Professor har nagende tvivl om ny sundhedsplan
Den helt store årsag til de mange udfordringer med kapaciteten i sundhedsvæsenet er mangel på sundhedsfagligt personale.
Med regeringens nye sundhedsplan og de milliarder, der følger med, er der tale om et historisk løft af det danske sundhedsvæsen, lyder det fra flere kanter.
Det er altså dér, at skoen trykker – det er personalemanglen
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, SDU
Men især et spørgsmål trænger sig lige nu på hos mange. For hvordan vil regeringen med de mange penge og nye initiativer presse mere kapacitet ud af et i forvejen presset sundhedsvæsen, hvor især mangel på personale er et afgørende problem?
- Det er altså dér, at skoen trykker – det er personalemanglen. Jeg har stadig en nagende tvivl om, hvor meget den (sundhedsplanen, red.) reelt hjælper på det, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard til TV 2.
Arbejde med lønløft går i gang til efteråret
På et pressemøde om regeringens ny sundhedsplan gav statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag nogle af svarene.
De blev af journalister blandt andet spurgt ind til, om initiativerne for sundhedsområdet, herunder kræftområdet, overhovedet er realistiske på grund af netop manglen på personale.
Både Sophie Løhde og Mette Frederiksen henviste til de tre milliarder kroner, som regeringen allerede har meldt ud, at der skal findes i forbindelse med et lønløft for nogle faggrupper.
- Det arbejde går allerede i gang til efteråret, lød det fra Mette Frederiksen.
Statsministeren understregede dog, at der ikke er nogen nemme løsninger, når det gælder mangel på arbejdskraft, som personalemanglen i sundhedsvæsenet også er et udtryk for.
- Og det er derfor, vi beder danskerne om at arbejde noget mere, for vi kan ikke løse alle problemerne med penge. Heller ikke på sundhedsområdet, siger Mette Frederiksen.
Hvordan får vi et sundhedsvæsen udenfor sygehusene?
Ministrene blev også under pressemødet spurgt om, hvorvidt regeringen med sundhedsplanen sætter mål for sundhedssystemet, som systemet ikke kan indfri på grund af personalemangel.
Svaret fra Sophie Løhde lød her, at kapaciteten på tværs af hele sundhedsvæsenet skal udnyttes bedre, så blandt andet de grundlæggende patientrettigheder bliver overholdt.
Det gælder også, hvis patienter skal kunne blive sendt til andre steder i ind- eller udlandet for at blive behandlet.
Men Jes Søgaard savner stadig svar på, hvordan regeringen over tid vil få udviklet kapaciteten på de danske sygehuse.
- Det kan godt være, at noget af kapaciteten kan komme ved, at man kan flytte noget ud af sygehusene. Men det skal konkretiseres: Hvordan får vi udviklet et sundhedsvæsen udenfor sygehusene, siger SDU-professoren.
Personalemangel skal løses, siger Enhedslisten
Også Jordemoderforeningen og Enhedslisten hæftede sig på Twitter efter pressemødet ved hele problematikken omkring kapacitetsmanglen i sundhedsvæsenet.
Ifølge Peder Hvelplund, der er gruppeformand og sundhedsordfører for Enhedslisten, skyldes de mange udfordringer i sundhedsvæsenet netop mangel på sundhedsfagligt personale.
- Hvis ikke det løses, løser man ikke problemet, men flytter alene rundt på det. Mangler fokus på hvordan vi sikrer bedre løn- og arbejdsvilkår, skriver han.
Kræftskandale fyldte på pressemøde
Alle tre ministre omtalte på pressemødet på den ene eller anden måde skandalen fra Aarhus Universitetshospital.
Det skete også i forbindelse med, at regeringen ønsker en styrkelse af muligheden for blandt andet behandling i udlandet.
Årsagen er de mange hundrede tarmkræftpatienter fra Aarhus Universitetshospital, som ikke har fået kræftbehandling indenfor den faglige tidsfrist, som læger har fastsat.
Og de fik heller ikke korrekt besked om deres mulighed for at blive behandlet i udlandet.