Det er ikke økonomien, der er i krise. Det er regeringens fortælling
ANALYSE: Regeringen taler om kriser og nødvendige reformer, men inden længe vil nye tal vise, at dansk økonomi er i endnu bedre form, end vi anede.
Det er mildest talt ikke en begivenhed, der typisk tiltrækker sig den store opmærksomhed, når Danmarks såkaldte konvergensprogram bliver offentliggjort.
Men det er altså værd at holde øje, når Finansministeriet forventeligt i dag præsenterer den nyeste vurdering af udsigterne for dansk økonomi.
For konvergensprogrammet vil efter alt at dømme denne gang rumme en markant nyhed.
En nyhed, der kan være med til at flytte hele den politiske debat herhjemme og få betydning for de kommende års kurs på Christiansborg.
I sin essens vil det være en glædelig nyhed: at dansk økonomi – som vi allerede godt vidste var i fremragende form – ser ud til at være endnu stærkere. Også på lang sigt.
Men for SVM-regeringen vil den i udgangspunktet gode nyhed dog blive svær at håndtere. Fordi den grundlæggende besværliggør og – vil nogle mene – gennemhuller store dele af den fortælling, som denne regering er bygget på.
Sigtet skal indstilles bedre
Økonomer har i månedsvis haft en formodning om, at det var på vej.
Blandt andet har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for nylig argumenteret for, at Finansministeriet kort sagt har undervurderet, hvor gode udsigterne er for dansk økonomi.
At det såkaldte råderum er mindst fem milliarder kroner større end hidtil antaget. Og at den strukturelle beskæftigelse – et tal for, hvor mange man antager, der vil være i arbejde i en ”neutral” situation, hvor der hverken er for meget eller for lidt fart på økonomien – er højere, end man hidtil har vurderet.
Danske Banks cheføkonom Las Olsen har for nylig formuleret det således over for Berlingske:
- Når de offentlige finanser bliver ved med at overraske kraftigt opadtil, tyder det på, at sigtet måske skal indstilles lidt bedre, også selvom der kan være forskellige forklaringer fra år til år.
Og ifølge TV 2s oplysninger er det netop, hvad der er lagt op til, når konvergensprogrammet bliver offentliggjort.
De endelige tal for, hvor meget større end hidtil vurderet råderummet bliver opgjort til at være, ligger stadig ikke helt fast. Men bundlinjen vil være noget, der i udgangspunktet lyder som en drømmesituation for alle politikere: Der er endnu flere milliarder kroner i kassen, som man kan bruge af de kommende år. Til bedre velfærd, investeringer i Forsvaret, skattelettelser eller noget helt fjerde – uden at der nødvendigvis skal skæres og skaffes penge andre steder samtidig.
Den røde tråd i regeringsgrundlaget
Men selve grundfortællingen, som SVM-regeringen er bygget på, er en ganske anden. Nemlig den, at Danmark er grundlæggende økonomisk udfordret og står over for store kriser – og at hårde reformer og svære beslutninger er nødvendige, hvis der skal være penge at gøre godt med fremover.
Regeringstoppen har selv formuleret det således på de første sider i regeringsgrundlaget:
- Kriserne griber ind i hinanden. Og forstærker hinanden. Vi kan hurtigt miste grebet om dem og om økonomien, hvis vi træffer de forkerte beslutninger – eller undlader at træffe de rigtige beslutninger. Det vil få stor betydning for vores børn og børnebørn, hvis vi som politikere svigter vores ansvar i disse år, skriver de og tilføjer senere:
- I fravær af nye reformer vil det blive meget vanskeligt at gennemføre de investeringer, der er afgørende for, at vi kan udvikle vores samfund.
Afskaffelsen af store bededag var den første af mange beslutninger, som denne regering vil træffe for at skaffe flere penge og flere hænder.
Stormvejret om helligdagen gjorde ondt på regeringen. Vælgerne, som de er flest, købte simpelthen ikke forklaringen om, at det var nødvendigt at sløjfe en fridag for blandt andet at skaffe flere penge til at investere i Forsvaret. SVM-regeringen er dykket mere og hurtigere i meningsmålingerne end alle tidligere regeringer i nyere tid.
Og med de nye tal for udsigterne for dansk økonomi vil regeringstoppen få endnu sværere ved at begrunde behovet for deres næste reformer.
Ja, både erhvervslivet og offentlige institutioner har svært ved at skaffe de medarbejdere, de har brug for. Ja, der er krig i Europa, og derfor er der lagt op til massive investeringer i forsvar og sikkerhed de kommende år. Ja, der er en klimakrise, som også kræver store investeringer.
Men at Danmark er grundlæggende økonomisk udfordret – den argumentation er simpelthen sværere og sværere at bære igennem.
Det er kilder i regeringstoppen fuldt ud bevidste om.
Skrue ned for ambitionerne?
Grundlæggende står SVM derfor nu over for et stort dilemma:
Enten skruer man ned for reformambitionerne i resten af valgperioden, fordi situationen ser bedre ud, end da man formulerede regeringsgrundlaget. Det kan virke som en tillokkende idé, men vil blot skabe nye forklaringsproblemer for SVM-toppen.
For hvad skal vi så egentlig med den flertalsregering over midten, hvis det ikke er for at træffe de store og svære beslutninger, som I har argumenteret for er helt afgørende for Danmarks fremtid?
Eller også vælger man at fastholde ambitionerne fra regeringsgrundlaget. Klø på med reformer af alt fra tilbagetrækningsordninger til SU, uddannelser og meget mere.
I så fald vil kritikken af regeringen formentlig blot tage til, og ministrene vil få endnu sværere ved at forklare og forsvare. Risikoen for, at endnu flere vælgere så vil forlade regeringspartierne, er overhængende.
For tallene – både i konvergensprogrammet og i meningsmålingerne – taler sit tydelige sprog:
Det er ikke økonomien, der er i krise. Det er regeringens fortælling.