Regeringen med nye tal: Danmark er langt rigere end forventet
Finansministeriet opjusterer råderummet med over 10 milliarder.
Danmarks økonomi er langt stærkere end forventet for bare få måneder siden.
Derfor kan regeringen opjustere det finanspolitiske råderum frem mod 2030 med i alt 16 milliarder kroner i forhold til, hvordan man forudså økonomien i august sidste år.
Det viser det såkaldte konvergensprogram, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi.
Nogle af pengene kommer fra aftaler, der er indgået siden – som for eksempel afskaffelsen af store bededag som en helligdag. Men i alt er der 10,25 milliarder kroner, som regeringen slet ikke havde regnet med.
- Dansk økonomi er kommet bomstærk ud af coronakrisen, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Mulighed for at investere mere
Ifølge Finansministeriet kommer der langt flere penge i kassen end forventet, fordi tidligere reformer har haft større effekt, end man regnede med, og fordi den økonomiske politik under coronakrisen har styrket dansk økonomi og tiltrukket mere international arbejdskraft.
Og så har de danske virksomheder også været gode til at holde på dygtige, erfarne og ældre medarbejdere, forklarer finansministeren.
Det finanspolitiske råderum opgøres i alt til 64 milliarder kroner i 2030, hvoraf 16 milliarder altså er nye i forhold til sidste år, og de 10,25 er en glædelig overraskelse.
- Jeg er som finansminister stolt af, at vi står i en situation, hvor der er styr på butikken. Der er et stort råderum, inflationen er på vej ned, og gælden er på vej ned, siger Nicolai Wammen til TV 2, inden han skynder sig at understrege, at alle udfordringerne ikke forsvinder af den grund.
Med det udfordringsbillede så er selv et øget råderum faktisk ikke nok til at foretage de nødvendige investeringer
Statsminister Mette Frederiksen (S)
Regeringen har allerede taget forskud på pengene ved at love et løft af sundhedsvæsenet – herunder kræftbehandlingen – på fem milliarder i 2030.
Men det giver også mulighed for at investere yderligere i den grønne omstilling, det danske forsvar samt at udvikle velfærdssamfundet.
Krise, krise, krise
Der har ellers længe lydt dystre varsler om dansk økonomi.
Statsminister Mette Frederiksen (S) gik i efteråret til valg på, at der var behov for en bred regering hen over midten for at ”få os trygt gennem usikre tider”.
Og da det lykkedes at danne den brede regering, var partierne blevet enige om store reformer for at takle alle de kriser, Danmark står over for.
Lyn-analyse
Det er en god nyhed, at dansk økonomi er stærkere end ventet. Alligevel er det en nyhed, der er svær at håndtere for regeringen.
SVM-regeringen opstod ud fra en krisefortælling. Eksistensberettigelsen for den umage alliance er at finde brede politiske løsninger på landets udfordringer. Ikke mindst økonomisk. Der er derfor, store bededag er afskaffet.
Nu skal regeringen i stedet håndtere en dobbeltfortælling: At økonomien er i topform lige nu, men at vi er udfordret af stigende udgifter i nær fremtid. Her mangler regeringen at forklare, hvorfor der stadig er brug for reformer.
I regeringensgrundlaget nævnes ordet "krise" 20 gange. Og man kan læse om de ”enorme udfordringer” med et ”begrænset råderum” og risikoen for, at den europæiske økonomi vil gå i recession.
- På kort og mellemlangt sigt er vi som samfund udfordret af svære økonomiske betingelser, står der blandt andet.
Men ikke engang et halvt år efter SVM-regeringens tilblivelse er den økonomiske krise nu svær at få øje på.
Økonomer afblæser krisen
Så sent som mandag slog beskæftigelsen ny rekord med 2.986.500 lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.
Og i sidste uge opjusterede økonomiminister Stephanie Lose (V) forventningen til årets vækst fra 0,2 procent til 0,6 procent.
Ved den lejlighed afblæste flere økonomer den økonomiske krise over for TV 2.
Tidligere overvismand Michael Svarer, som i dag er professor ved Aarhus Universitet, kaldte økonomien "superstærk".
- Jeg synes ikke, at vi har massive udfordringer for dansk økonomi, hvis man ser på kerneparametrene, sagde han.
- Vi har udfordringer i forhold til, at der kommer et stigende antal ældre, og at arbejdsudbuddet ikke stiger lige så hurtigt som tidligere. Men det har vi også et rigtig stærkt fundament til at løse.
Mangel på arbejdskraft
Finansministeren er dog mere tilbageholdende.
- Grundlæggende er det historien om, at dansk økonomi er bomstærk, og at vi har fået nogle flere økonomiske muskler, men de udfordringer, vi stod med, da vi dannnede regeringen, de er sådan set de samme, siger Nicolai Wammen.
Derfor skal man heller ikke regne med, at regeringen nu fortryder nogle af de reformer, den har varslet. Vi får heller ikke store bededag tilbage, lyder det.
- Nej, vi har ikke fortrudt, at vi meget åbent og ærligt sagde til danskerne, at vi står over for nogle kæmpe store udfordringer, lyder det fra finansministeren.
Han opremser nogle af dem: Der kommer flere børn og ældre de kommende år, klimaudfordringen skal løses, og der er krig i Ukraine, som har ændret hele det sikkerhedspolitiske landskab i Europa.
Det tre udfordringer vil kræve store investeringer, som regeringen nu har fået et "rygstød til".
Giver flere muskler
Finansministeren understreger også, at store bededags-afskaffelsen ikke kun handlede om penge. Den giver også 8500 flere i arbejde, som der er hårdt brug for.
- Så nej, vi har ikke fortrudt, at vi laver reformer for at fremtidssikre Danmark. Det har vi stadig brug for. Så er det selvfølgelig godt, at vi har en bomstærk økonomi. Det giver os nogle flere muskler til at håndtere de udfordringer, vi står med, siger han.
Lyn-analyse
De ekstra penge i statskassen åbner potentielt for et slagsmål i regeringen. Hvad skal de nye milliarder bruges til?
Halvdelen af pengene har regeringen allerede lovet væk til en ny sundhedspakke. Det er regeringspartierne enige om. Prioriteringen af den anden halvdel kan hurtigt skabe splid.
Venstre vil gerne give skattelettelser. Partiet vil formentlig presse på for at lette skatterne mere, end partierne allerede har aftalt. Det vil Moderaterne sikkert støtte. Socialdemokraterne vil hellere styrke klimaindsatsen.
På den måde kan en god nyhed nemt blive kimen til intern uenighed i regeringen.
Samme budskab har statsminister Mette Frederiksen også messet vedholdende dagen igennem.
Under dagens spørgetime i folketingssalen opremsede hun de store udfordringer i horisonten og fældede dommen:
- Med det udfordringsbillede så er selv et øget råderum faktisk ikke nok til at foretage de nødvendige investeringer, sagde hun.
Under formiddagens pressemøde om regeringens nye sundhedsplan sagde hun også ligesom Wammen, at "den største strukturelle udfordring for dansk økonomi er mangel på arbejdskraft". Og det problem ligger ikke ude i fremtiden, det har vi allerede nu.
I gamle dage kunne man afsætte en milliard og så ansætte flere folk, mindes Wammen.
- Sådan er det ikke længere. Vi mangler hænder derude. Derfor laver vi reformer.