heller ikke for jer at få store bededag tilbage?
- Jo, det er vigtigt, men jeg synes, at du prøver at manipulere i forhold til, hvis ansvar det her er.
Da de mere optimistiske økonomiske tal fra Finansministeriet blev offentliggjort tirsdag, var Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, hurtigt ude og opfordre regeringen til ”at sige undskyld” og genindføre helligdagen.
TV 2 har onsdag forsøgt at få et interview med Søren Pape Poulsen eller en anden repræsentant fra partiet for at få svar på, om genindførslen af store bededag er så vigtig, at det er et ultimativt krav efter valget. Det har indtil nu ikke været muligt, men Søren Pape Poulsen har tidligere afvist, at det bliver tilfældet.
Liberal Alliance er det ottende parti, som stemte nej til afskaffelsen af store bededag. Partiets finansordfører, Ole Birk Olesen, skriver i en sms til TV 2, at Liberal Alliance ikke på nuværende tidspunkt vil lægge sig fast på, hvordan partiet vægter sine krav efter næste valg.
Regeringen har ikke fortrudt
Finansministeriet har tidligere vurderet, at afskaffelsen af store bededag årligt polstrer statskassen med cirka tre milliarder kroner. Så hvis helligdagen skal genindføres, vil det formentlig kræve en finansiering i samme størrelsesorden.
Men de ekstra penge i statskassen har ikke været regeringens eneste argument for at fjerne helligdagen.
Ifølge Finansministeriet giver den afskaffede helligdag også et øget arbejdsudbud på 8500 personer, og det er der hårdt brug for, mener finansminister Nicolai Wammen (S).
Tirsdag argumenterede han for, at de ekstra penge i statskassen ikke kan bruges til at ansætte flere folk, fordi ledigheden i forvejen er meget lav. Arbejdsstyrken skal derfor udvides, og det bliver den ved at afskaffe store bededag, lyder det fra Wammen.
- Vi har ikke fortrudt, at vi laver reformer for at fremtidssikre Danmark. Det har vi stadig brug for, lød det tirsdag fra Nicolai Wammen.
Afskaffelsen af store bededag blev stemt igennem i folketingssalen tidligere på året. 2024 bliver første år, hvor danskerne ikke har den som helligdag.