Mette Frederiksens kriseargument smuldrer: - Vi har ikke massive udfordringer, siger økonom
Både på "kort og mellemlangt sigt" er Danmark "udfordret af svære økonomiske betingelser", står der i regeringsgrundlaget. Nu er krisen afblæst.
Vi skulle blot fem ord ind i statsministerens valgudskrivelse, før hun slog sit store ”men” an.
For nok var Danmark et ”fantastisk land,” sagde hun 5. oktober 2022, men tiderne var svære. Både på grund af krigen i Ukraine og den økonomiske usikkerhed.
- Dén utryghed er den vigtigste politiske opgave lige nu. At få Danmark godt igennem krisen, lød det fra Mette Frederiksen, før hun meddelte, at der nu var udskrevet folketingsvalg.
Valget endte som bekendt med en flertalsregering over midten bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. En regering, der – med Mette Frederiksens ord – skulle være bred for at ”få os trygt gennem usikre tider”.
På kort og mellemlangt sigt er vi som samfund udfordret af svære økonomiske betingelser,
Regeringsgrundlaget
Men nu – et halvt år efter regeringsdannelsen – er en af de kriser, regeringen blev dannet på, afblæst.
Det stod klart, da fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) onsdag præsenterede en ny økonomisk redegørelse. Her opjusterede hun væksten til 0,6 procent i 2023 og 0,4 procent i 2024.
Betyder det så, at de bebudede, store reformer på samme måde kan fejes af bordet? Nej, mener regeringen. Men blandt økonomer er svaret knapt så klart.
En for "pessimistisk" regering
TV 2 har onsdag talt med flere økonomer. Fælles for dem alle er, at de – ligesom økonomiministeren – afblæser den økonomiske krise.
Økonomien har "klaret det meget bedre, end vi havde regnet med," siger for eksempel Morten Granzau Nielsen, vicedirektør ved Dansk Industri.
Niels Storm Knigge, seniorøkonom for Kraka, stemmer i og påpeger, at regeringen i lyset af dagens positive nyhed kan få problemer med at "fastholde kriseretorikken".
- Hvis tallene, der peger frem mod 2030-2040, også bliver løftet, så forsvinder den sidste krise – den sidste brændende platform, siger han.
Vi er ikke nødt til at lave planerne om
Stephanie Lose (V)
Tidligere overvismand Michael Svarer, som i dag er professor ved Aarhus Universitet, kalder økonomien "superstærk". Det er den i dag – men det var den nu også før regeringsgrundlaget, siger han:
- Der var jo en relativ pessimistisk stemning i efteråret, og den synes jeg også var for pessimistisk. Nu er der så kommet mere overensstemmelse med, hvordan økonomien ser ud, og de ting regeringen melder ud.
Hvordan passer dagens tal med regeringens fortælling om en dansk økonomi med store udfordringer?
- Jeg synes ikke, at vi har massive udfordringer for dansk økonomi, hvis man ser på kerneparametrene. Vi har udfordringer i forhold til, at der kommer et stigende antal ældre, og at arbejdsudbuddet ikke stiger lige så hurtigt som tidligere. Men det har vi også et rigtig stærkt fundament til at løse, siger Michael Svarer.
Han hæfter sig samtidig ved, at økonomien lige nu er så stærk, at der langt henad vejen er penge til at gennemføre de ting, som regeringen gerne vil – også uden reformer.
- Der kan selvfølgelig altid komme ting i fremtiden, der gør, at man må genoverveje, hvordan tingene er skruet sammen. For eksempel hvis man vil investere endnu mere aggressivt i Forsvaret eller den grønne omstilling, så kan der komme til at mangle penge. Dem kan man så finde ved forskellige politiske reformer, siger han og fortsætter:
- Men man skal altid overveje omkostningerne ved at lave reformerne mod, hvad vi får ud af det.
Lyn-analyse
Gode nyheder for økonomien er selvfølgelig også gode nyheder for regeringen. Men jeg er overbevist om, at de sidder med hovedbrud i regeringstoppen lige nu, fordi de befinder sig i et dilemmafyldt farvand.
