Skærmene skal meget mere ud af skolerne, siger Mette Frederiksen – men får kritik af elever og skoleledere
Statsministeren slår ned det forkerte sted, siger Danske Skoleelever, mens Skolelederforeningen mener, hun har misforstået noget.
Det er ikke trafikken, der er farligst for børn lige nu. Det er mobiltelefonen.
Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) under tirsdagens spørgetime i folketingssalen.
Udtalelsen var en reaktion på et spørgsmål fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der fremhævede, at de fleste villaveje i Danmark har et skilt med et lille barn og teksten "pas på mig".
For selvfølgelig skal vi passe på de mindste i trafikken.
- Men hvorfor overlader vi så børn til dem selv – eller endnu værre til techgiganterne i den digitale verden? lød spørgsmålet fra SF-formanden.
Ifølge Mette Frederiksen er blot det, at emnet bliver bragt op i folketingssalen, et tegn på fremskridt:
- I lang tid har vi sagt, at hvis man gav børn og unge gratis psykologhjælp, ville man komme mistrivselsproblemerne til livs. Eller at det handlede om normeringer eller noget tredje.
- Jeg tror, at det handler om mange ting, men rigtig meget starter og slutter med denne her, sagde statsministeren og viftede med sin mobiltelefon.
Mere regulering
Mette Frederiksen fortalte under spørgetimen, at hun tror, at der er en "meget, meget stor" sammenhæng mellem mobiltelefonen og det faktum, at rekordmange børn mistrives lige nu.
- Skal vi regulere? Ja, det skal vi. Skal vi passe på vores børn og unge? Ja, det skal vi. Skal vi have skærmene meget mere ud af skolen? Ja. Skulle de nogensinde have været i vuggestuerne og børnehaverne? Nej, sagde statsministeren.
Udtalelserne kan legitimere en større debat om mobilforbud på skolerne
Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever
Men politikerne kan ikke fikse problemet alene. Samfundet bliver nødt til at påtage sig et langt større ansvar, understregede Mette Frederiksen.
- Den generation, der vokser op lige nu, er i langt højere grad overladt til sig selv og den der skærm, og det, tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af, lød det.
Et skråplan
Hos Danske Skoleelever (DSE) ser de med blandede følelser på statsministerens udtalelser. Ikke mindst fordi de er så ukonkrete, fortæller formand Marie Holt Hermansen.
- Når de netop er så ukonkrete, frygter vi, at de kan legitimere en større debat om mobilforbud på skolerne, siger hun til TV 2.
Det er hendes oplevelse, at voksne – ofte uden at inddrage eleverne overhovedet – taler ind i en debat om, at mobiler skal helt ud af skolerne.
Og det er et skråplan, fastslår Marie Holt Hermansen.
- Det er vigtigt, at skolerne husker, at det er deres rolle at uddanne os, og det inkluderer at danne os digitalt, siger hun og tilføjer, at en usund mobilkultur ikke forsvinder, blot fordi man fjerner telefonerne fra skolerne:
- Problemet er ikke telefonerne, men at vi er blevet givet et redskab, som vi ikke forstår. Så vi løser ikke problemet, før vi får noget digital dannelse.
Forbud og systematik fra regeringens side vil vi gerne sige pænt nej tak til
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Danske Skoleelever mener derfor, at det for staten er en bunden opgave at tilføje teknologiforståelse til skoleskemaet.
Rammerne for telefonernes plads på skolerne bør dog forblive en samtale mellem forældre, elever og de enkelte skoler, understreger Marie Holt Hermansen.
Politikerne tegner et forkert billede
Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, mener, at Mette Frederiksen har misforstået noget, når hun siger, at telefonerne skal mere ud af skolerne.
For det er de allerede, fastslår han og henviser til en undersøgelse fra 2018, der konkluderede, at over 80 procent af skolerne i Danmark enten havde formelle mobilpolitikker, fælles mobilregler eller var ved at udarbejde dem.
- Politikerne prøver at tegne et billede af, at eleverne sidder med telefonerne fremme hele tiden i skolen, men det gør de ikke, siger Claus Hjortdal til TV 2 og fortsætter:
- Der er allerede regler. Det kan godt være, at de skal strammes, men de er der.
Skærm, skærm ikke?
I 2018 undersøgte Andreas Lieberoth, adjunkt ved DPU, og Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet, forskellige mobilregler og deres effekter på 600 skoler i Danmark. Her er hovedkonklusionerne:
- Over 80 procent af skolerne i Danmark havde enten formelle mobilpolitikker, som ledelsen havde fastsat, eller fælles mobilregler eller var ved at udarbejde dem.
- På seks procent af skolerne inddrog lærerne mobilerne i undervisningen. Fire procent havde en officiel politik om at anvende dem aktivt som en del af den pædagogiske hverdag.
- Der ses ni overordnede slags regler, hvor den hyppigste er, at telefoner enten bliver opbevaret eller er slukkede i tasken. Så kan det variere, om de må tages frem i frikvarteret, og/eller om skolen undertiden bruger dem i undervisningen.
- Den største gevinst observeres ved elevernes sociale samvær.
- To tredjedel af skolerne observerer en positiv effekt af deres skærmregler. En tredjedel gør ikke.
- Opbevaring er den mest effektive måde at mindske distraktioner i timen. Det giver dog forskellige positive effekter at differentiere reglerne for forskellige aldre, samt hvis eleverne indimellem kan bruge telefonerne.
- Skoler har held med at lære eleverne digital adfærd og deltagelseskompetence, hvis de ser det som deres opgave. De mest restriktive regler skaber dog praktiske barrierer for, at personalet kan lære eleverne skik og brug omkring mobiltelefoner.
Han understreger, at et forbud fra statens side ikke er den rigtige løsning.
- Forbud og systematik fra regeringens side vil vi gerne sige pænt "nej tak" til. Det her har politikerne ikke forstand på, siger Claus Hjortdal.
Han tilføjer, at Skolelederforeningen meget gerne vil diskutere emnet med politikerne, men at det ikke er Christiansborg, der skal stå med de endelige beslutninger.
Ingen planer om forbud
Socialdemokratiet vil ikke uddybe over for TV 2, om der er konkret politik på vej på området, men SVM-regeringen har i regeringsgrundlaget fra december sidste år som ambition at begrænse brugen af skærme på skolerne.
Regeringen har dog indtil videre afvist at indføre et egentligt forbud mod mobiltelefoner.
Rasmus Lund-Nielsen, der er undervisningsordfører for Moderaterne, har dog for egen regning talt for et forbud mobiltelefoner i folkeskolerne.
I midten af maj sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Berlingske, at mobiltelefoner kun hører til i skoletiden, hvis de er nødvendige rent pædagogisk.
Alligevel var han skeptisk over for idéen om at lave centrale, ensartede regler.
- Jeg oplever, at rigtig mange skoler flytter sig i retning af en mere kritisk position. Jeg vil hellere understøtte dem ved, at jeg som minister laver nogle anbefalinger, der kommer til at blive meget skærmkritiske, men så ellers lade det være forankret lokalt, sagde ministeren til Berlingske.