I 18 år har Danmark ikke haft et luftforsvar – og der kommer heller ikke et foreløbigt, siger eksperter
Selv hvis regeringen indgår forlig i morgen, har et nyt luftforsvarssystem mod ballistiske missiler lange udsigter. Hvad gør Danmark indtil da?
Danmark har ifølge flere eksperter bragt sig selv i en slem knibe.
For kommer det til krig med Rusland, har Danmark intet forsvarssystem, der kan skyde langtrækkende og ballistiske missiler affyret fra Rusland ned.
Og selv hvis regeringen allerede havde indgået et forsvarsforlig, bliver det ifølge de eksperter, som TV 2 har talt med, heller ikke en mulighed før om mindst to år.
Eller som Jens Wenzel Kristoffersen, der er militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, siger til TV 2 med henvisning til udviklingen i Ukraine de seneste 14 måneder:
- Der kan ske meget på to år.
Sverige har kørt fast track på to år
Årsagen er, at anskaffelse af militærmateriel ifølge Jens Wenzel Kristoffersen er en langsommelig proces med udbud, erhvervelse og træning af personel.
Det har blandt andet Sverige erfaret med det amerikanske jord-til-luft Patriot-system, som svenskerne lige nu er ved at tage i brug. Det er på trods af, at Sverige "kun" har brugt to år på indkøb, implementering og uddannelse af personel i Patriot-systemet.
- To år er hurtigt. Danmark kan sikkert gøre det samme, men jeg ser ikke, at vi kan komme meget længere ned i tid, siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Tæt på et forsvar fra fregatter
Danmark er nu efter flere års arbejde ved at have et forsvar på søsiden mod nogle typer langtrækkende missiler på tre fregatter. Det drejer sig om de såkaldte SM-2-missiler, men de er endnu ikke operationsdygtige, ligesom de endelige missiler først bliver leveret i 2025.
Det er schweizerknivsmissilet
Karsten Marrup
- Vi kigger ind i en trussel fra Rusland, og den trussel indebærer blandt andet to former for ballistiske missiler. Hvis vi ikke køber systemer, der kan forsvare os mod dem, ja, så har vi i Danmark ikke noget, der kan, siger Karsten Marrup, der er chef for Forsvarsakademiets afdeling for Luft- og Rumoperationer, til TV 2.
Ifølge både Jens Wenzel Kristoffersen og Karsten Marrup er missilet SM-6 i virkeligheden den eneste løsning på de danske fregatter, når det gælder nedskydningen af ballistiske missiler på de danske fregatter.
- Det er schweizerknivsmissilet, for det kan gå både mod sø-, luft- og landmål og hypersoniske missiler (missiler, der har en hastighed fem gange lydens hastighed, red.), siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Men SM-6-missilerne kræver en udskiftning af fregatternes radar, og derfor er det heller ikke et muligt quickfix af den danske mangel på et luftforsvarssystem.
Ingen hjælp at hente fra Polen, Sverige og Norge
Lige nu har Danmark altså hverken SM-2-missiler, SM-6-missiler eller et jord-til-luft forsvarssystem, der kan ramme de missiler, som Rusland blandt andet bruger i Ukraine.
Og når tidsrammen ifølge eksperter er mindst to år, hvad gør Danmark så indtil da i tilfælde af et russisk angreb?
Vi kan ikke gøre meget andet end at få indkøbt alle de SM-2-missiler, vi kan få fat i
Jens Wenzel Kristoffersen
Det er et spørgsmål, som ingen af de eksperter, TV 2 har talt med, kan svare entydigt på.
Karsten Marrup peger på, at én ting er, hvilke missiler russerne kan nå Danmark med fra Rusland. En anden er, at hele den russiske Nordhavsflåde kan sejle nord om Norge og angribe Danmark vest fra Atlanterhavet. Det samme kan russernes langtrækkende fly.
- Så nytter det ikke noget, hvis det eneste luftforsvarssystem, vi har, ligger på en fregat i Østersøen, siger han.
Med samme begrundelse om angreb fra vest er der heller ikke hjælp at hente fra Polen, der ellers også har deres eget landbaserede luftforsvar i form af Patriot-systemet.
Det er heller ikke realistisk at kunne regne med hjælp fra hinsidan, fordi både Norge og Sverige har nok at gøre med deres eget nationale forsvar, siger Jens Wenzel Kristoffersen:
- Vi kan ikke gøre meget andet end at få implementeret og indkøbt alle de SM-2-missiler, vi kan få fat i, så vi kan bruge de tre flådefregatter som forsvar – hvis man ellers kan bemande dem, siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Ekspert anbefaler at låne eller leje et system
TV 2 har også talt med Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker og har 30 års erfaring fra Flyvevåbnet. Da TV 2 fanger ham på telefonen, befinder han sig på Stevnsfortet, hvor Danmarks seneste luftforsvarssystem – HAWK – er udstillet som museumsgenstand.
Kunne vi for eksempel lave en aftale med Holland?
Hans Peter Michaelsen
Systemet blev udfaset for 18 år siden, og selvom opdaterede radarer fra systemet fortsat er i brug, er resten af HAWK-batterierne ubrugelige i dag, når det gælder moderne trusler som ballistiske missiler.
- Hvis vi skal gøre noget, inden vi kan nå at købe og anskaffe nyt, må vi jo ringe til NATO-venner, trække på deres velvilje og spørge, om de har noget, de kan hjælpe os med, siger Hans Peter Michaelsen.
Når en politisk beslutning om et eventuelt luftforsvarssystem er på plads, er hans anbefaling derfor at undersøge, om Danmark midlertidigt kan låne eller leje et luftforsvarssystem af et land, der ligger geografisk bedre end eksempelvis Danmark.
På den måde kan Danmark uddanne soldater i at bruge systemet, mens indkøb og implementering pågår.
Han peger også på at aftale en plan:
- Det største problem med dansk forsvarspolitik er, at der ikke rigtig er en plan, og at det tager meget langt tid at tage beslutninger. Men kunne vi for eksempel lave en aftale med Holland om, at hvis der bliver ballade, så sender de et enkelt Patriot-system op til os? siger Hans Peter Michaelsen.