Man skal ikke forvente, at regeringen nu begynder at slække på de aftaler, der blev indgået under regeringsforhandlingerne på Marienborg – det vil være farligt for, hvis de begynder at pille ting ud af regeringsgrundlaget.
Den store udfordring bliver derfor argumentationen for, hvorfor det stadig er nødvendigt at gennemføre alle de store reformer.
"Enorme udfordringer"
Lad os kaste et blik på det regeringsgrundlag, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede i december.
Indholdet hviler på en altoverskyggende præmis om et massivt behov for reformer med fodfæste på begge sider af den politiske midte.
Et behov for ”politisk lederskab, bredt samarbejde og vilje til at træffe de langsigtede beslutninger,” som det står formuleret.
Her kan man læse om de ”enorme udfordringer” med et ”begrænset råderum” og risikoen for, at den europæiske økonomi ville gå i recession.
- På kort og mellemlangt sigt er vi som samfund udfordret af svære økonomiske betingelser, står der blandt andet i regeringsgrundlaget.
Men man kan roligt sige, at betingelserne har ændret sig siden da.
Måned efter måned har antallet af beskæftigede sat rekorder. Seneste tal viser, at der i februar i år var 2.983.500 personer i job, hvilket er 5400 flere end måneden før.
Samtidig er inflationen dalet lige siden, at partierne tog hul på regeringsforhandlingerne i november.
Argumentet er der endnu
På dagens pressemøde beskrev fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) kriseretorikken fra regeringsgrundlaget som ”sorte skyer i horisonten”.
Skyer, som altså nu er væk. Alligevel måtte man forstå på Lose, at de bebudede reformer fortsat står i kø.
Bliver I ikke nødt til at lave planerne om, når krisen ikke er så alvorlig, som I sagde til befolkningen?
- Vi er ikke nødt til at lave planerne om. For selvom penge fylder rigtig meget – for det gør de, og det er også altid godt at have dem – så må vi også sige, at vi ikke er i en situation, hvor vi bare kan lave et postkort og skrive: ”Her går det godt – send flere penge”.
Ender det ikke med, at I har råbt ”ulven kommer!” alt for højt?
- Det synes jeg faktisk ikke. Når man tænker tilbage på de mørke skyer, der trak sig sammen over dansk økonomi – vi så den højeste inflation i 40 år – så er det jo bare glædeligt og dejligt, at skyerne fordufter, og det er forårssolen, vi kan se.
Det var de mørke skyer, der var argumentet for en midterregering. Nu er de væk. Så hvor er argumentet for en midterregering henne?
- Argumentet er stadigvæk og uforandret, at der vil være brug for at træffe beslutninger, der vil være med til at fremtidssikre det danske samfund, sagde Stephanie Lose på pressemødet.
Mette Frederiksen varsler stadig reformer
Lige så vel som dagens økonomiske redegørelse ikke rokkede ved økonomiministerens reformiver, står statsminister Mette Frederiksen (S) også fast på behovet.
Vi er udfordret på den lidt længere bane
Statsminister Mette Frederiksen (S)
At vi har en stærk, dansk økonomi udelukker ikke, at der er brug for reformer.
- Det er jo rigtig positivt, at dansk økonomi har det godt. Det er noget af det, jeg er allermest stolt over som statsminister, siger hun til TV 2 og opremser blandt andet, hvordan arbejdsløsheden er lav, og hvordan vi er kommet "godt igennem energikrisen".
- Men alt det ændrer ikke på, at vi er udfordret på den lidt længere bane.
Statsministeren nævner, hvordan der kommer flere ældre og færre i den erhvervsdygtige alder.
- Dansk økonomis reelt eneste store udfordring, det er, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Vi oplever det allerede nu. Så man kan altså godt på en og samme tid have en bomstærk dansk økonomi – det er rigtig godt – og så alligevel være udfordret på den længere bane.
Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, venter der dog endnu en positiv nyhed for dansk økonomi lige om hjørnet.
Forventningen er nemlig, at regeringen inden månedens udgang vil præsentere et nyt konvergensprogram, hvor det vil blive konstateret, at økonomien er i endnu bedre form end forventet. Også på lang sigt.
Og hvad gør regeringen så? Det kan du læse mere om i analysen her.