Regeringen kalder det et "kollektivt svigt" – sådan har ministre på stribe "slanket" Forsvaret

Der er tale om et "kollektivt svigt".

Sådan lød konklusionen, da fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag præsenterede resultatet af et kasseeftersyn i Forsvaret:

Et efterslæb på 27 milliarder kroner og behov for 11 milliarder kroners nye investeringer for blot at holde Forsvaret kørende.

Troels Lund Poulsen understregede flere gange under pressemødet, at situationen er så alvorlig, at han som forsvarsminister i dag var decideret "ked af det".

- Skiftende forligskredse, skiftende forsvarsministre, skiftende departementschefer og skiftende forsvarschefer har allesammen et ansvar for, at vi er endt i den her situation, sagde forsvarsministeren.

TV 2 har forsøgt at få et interview med de syv bærende forsvarministre fra de seneste to årtier. Kun én er stillet op.

Nogle beslutninger var forkerte

I dag er han formand for Folketinget, men fra 2004 til 2010 var Søren Gade (V) forsvarsminister.

Dengang lykkedes det ham at lande et historisk bredt forsvarsforlig med syv ud af Folketingets dengang otte partier: Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Kun Enhedslisten stod udenfor.

Da TV 2 spørger Gade, hvilket ansvar han har for nutidens efterslæb i Forsvaret, bringer han prompte forliget i spil:

- Jeg gik af som minister tilbage i 2010, og det sidste forlig, der blev lavet og gjaldt fra 2010-2014 var med plus 700 millioner.

Forliget var dog dårligt trådt i kraft, før Søren Gades efterfølger måtte stille sig i spidsen for at finde besparelser for flere milliarder kroner.

- Hvad der er sket fra, da jeg gik af og så til nu, det må de politikere, der har været i de perioder, jo svare på, siger Søren Gade og fortsætter:

- De har truffet de beslutninger, de mente var rigtige på det tidspunkt. Men at man så kollektivt kan se i dag, at noget af det var forkert, det synes jeg jo er flot og godt.

Tilførsel af penge blev til millardbesparelser

Søren Gades afløser var Gitte Lillelund Bech (V).

Hun kaldte det i 2010 en "overkommelig opgave" at finde besparelser for små tre milliarder kroner. De skulle jo trods alt tages fra en budget på 100 milliarder kroner, pointerede hun.

Linjen fortsatte. Også efter Lillelund Bechs 18 måneder på posten.

Hun blev efterfulgt af Nick Hækkerup (S), som landede et forlig for forsvarsområdet for 2013-2017.

Aftalen blev indgået af samme syv partier, som under det forudgående forlig havde besluttet, at der skulle tilføres penge.

Men modsat det tidligere forlig, skulle der denne gang ikke tilføres penge. Der skulle spares 15 procent af Forsvarets udgifter "for at bidrage til sammenhængen i den offentlige økonomi".

Det betød lukning af kaserner og fyring af 2000 ansatte, som blandt andet skulle finansiere en motorvej mellem Herning og Holstebro.

TV 2 ville gerne have spurgt Gitte Lillelund Bech, hvor stor en del af ansvaret for nutidens efterslæb, der bør påhvile hende. Hun har ikke ønsket at stille op til et interview.

Samme spørgsmål ville TV 2 gerne have stillet Nick Hækkerup (S), som i dag er formand for Bryggeriforeningen. Han er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Wammen "slankede" organisationen

Hækkerup blev efterfulgt af en anden socialdemokrat, den nuværende finansminister Nicolai Wammen.

Det var ham, der sad for bordenden, da der i 2014 blev indgået en aftale om et slankere forsvar med cirka 30 procent færre generaler og topofficerer.

- Samlet set får vi en slankere organisation, lød det blandt andet fra Wammen.

TV 2 har torsdag forsøgt at få et interview med Nicolai Wammen om hans ansvar for det massive efterslæb, som regeringskollega Troels Lund Poulsen (V) torsdag kunne konstatere.

Wammen har ikke ønsket at stille op til et interview, men henviser i stedet til Forsvarsministeriet.

Efter Wammen kom først Carl Holst (V) til for en kort stund. Han nåede at være forsvarsminister i tre måneder i 2015, før en række personsager fik ham til at træde tilbage.

Han blev afløst af Peter Christensen (V), som i løbet af sine 14 måneder som forsvarsminister blandt andet fik sagt, at nu blev Forsvaret i hvert fald ikke mindre.

Peter Christensen (V) er torsdag ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

'Der skal simpelthen flere penge til'

Da der i 2017 skulle laves et nyt forsvarsforlig for 2018-2023, var pengestrømmen da også vendt på hovedet.

Nu skulle der ikke spares, nej, aftalepartierne var enige om, at Forsvaret skulle have et "substantielt løft". Det skulle ske ved at løfte bevillingen med i alt 12,8 milliarder kroner i forligsperioden.

- Vi vender hver en krone og går kritisk til værks for at frigøre midler. Men der skal simpelthen flere penge til, skrev daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) dengang i en kronik:

- Vi er truede. Her bliver vi nødt til at være helt tydelige. Behovet for at vi betaler mere hænger sammen med dette forhold: En del handler om terror. En anden del handler om Rusland.

Claus Hjort Frederiksen (V) er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Det samme gælder hans efterfølger, Trine Bramsen (S), som var forsvarsminister fra 2019-2022.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagde på pressemødet torsdag, at han ikke er "et sekund i tvivl om", at han har danskernes opbakning til at sikre "et bedre udrustet forsvar".

Samtidig lød det dog, at ministeren har forståelse for "bekymringen for, hvordan vi er endt i den her situation".

Han påtager sig selv en del af ansvaret for det efterslæb, som Forsvaret nu har. Han var nemlig selv forsvarsordfører fra 2011 til 2015 og har dermed været med til at vedtage en lang række besparelser.