Reformkommissionen præsenterer sin sidste rapport

Hos Dansk Industri tager viceadministrerende direktør Kim Graugaard varmt imod kommissionens anbefalinger.

Han hæfter sig særligt ved, at fokus for de unge ikke udelukkende ligger på uddannelse.

- Det er også godt at få sig en uddannelse, men der er bare nogle, der ikke er klar til det, og som vi meget bedre kunne hjælpe ved at få dem i job, siger han til TV 2.

Selvom han anerkender, at Dansk Industris medlemmer lige netop har brug for mere arbejdskraft, understreger han også, at det ikke kun er virksomhederne, der står til at vinde.

- Det er en samfundsmission at gøre noget ved det her, siger Kim Graugaard.

TV 2s politiske redaktør Hans Redder bider særligt mærke i, at kommissionen selv forventer, at de i alt 48 anbefalinger kun kan øge beskæftigelsen med mellem 3500 og 4500 fuldtidspersoner.

Det er blandt knap 200.000 personer på kanten af arbejdsmarkedet.

- Det siger jo noget om, hvor svær en opgave det er, og hvor umuligt det er at forestille sig, at man får flere fra den her gruppe ind på arbejdsmarkedet, siger Hans Redder.

Ifølge lektor ved Roskilde Universitet Magnus Paulsen Hansen er kommissionens anbefalinger en erkendelse af, at man ikke kan nøjes med ”pisk og gulerod” i beskæftigelsesindsatsen.

- Jeg synes, det mest gennemsyrende er en form for nytænkninger og selverkendelse af, hvad det er, der motiverer borgere til at komme i arbejde og få bedre liv, siger han.

Men skal det lykkes, kræver det store ændringer.

- Det handler om at tilpasse systemet til borgeren, og ikke omvendt.

Der er åbnet for spørgsmål, og TV 2 lægger ud med at spørge Nina Smith, om det ikke er en stor indsats med en relativt lille effekt. 

Reformkommissionen ser selv potentiale til at øge beskæftigelsen med mellem 3500 og 4500 fuldtidspersoner blandt knap 200.000 personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Men ifølge Nina Smith er rapporten ikke en "arbejdsudbudsøvelse". 

- Det her er et meget tungt problem. Det er en øvelse i, at færre menensker bliver marginaliseret i vores samfund, at flere mennesker får et bedre liv, siger hun. 

Det skal både give dem et bedre liv, og sørge for at de ikke bliver en belastning for det kommunale system, lyder det videre. 

Rapportens tredje del handler om, at arbejdsgivere, organistioner og arbejdsmarkedets parter i højere grad kan hjælpe kommunerne til at løfte opgaven med at få folk i job. 

- Selve det at få folk ud på rigtige arbejdspladser med rigtige kolleger, måske kun i fem eller ti timer om ugen, er erfaringsmæssigt rigtig godt. Tit bliver det til mere hen ad vejen, siger Nina Smith.

Derfor anbefaler kommissionen blandt andet, at virksomheder landet over skal gå sammen med kommuner i partnerskaber om at skabe plads til udsatte unge og voksne.

For eksempel med småjobs, fritidsjobs og praktikker. 

Rapporten indeholder også anbefalinger til danskundervisningen og hjælp til ordblinde voksne. 

- Vi bliver nødt til at blive bedre til at målrette vores undervisning til forskellige grupper, som kommer til landet og skal lære dansk, siger Per Christensen. 

Reformkommissionen anbefaler blandt andet:

• Systematisk screening og mere støtte til ordblinde voksne samt tilbud om screening til forældre til børn med ordblindhed.
• Otte justeringer, som skal forbedre danskundervisningen for udlændinge: Herunder fokus på hverdagsdansk, sprogpraktik og mere fokus på kvalitet.

Rapportens anden del handler om de rammer, kommunerne arbejder under, fortæller Nina Smith.

- Helt oppe i helikopterniveau er vores anbefaling, at beskæftigelsespolitikken skal være mere social og tage sociale indsatser med ind i sin tænkning, siger hun.

Man skal ikke bare tro, at alle kan gå direkte ind i et 37-timers job, for det ”knækker nogle halsen på”, uddyber Nina Smith.

Men man skal også have det at komme ud på en arbejdsplads og ind i et arbejdsfællesskab som et middel, der kan hjælpe folk på vej.

