Hvad skete der? Klokken 11.30 præsenterede regeringen resultatet af et kasseeftersyn i Forsvaret.
Hvorfor er det vigtigt? Konklusionerne skal danne grundlag for det kommende forsvarsforlig og viser, at der er et hul i budgettet på 38 milliarder kroner.
Livebloggen opdateres ikke længere.
Det helt centrale tal efter dagens pressemøde er de 38 milliarder kroner, som regeringen vil bruge på at genoprette det danske forsvar. 27 milliarder af dem skal gå til det efterslæb, der er bygget op over de seneste årtier.
Livebloggen slutter her. Tak, fordi du læste med.
På Aalborg Kaserne mangler gruppefører Jens Christian Antonsen stadig svar på en række spørgsmål efter dagens pressemøde.
- Tallene ser rigtig fine ud, men jeg kan godt have min tvivl om, om jeg kommer til at mærke det i min hverdag på Aalborg Kaserne, siger han til TV 2s reporter Frederikke Bertram, som befinder sig i Aalborg.
Men hvad skal der så til?
- Jeg kunne drømme om, at man havde udspecificeret mere. Når man siger, at mange milliarder skal gå til investering af yderligere materiel. Der måtte man gerne have været mere konkret i forhold til, hvad man investerer i. Hvad går pengene specifikt til? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.
I et interview med TV 2 i minutterne efter pressemødet siger den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), at der nu venter en opgave med at "genoprette tilliden til dansk forsvar og ikke mindst Forsvarsministeriet".
- Jeg er ikke sat i verden til at udpege en skurk. Det er et ansvar, vi må påtage os i fællesskab.
Men kan man ikke godt forvente, når Forsvaret får i omegnen af 20 milliarder kroner om året, at der så også er afsat penge til at vedligeholde skibe, kaserner og så videre?
- Jeg tror, man må konstatere, at man har haft en politisk ambition om at ville mere, end vores størrelse kunne holde til, siger Troels Lund Poulsen.
Troels Lund Poulsen starter med at sige, at kasseeftersynet er "et nyt nulpunkt". Alt skal omfattes af det her. I og med at man har haft så store problemer med at administrere penge i Forsvaret, tror jeg, man skal betragte det sådan, at de kommende forsvarsforligsforhandlinger i princippet kommer til at pågå alle ti år. Man skal mødes igen hele tiden og drøfte, om man er på rette spor, og om at der skal findes flere penge. Det er meget komplekst.
Troels Lund Poulsen er "ikke et sekund i tvivl om", at han har danskernes opbakning til at sikre "et bedre udrystet forsvar".
- Men jeg forstår godt, at der er en bekymring for, hvordan vi er endt i den situation, vi har nu, siger han.
Det blev afslutingen på dagens pressemøde, hvor det altså fra ministerens side blev konstateret, at der er tale om "et kollektivt svigt".
Troels Lund Poulsen gentager, at han er "ked af det" og gerne påtager sig det ansvar, han har, som tidligere mangeårig forsvarsordfører. Han var ordfører for området i 2011-2015.
- Jeg er ikke kommet her i dag for at skulle få nogen fyret eller give nogen et ansvar eller nedsætte en undersøgelseskommission eller lignende. Jeg er her i dag for at påtage mig et ansvar for at få det her til at fungere, siger han.
- Det er meget, meget store summer, vi taler om. Fremtidige forsvarsministre må have et meget større fokus på at have styr på økomomien. Det må I (pressen, red.) forlange, og det må den danske befolkning forlange, fordi det her er meget, meget alvorligt.
Vi er på et niveau, hvor der ikke er meget mere på de danske lagre til eventuelt fremtidige donationer til Ukraine, lyder det fra Troels Lund Poulsen (V).
- Det er klart, at vi begynder at være der, at de fremtidige donationer til Ukraine primært vil være ting, vi indkøber i samarbejde med andre lande eller selv, siger den fungerende forsvarsminister.
Hvor går skæringspunktet? Hvor meget kan Danmark donere?
- Det skæringspunkt flytter sig hele tiden. Også i takt med at krigen i Ukraine udvikler sig, siger forsvarschef Flemming Lentfer.
Troels Lund Poulsen (V) kalder den nuværende situation for et "kollektivt svigt". Han nævner i den forbindelse både forligskredse, forsvarsministre, departementschefer og forsvarschefer.
- Jeg synes, det er en svær dag at være forsvarsminister.
Den nuværende forsvarschef, Flemming Lentfer, medgiver, at skiftende forsvarschefer selvfølgelig har haft til opgave at give politikerne den rigtige rådgivning.
- For et par år siden konstaterede vi i samarbejde med departementet og det politiske niveau, at nu var vi kommet til det punkt, hvor vi ikke kunne fortsætte det her, siger Flemming Lentfer.
Den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke komme ind på, hvor de 38 milliarder kroner skal findes henne.
Skal de findes i det eksisterende forsvarsbudget eller fra andet? Det må tiden med andre ord vise.
- Når jeg senere på måneden kommer med et udspil til et nyt forsvarssforlig, så indeholder det også finansiering. Her indgår de 38 milliarder kroner også, siger han.
Der åbnes nu for spørgsmål fra pressen, og TV 2s Jesper Vestergren lægger ud:
Hvordan kan det komme så vidt, at man i det danske forsvar har et efterslæb på 38 milliarder kroner?
