Politik

Ét område blev ikke nævnt med et ord i regeringens kræftindsats

af Natali Braagaard

Danmark er for dårlige og for langsomme, når det gælder alle nye typer for kræftmedicin, lyder det fra Brystkræftforeningen.

Med fem milliarder årligt til sundhedsområdet generelt og flere hundrede millioner kroner til kræftområdet er der med regeringens nye sundhedsplan tale om et historisk løft af sundhedsvæsenet.

Men der var ét område, som ikke blev nævnt med ét ord. Hverken under tirsdagens pressemøde med tre ministre eller i den store sundhedsplan: Nye kræftbehandlinger, herunder medicin mod kræft.

Forskningen går helt vildt hurtigt i de her år

Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen

Der er ellers god grund til, at det havde været på ministrenes dagsorden, siger formanden for Brystkræftforeningen, Anja Skjoldborg Hansen, til TV 2.

For Danmark halter gevaldigt efter, når det drejer sig om at indføre nye behandlinger, herunder immunterapi og kræftmedicin, siger hun.

- Vi er simpelthen for dårlige og for langsomme. Forskningen går helt vildt hurtigt i de her år, og der kommer nye typer for kræftmedicin på markedet, som desværre ikke kommer danske patienter til gavn, siger Anja Skjoldborg Hansen.

Hun fremhæver, at det ikke kun drejer sig om medicin på brystkræftområdet men hele kræftområdet.

Danmark sakker gevaldigt bagud

Statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte på tirsdagens pressemøde selv, at antallet af danskere, der fem år efter en kræftdiagnose stadig er i live, er stagneret.

Det viste tal fra Sundhedsdatastyrelsen i starten af maj.

Ifølge Anja Skjoldborg Hansen står den udvikling i skarp kontrast til de lande, Danmark normalt sammenligner sig med på kræftområdet.

Og det skyldes blandt andet, at Danmark sakker bagud i forhold til godkendelse af nye kræftlægemidler, mener hun:

- Konsekvenserne vil komme til at fremgå i statistikkerne for kræft fremover.

Det, der er standardbehandling i andre lande, kan patienter i Danmark ikke få

I Danmark har Medicinrådet de senere år ifølge Brystkræftforeningen godkendt 18 ud af 46 medicinsk godkendte kræftlægemidler på kræftområdet generelt.

Alene på brystkræftområdet er der otte behandlinger, som er standardbehandling i andre europæiske lande. Men danske patienter får ikke de nye behandlinger, fordi det i Danmark ikke er godkendt til brug, medmindre der er tale om forsøg.

Anja Skjoldborg Hansen fremhæver desuden, at når det gælder udgifter til medicin set i forhold til BNP, så ligger Danmark på en 39. plads i OECD. Det er tredjesidst.

Når det gælder antal godkendte lægemidler, ligger Danmark på 15. pladsen i EU.

- Det er ikke prangende placeringer. Grunden til, at kræftpakkerne i sin tid blev indført, var netop, at Danmark haltede gevaldigt efter, når det gjaldt om at overleve en kræftdiagnose, siger hun.

Ny stor kræftplan – i slutningen af 2024

Anja Skjoldborg Hansen ser også positive takter i regeringens sundhedsplan, herunder at der bliver kigget på fordelingen af ressourcer og på kapacitet på tværs af specialer.

På et tidspunkt under pressemødet var hun – med sine egne ord – dog ved at få kaffen galt i halsen.

Det var, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) nævnte tidsrammen for den nye Kræftplan V. Den er nemlig sat til slutningen af 2024.

- Jeg troede først, det var en fortalelse – der har de givet sig selv lang snor, siger hun.

Regeringen har givet Sundhedsstyrelsen til opgave at udarbejde det faglige oplæg til den nye kræftplan, som ifølge formanden for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, er den hidtil største kræftplan.

Sundhedsstyrelsen skal være færdig med det faglige oplæg i slutningen af 2024.

Regeringens sundhedsplan blev fremlagt på et pressemøde på Rigshospitalet i København af statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og Lars Løkke Rasmussen (M).