Kommunerne skal støttes i at tænke mere langsigtet, lyder en de større anbefalinger. Det skal ske gennem en jobpremie til kommunerne, hvis de får folk i arbejde. 

- Det mener vi, er det rette værktøj til faktisk at tænke investeringsteknisk, siger Philipp Schröder. 

• Der skal indføres en jobpremie til kommunerne, når borgere på kanten af arbejdsmarkedet opnår løntimer i ordinær beskæftigelse
• Jo flere løntimer, jo større bliver den samlede indtægt til kommunen
• Kommunen kan bruge indtægten fra jobpræmien til serviceudgifter 

"Medicinen" til de voksne skal være den samme som for de unge.

Sådan lyder budskabet fra medlem af Reformkommissionen Per Christensen, som nu har taget ordet. 

Blandt andet skal de unge kun have en enkelt indgang i systemet. En enkelt voksen, som skal være en slags mentor for dem, lyder anbefalingen. 

Reformkommissionen ser potentiale til at øge beskæftigelsen med mellem 3500 og 4500 fuldtidspersoner blandt knap 200.000 personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Det fremgår af kommissionens tredje rapport, der præsenteres tirsdag.

Her indgår en lang række anbefalinger til, hvordan den gruppe af personer kan hjælpes.

Det fremgår dog også af rapporten, at det ikke er "urealistisk", at potentialet kan vise sig at være i omegnen af 7000 til 9000 fuldtidspersoner i stedet.

Medlem af kommissionen Jon Kvist har nu taget ordet:

- En af de ting, vi har bemærket, er, at der er mange borgere i det her land, der mere eller mindre permanent er på midlertidige ydelser. Det er det problem, vi prøver at adressere i dag, siger han.

Selvom systemet ofte virker godt for de fleste, virker det ifølge kommissionen skidt for de mest udsatte unge og voksne, der er langvarigt på midlertidige ydelser. 

Derfor er rapportens hovedpunkter:

• Det er kommunernes ansvar at arbejde helhedsorienteret med udsatte borgere
• Vi skal lære af de kommuner, der allerede gør det godt
• Virksomheder og civilsamfund skal være en del af løsningen

Pressemødet er nu i gang, og formand for kommisionen Nina Smith lægger ud med at præsentere rapportens hovedpunkter. 

Den handler om alle de danske borgere på kanten af uddanelse, arbejdsmarkedet og "måske deres eget liv", fortæller Nina Smith:

- Og så handler den meget om systemet, eller borgernes møde med systemet. Det er de meget overordnede overskifter over den her rapport. 

Ifølge lektor på Roskilde Universitet Magnus Paulsen Hansen kommer han særligt til at holde øje med, hvilke nye forslag reformkommissionen har på bedding, og om der er plads til dem i det nuværende system.

- Samtidig har vi den kommende jobcenterreform, hvor jobcentrene skal nedlægges. Så den her kommission kommer til at udfylde et rum, hvor der helt klart mangler nogle input til, hvad man skal gøre, siger han til TV 2.

I sine seneste to rapporter er Reformkommissionen kommet med en lang række anbefalinger – nogle mere kontroversielle end andre.

I sin første udgivelse anbefalede kommissionen en reform af kandidatuddannelserne, der blandt andet indebar at gøre SU på kandidatuddannelser til et lån.

Det tog dog kun ti minutter fra fremlæggelsen, før den daværende uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S), hældte SU-delen ned ad brættet.

I sin anden udgivelse lagde kommissionen op til, at man bør afskaffe 10. klasse og integrere den i en ny uddannelse kaldet hpx – højere praktisk eksamen.

Det fik kritik fra flere oppositionspartier.

Reformkommissionen blev nedsat af den forrige regering og videreført af den nuværende for at komme med anbefalinger til reformer af uddannelsessystemet, beskæftigelsen og produktiviteten.

Den skal blandt andet løse et af politikernes største hovedbrud de senere år – nemlig at 42.000 unge hverken er i job eller under uddannelse.

Statsminister Mette Frederiksen (S) omtalte dem mandag i sin 1. maj-tale som "potentialegruppen".

- Det er et meget rigt samfund, der har råd til at parkere så mange unge på sidelinjen. Det har vi heller ikke. Det er forkert for samfundet i almindelighed. Det er forkert for den enkelte i særdeleshed. Det skal vi have vendt, sagde hun.