Tak for i dag
Vi lukker ned for spørgsmål og for dagens liveblog om regeringens nye sundhedspakke. Tak fordi at I fulgte med.
Hvad sker der? Regeringen fremlagde en stor sundhedspakke på et pressemøde.
På pressemødet deltog tre ministre: Statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) samt udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen.
Efterfølgende svarede professor Jes Søgaard på spørgsmål her i bloggen.
Vi lukker ned for spørgsmål og for dagens liveblog om regeringens nye sundhedspakke. Tak fordi at I fulgte med.
Hvis vi skal redde sundhedssektoren på den lange bane, skal politikerne så ikke til at fokusere på folkesundheden?
Hej Michael,
Det er jeg helt enig i, men det har jeg efterhånden opgivet, at danske politikere gør.
Der bliver i dag nævnt, at vi skal til at have lungekræft-screeninger, hvilket kommer til at koste mange penge og en hel del personale.
Hvis man havde mere primær forebyggelse, især i forhold til rygning, så ville det forebygge rigtig mange lungekræfttilfælde.
Strukturel forebyggelse er dog politisk rigtig svært i Danmark, fordi der ikke er politisk vilje til at blande sig i danskernes personlige valg.
Vi kunne gøre rigtig meget i forhold til rygning. Det er priser, adgang til tobaksvarer og så er det rygeafvænning, hvor der er mange moderne afvænningsmetoder, eksempelvis betaling for at folk stopper med at ryge, som vi ved virker.
Hvis vi skal gøre noget for at aflaste sygehusvæsenet, så vil det give rigtig meget mening at sætte ind på folkesundheden.
Jeg har dog ikke set politikere gøre noget på de områder i rigtig mange år.
Med venlig hilsen,
Jes Søgaard
De nævner, at de vil sætte penge af til behandling af overvægt, men hørte ikke noget konkret om, hvad det kunne være. Er det realistisk, at de giver økonomisk støtte til vægttabsmedicin?
Hej Tanja,
Det synes jeg, at jeg hørte statsministeren sige, at det gør der.
Der er to præparater i spil fra Novo Nordisk. Det ene er til fedme og det andet er til diabetes. Det er idag kun det til diabetes, der får tilskud.
Hvis det regeringen fremlagde i dag, skal give mening, så skal der tilskud til begge præparater.
Jeg forventer, at hvis regeringen vil give tilskud til vægttabsmedicin fra Novo Nordisk, så vil det koste en halv til en hel milliard kroner.
Med venlig hilsen,
Jes Søgaard
Er der nogen, der snakker om, hvor pengene kommer fra? Jeg kan forstå at regionerne og kommunerne skal spare et næsten tilsvarende højt beløb i administration og løn med mere. Men så flytter man vel "bare" pengene videre til en næste kasse, og så skal nogle andre løbe hurtigere?
Hej Kenny,
Det kan jeg svare klart nej til. Det står betydeligt bedre til i dansk økonomi, end hvad der var forventet.
Vi har et råderum, der er større end forventet. En del af de penge bliver så disponeret til sundhedsvæsnet.
Derfor er der ikke andre områder, der skal holde for, for at finansiere den pakke der i dag blev præsenteret.
Med venlig hilsen,
Jes Søgaard
Hvorfor så stor fokus kun på kræft? Der findes et utal af livstruende sygdomme, som ikke har noget med kræft at gøre.
Hej Anna Margrethe,
Det er et godt spørgsmål. Siden årtusindeskiftet, hvor især indsatsen på kræftområdet viste sig mangelfuld i forhold til udlandet, blev politikerne enige om at sætte ind på kræftområdet.
På kræftområdet har vi altid haft skarpe målsætninger, men for tyve år siden lå vi her på niveau med Østeuropa, derfor besluttede man at løfte området, hvilket vi har set med flere kræftpakker.
Det er gået ud over andre områder, som ikke har modtaget samme opmærksomhed og ressourcer.
Med venlig hilsen,
Jes Søgaard
Hej Jes. Du udtalte i en artikel tidligere i dag at “hvis det er under 2 milliarder kroner for indeværende år, så er det en skuffelse”. Så jeg vil høre, hvad du tænker om udspillet nu? Med venlig hilsen, Thomas.
Hej Thomas,
Jeg vidste, at det ikke ville blive indfriet. Hvis vi reelt skal løse problemet på sundhedsområdet, så vil det koste 1 til 2 milliarder til løn. Derfor er jeg stadigvæk skuffet.
Løsningen på området er at løse de kapacitetsudfordringer man har i sygehusvæsnet – at flere og flere må vente på kræftbehandling. Det kan kun gøres ved at øge arbejdskraften.
Den måde, man skaffer arbejdskraft, er gennem et lønløft, og det vil koste.
Eksempelvis vil et lønløft på omkring 4000 til 5000, som er det sygeplejerskerne efterspørger, koste omkring 2 milliarder.
Vi vidste, at denne udfordring ikke blev besvaret i dag. Politikerne var nødt til at gøre noget, efter skandalen fra Aarhus og de stigende ventetider. Derfor er timingen på dagens præsentation dårlig. De kunne godt have ventet på lønstrukturkomitéen og lavet en samlet præsentation.
Med venlig hilsen,
Jes Søgaard
Der er efterhånden flere planer end personale. Hvor skal personalet, der skal føre planerne ud i livet, komme fra?
