Politik

Anbefalinger skal vende "kæmpe fiasko" og give flere et bedre liv

Blandt Reformkommissionens 48 forslag er en økonomisk præmie til kommuner, hver gang en borger på kanten af arbejdsmarkedet får løn.

Gennem knap to et halvt år har den såkaldte Reformkommission forsøgt at finde løsninger til nogle af politikernes største hovedbrud.

Nu er tiden så kommet til de knap 200.000 voksne og unge, som lever på kanten af arbejdsmarkedet.

Tirsdag præsenterede kommissionen sin tredje og sidste rapport med flere end 40 anbefalinger, som samlet set skal kunne øge beskæftigelsen med mellem 3500 og 4500 fuldtidspersoner.

Men ifølge professor og formand for Reformkommissionen, Nina Smith, er rapporten ikke en "arbejdsudbudsøvelse".

- Det her er et meget tungt problem. Det er en øvelse i, at færre mennesker bliver marginaliseret i vores samfund – at flere mennesker får et bedre liv, siger hun.

- Det er en kæmpe fiasko

Selvom ledigheden er lav, er det offentlige ifølge Nina Smith ikke lykkedes godt nok med at hjælpe danskere videre fra et liv på offentlige ydelser.

- Det er en kæmpe fiasko i den forstand, at det selvfølgelig menneskeligt er tungt. Og det er også økonomisk set meget dyrt, siger hun.

Derfor er kommissionens anbefalinger også mange og forskellige. Men helt overordnet set er de rettet mod både kommunerne, staten, arbejdsgivere, organisationer og civilsamfundet.

Ifølge Nina Smith kan anbefalingerne koges ned til, at kommunerne skal møde udsatte borgere på en ny måde, hvor beskæftigelses- og socialpolitikken koordineres tættere, og kontakt til arbejdsmarkedet bliver det fælles mål.

Derudover skal Folketinget sørge for, at lovgivningen ikke står i vejen. Og blandt andre virksomheder skal tænkes mere ind i løsningerne og være med til at skabe job til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Anbefaler ”jobpræmie” til kommuner

Et af Reformkommissionens større forslag er en såkaldt ”jobpræmie” til kommunerne.

Står det til kommissionen, skal kommuner få en økonomisk gevinst, hver gang en borger på kanten af arbejdsmarkedet får et job med løn – også selvom det kun er nogle få timer om ugen.

- Det er sådan set lige meget, om du kun kommer fem eller ti timer i beskæftigelse, så har det allerede en fordel, ikke mindst for børnene i husholdningen, som ser, at vækkeuret ringer, og mor og far tager på arbejde, siger professor Philipp Schröder fra Reformkommissionen.

Det skal give særligt fattigere kommuner incitament til at investere langsigtet i at hjælpe folk i arbejde.

Konkret skal en kommune få 60 kroner i præmie fra staten, hver gang en borger over 30 år, der har modtaget midlertidige ydelser mindst 80 procent af de seneste tre år, får løn for én times arbejde.

Vil gøre SU til lån og afskaffe 10. klasse

Reformkommissionen blev nedsat af den forrige regering og videreført af den nuværende for at komme med anbefalinger til reformer af uddannelsessystemet, beskæftigelsen og produktiviteten.

Den skal blandt andet løse et af politikernes største hovedbrud de senere år – nemlig at 42.000 unge hverken er i job eller under uddannelse.

Statsminister Mette Frederiksen (S) omtalte dem i sin 1. maj-tale som "potentialegruppen".

- Det er et meget rigt samfund, der har råd til at parkere så mange unge på sidelinjen. Det har vi heller ikke. Det er forkert for samfundet i almindelighed. Det er forkert for den enkelte i særdeleshed. Det skal vi have vendt, sagde hun.

Tirsdagens rapport er som nævnt det tredje og sidste sæt anbefalinger fra Reformkommissionen.

Tidligere har kommissionen skabt røre ved blandt andet at anbefale at omlægge SU’en på kandidatuddannelser til et lån.

Derudover har den også foreslået at afskaffe 10. klasse og integrere den i en ny uddannelse kaldet hpx – højere praktisk eksamen.