- Jamen der er ikke nogen tvivl om, at det, vi nu har gennemgået her i dag, er en meget alvorlig situation, og det er heller ikke et pressemøde, som jeg håber at gennemføre i min tid i dansk politik, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og fortsætter:
- Skiftende forligskredse, skiftende forsvarsministre, skiftende departementschefer og skiftende forsvarschefer har allesammen et ansvar for, at vi er endt i den her situation. Vi har i rigtig mange år skubbet udgifter foran os. Det vil jeg gerne beklage.
- Forsvarets ansatte skal have det rigtige materiel. Derfor er Forsvaret meget tilfreds med, at vi nu kan genoprette de nuværende ubalancer, siger forsvarschef Flemming Lentfer.
Forsvarschefen nævner blandt andet, at radarsystemer nu skal opdateres, og at Forsvarets kommunikationsudstyr skal udskiftes.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det er en stor opgave at styrke dansk forsvar, så vi kan nå op på et bidrag på 2 procent af BNP, siger Troels Lund Poulsen og tilføjer, at genopretningen er nødvendig, men ikke kan stå alene.
Forsvarschef Flemming Lentfer tager ordet og stemmer i. For ja, opgaven er stor, siger han. Og nej, det er ikke noget der er løst om hverken et eller to år.
Derudover italesætter forsvarschefen et andet stort problem: Der mangler soldater.
Troels Lund Poulsen viser nu et cirkeldiagram, hvor det fremgår, at der mangler 38 milliarder kroner til den nødvendige genopretning af Forsvaret.
Vedligeholdelse af Forsvarets bygninger og IT- og personelområde har "haltet efter", siger ministeren, og derfor er det nødvendigt at afsætte 8,5 milliarder kroner til netop det.
27 ud af de 38 milliarder kroner skal gå til decideret genopretning – "håndtering af ophobede udfordringer", som regeringen kalder det. De resterende 11 milliarder kroner skal bruges på nye investeringer over en 10-årig periode.
Den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) indleder nu pressemødet med forsvarschef Flemming Lentfer ved sin side.
- Krigen er tilbage i Europa. Danmark står i et nyt trusselsbillede. Der bliver stillet nye krav til vores forsvar, siger Troels Lund Poulsen og tilføjer, at nu skal "forsvarets fundament i balance".
- Det kræver, at hele Forsvarsministeriets område bliver genoprettet, siger ministeren.
I 2022 indgik den daværende S-regering et nationalt kompromis sammen med Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Partierne blev enige om en række tiltag, der skulle styrke det danske forsvarsberedskab og mulighederne for at manøvrere i den nye sikkerhedspolitiske situation. Herunder en styrkelse af Forsvaret, et løft af forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP, en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og uafhængighed af russisk gas.
Det blev i den forbindelse besluttet, at der var behov for et kasseeftersyn.
På Christiansborg er diskussionen om finansieringen af Forsvaret igen i gang. Spørgsmålet er, om de penge der blev afsat i Det Nationale Kompromis er nok, når nu det vil koste 38 milliarder at lappe de huller, der er i Forsvaret efter årtiers besparelser og nedslidning.
Konservative mener, der skal afsættes yderligere penge til Forsvaret – blandt andet ved at hente flere penge fra det økonomiske råderum. SF mener, at både efterslæbet og de nye investeringer skal findes inden for de penge, der allerede er afsat. De radikale ser det ikke som realistisk, at der bliver afsat mere.
Også på Høvelte Kaserne i Nordsjælland venter de her til formiddag spændt på, om nogle af de 38 milliarder kroner, som regeringen vil bruge på at lappe huller i Forsvaret, kommer den nedslidte kaserne til gode.
- De soldater, der er heroppe, vil også godt have forhold, der er nogenlunde tålelige. Hvis man for eksempel mangler varmt vand, når man går i bad, giver det et problem på et eller andet tidspunkt, siger Michael Høy Nedergaard, overkonstabel og fællestillidsmand i Den Kongelige Livgarde til TV 2.
Du kan læse mere om forholdende på Høvelte Kaserne i artiklen her.
Der har længe været kritik af, at landets kaserner er misligholdt. Det gælder også Aalborg Kaserne, hvor de ansatte lige nu venter spændt på formiddagens pressemøde og kasseeftersynets konklusioner.
Mange af deres bygninger er nemlig nedslidte, og det har konsekvenser, lyder det fra tillidsrepræsentant Søren Glud Nielsen.
- Det store problem er, at vores bygninger er fra 50 og 60’erne, og det er jo anderledes at være soldat i dag. Man har stort set ikke vedligeholdt dem siden, og det gør, at det er helt forfaldent. Det er alt fra kontorer til omklædning til badefaciliteter og garager, siger han til TV 2s reporter Frederikke Bertram, som befinder sig i Aalborg.
Med aftalen om Det Nationale Kompromis i 2022 blev det besluttet, at Forsvarets økonomi skulle gås efter i sømmene.
Et foreløbigt eftersyn viste allerede i september 2022, at der var store problemer med skimmelsvamp i bygninger, vandskader som følge af gamle kloaksystemer og trætte kampkøretøjer. Nu vil regeringen ifølge TV 2s oplysninger blandt andet vise, at der mangler 38 milliarder kroner til at lappe huller.
Du kan følge dagens pressemøde i livebloggen her.