Hej Hans,
Det er det helt store spørgsmål, som jeg også selv stiller. Sagen er, at det er noget, som regeringen formentlig ikke engang er enige om indbyrdes. Vi står i Danmark med et arbejdsmarked, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Det, der skal ske, hvis planerne skal realiseres, det er, at der skal prioriteres mere på arbejdskraft i sundhedssektoren. Det kan eventuelt ske igennem højere løn.
Det kan regeringen ikke svare på nu, fordi der sidder en lønstrukturkomité og kigger på netop dette.
Med venlig hilsen,
Jes Søgaard
Er der en del af pakken, der omhandler en indsats til fertilitetsområdet? Det har jo været lovet i efterhånden mange år.
Hej Nadia,
Det kan der meget vel blive. Det var dog ikke noget af det, der blev nævnt i dagens præsentation.
Det er velkendt, at der er et stigende antal danskere, der har problemer med fertiliteten, så man kan godt udvide det område, hvis der er politisk opbakning til det.
Med venlig hilsen,
Jes Søgaard
Flere af ministrene nævnte i dag, at der allerede var afsat penge til psykiatrien. Og nu reagerer direktøren for Psykiatrifonden, Marianne Skjold Larsen, på Twitter.
Hun håber på samme massive fokus på psykiatriområdet, som der med sundhedsplanen er på kræftområdet i dag.
Fra formanden for Jordemoderforeningen, Lis Munk, lyder det, at det er positivt med fem milliarder kroner til sundhedsormådet. Men udfordringen med mangel på personale bliver ikke løst af de penge.
- Giv os ordentlig løn og arbejdsvilkår, som der er den vigtige opgave værdig. Så kan vi sammen skabe et sundhedsvæsen, vi kan være bekendt, skriver hun på Twitter.
Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, er begejstret for regeringens sundhedspakke, oplyser Danske Regioner på Twitter.
- Regeringen har lagt op til nogle gode initiativer og et meget vigtigt økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet på langt sigt, står der.
Regionerne er klar, står der desuden i en pressemeddelelse.
Gruppeformand og sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund, noterer sig på Twitter, at udfordringerne i sundhedsvæsenet primært skyldes mangel på sundhedsfagtligt personale.
- Hvis ikke det løses, løser man ikke problemet, men flytter alene rundt på det. Mangler fokus på hvordan vi sikrer bedre løn- og arbejdsvilkår, skriver han.
Professor ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, nævnte efter pressemødet det samme.
Isaballa Arendt – tidligere formand for Kristendemokraterne og nu konservativ – skriver øv på Twitter.
Hun fremhæver, at det er ærgerligt, at fødselsområdet ikke bliver nævnt i regeringens nye sundhedsplan.
- Fem milliarder kroner og ikke en øre til de stressede jordmødre og utrygge familier.
Også direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, takker regeringen for at tage kræftområdet alvorligt. Han kalder på Twitter initiativerne og finansieringen for ambitiøs.
- Ny sundhedsplan – og kræftplan V – giver fornyet håb til kræftpatienter, skriver han.
Jesper Fisker er formand for den Sundhedsstrukturkommission, som regeringen har nedsat.
Reaktionerne på regeringens sundhedsplan er begyndt at rulle ind.
Direktøren for Diabetesforeningen, Claus Richter, takker regeringen for at tage de første skridt mod løsninger på strukturen i sundhedsvæsenet, skriver han på Twitter.
- Kræftområdet er et billede på sundhedsvæsenets tilstand. Ulighed, følgesygdomme og manglende sammenhæng rammer også det stigende antal danskere med diabetes.
Sundhedsministeriet har nu offentliggjort et faktaark om den nye sundhedspakke, herunder Kræftplan V.
Af planen fremgår det, at de første midler afsættes "allerede fra 2023".
I 2023 og 2024 vil der blive afsat 400 millioner kroner til blandt andet den akutte indsats for genopretning af kræftområdet og arbejdet med et fagligt oplæg til Kræftplan V. Den sidste del – altså arbejdet med et faglig oplæg – skal Sundhedsstyrelsen stå for.
Fra og med 2025 afsættes en ramme på 600 millioner kroner årligt til Kræftplan V.
Flere af ministrene talte under pressemødet om skandalen fra Aarhus Universitetshospital, hvor patienter ikke blev oplyst korrekt om muligheden for at blive behandlet i udlandet.
Professor Jes Søgaard fremhæver, at det ikke er en varig løsning på kapacitetsproblemerne i Danmark:
- Jeg savner svar på, hvordan man over tid får udviklet kapaciteten på de danske sygehuse. Det kan godt være, at noget af kapaciten kan komme ved, at man kan flytte noget ud af sygehusene. Men det skal konkretiseres: Hvordan får vi udviklet et sundhedsvæsen udenfor sygehusene?
Har du spørgsmål til regeringens store sundhedsplan, så kan du stille dem til professor Jes Søgaard, der vil svare her i bloggen i løbet af formiddagen.
TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, tager også et forbehold, når det gælder de fem milliarder kroner.
Han fremhæver, at de fem milliarder om året skal indfases frem mod 2023.
- Der er ikke lagt op til, at sundhedsvæsenet næste år vil blive tilført fem milliarder kroner, siger han.
Der er tale om et historisk løft af sundhedsområdet, siger professor ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, som reaktion på regeringens sundhedpakken.
Men der er et aber dabei: Hvordan får man presset mere kapacitet ud af den, man har, spørger han.
- Det er altså dér, at skoen trykker – det er personalemanglen. Jeg har stadig en nagende tvivl om, hvor meget det reelt hjælper, siger han.