Danmark sender største donation nogensinde til Ukraine

700-1200 danske soldater skal sendes til Letland næste år.

Et bredt flertal i Folketinget støtter en stor donationspakke på 1,7 milliarder kroner til Ukraine.

Pakken består af køretøjer, materiel, luftforsvar og ammunition.

Det oplyser fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

- Det er en donationspakke på 1,7 milliarder kroner. Det skal være med til at understøtte de kapaciteter fra ukrainsk side, så man kan få en vellykket offensiv, som Ukraine planlægger for at generobre de områder, russerne har besat, siger Troels Lund Poulsen.

Det er den tiende militære donation fra Danmark til Ukraine, oplyser udenrigsministeren.

Luftforsvar og ammunition

Donationen vil ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen gøre det muligt at styrke det ukrainske luftforsvar, som har været efterspurgt længe.

Det er en meget stor donation, der forhåbentlig kan være med til at sikre, at Ukraine kan få et bedre afsæt for at være herre i eget hus

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)

Den indeholder ammunition, som også er en mangelvare. Og så indeholder den specialkøretøjer, som ukrainerne kan bruge til at bugsere beskadigede kampvogne ud fra kampzonerne og gennembrydning af hindringer.

Pakken indeholder pansrede køretøjer som er bygget til at modstå miner, og udstyr som kan bistå med minerydning.

- Så det er en meget stor donation, som vi lancerer her i dag. En, der forhåbentlig også kan være med til at sikre, at Ukraine kan få et endnu bedre afsæt for at være herre i eget hus, siger Troels Lund Poulsen.

Donationspakkens indhold

  • Pansrede bjærgnings- og ingeniørkøretøjer
  • Minerydningskøretøjer som kan modstĂĄ miner og anvendes til minerydning
  • Minerydningsslanger
  • Minerydningsplejle
  • MortĂ©rgranater
  • Ammunition til Carl Gustav dysekanon
  • Mobile feltbroer
  • Natbriller
  • Afsatte midler til indkøb af luftforsvar
  • 50 millioner euro til NATO-støtte til Ukraine med ikke-dødbringende materiel som brændstof, bromateriel, førstehjælpsudstyr og feltrationer

Kilde: Forsvarsministeriet

Flere danske soldater til Letland

Danmark tilbyder samtidig NATO en bataljon til forsvaret af Baltikum fra 2024.

Det er 700-1200 soldater, der skal være udsendt i fire til seks måneder ad gangen.

Bataljonen skal være i Letland dele af året og i Danmark resten af tiden, så den kan være klar til at rykke til Baltikum i en krisesituation.

Dansk forsvar har jo ikke uanede kapaciteter til rĂĄdighed

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)

Det betyder ogsĂĄ, at faciliteterne i Letland skal udbygges, sĂĄ de kan huse op til 1200 soldater under bedre vilkĂĄr end i dag, hvor de bor i telte.

Når flere soldater skal til Letland, kommer Danmark til at skrue ned for indsatsen andre steder. Det er en konsekvens af "et helt nyt sikkerhedspolitisk landskab med krig i Europa", siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

- Fremadrettet kommer vi til at skrue ned for vores tilstedeværelse og engagement i Irak, hvor Danmark i en årrække har spillet en hovedrolle, som en meget stor spiller, siger Lars Løkke.

- Men vi er jo en alliance i NATO, hvor man skiftes til at byde ind. Og nu er der sĂĄ nogen andre der skal tage over der, siger han.

Letland skal være hovedfokus

Løkke understreger, at omprioriteringen ikke betyder, at Danmark nu kun vil fokusere på os selv og vores eget nærområde.

- Vi skal ogsĂĄ spille en rolle i verdenssamfundet, forsikrer udenrigsministeren.

Derfor er Udenrigspolitisk Nævn også blevet orienteret om, at der fra næste år skal være en "fleksibel kapacitet", så Danmark kan sætte ind, hvis der opstår akutte brændpunkter ude i verden.

Omprioriteringen betyder ogsĂĄ, supplerer forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at det bidrag, vi har haft i Estland, er taget hjem, og der vil ikke blive sendt et nyt stort hold afsted.

- Dansk forsvar har jo ikke uanede kapaciteter til rĂĄdighed, medgiver ministeren.

- Det her er jo også et udtryk for, at vi er nødt til at se Baltikum mere under et. Det bliver vi nødt til, fordi forsvaret ikke nødvendigvis kan blive ved med at udsende så mange soldater. Men vi har samtidig forsikret de baltiske lande om, at vi er meget optagede af den kollektive sikkerhed, der skal gælde i Baltikum. Derfor fokuserer vi nu på Letland.

Danmark har næsten lige doneret

Det er ikke engang to uger siden, Danmark sidst annoncerede en donation til Ukraine.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte 21. april på et pressemøde i Ukraine med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Spaniens Pedro Sanchez, at Danmark bidrager med en donation på 600 millioner kroner til det, som ”Ukraine mangler mest”, nemlig våben og udstyr.

Men statsministeren understregede samtidig, at det er vigtigt, at Danmark og Vesten bliver ved med at bidrage, så længe Ukraine har brug for det.

Dagen inden oplyste udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Danmark i samarbejde med Holland donerer 14 Leopard 2-kampvogne.

Ifølge Lars Løkke kom dén donation oven i de 100 Leopard 1-kampvogne, Damark i forvejen har leveret.

Og det betyder, at Danmark ifølge udenrigsministeren ”helt suverænt er blandt de lande, der har leveret flest kampvogne til Ukraine”.

De seneste år har Danmark ifølge Forsvarsministeriet doneret våben og materiel til Ukraines frihedskamp for cirka 9,5 milliarder kroner.