Særligt én ting satte sit præg på dagens Nordsøtopmøde
Ny DR-dokumentar viser ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), at truslen fra Rusland er alvorlig.
Mandag mødtes statsminister Mette Frederiksen (S) med otte andre stats- og regeringsledere i Belgien for at diskutere havvindskapacitet i Nordsøen.
Og selvom de ni lande efterfølgende kunne glæde sig over at præsentere en aftale om at fordoble mængden af havvind i området, er der ingen tvivl om, at særligt én ting satte sit dystre præg på topmødet.
En ny dokumentarserie, som blandt andre DR står bag, mener nemlig at afsløre, hvordan mystiske russiske flådefartøjer lige nu er i gang med at kortlægge infrastrukturen omkring blandt andet Danmark og Norge.
Samtidig skulle et andet russisk fartøj have opholdt sig længe ved flere havvindmølleparker uden at dele sin lokalitet med omverdenen.
- Truslen fra Rusland og fra russisk spionage er alvorlig. Det bekræfter de seneste dages fortællinger og historier også, sagde Mette Frederiksen mandag til TV 2.
Russisk spionage i nordisk farvand
Topmødet i Belgien er en forlængelse af sidste års topmøde i Esbjerg, hvor de fire lande Tyskland, Belgien, Holland og Danmark blev enige om at øge kapaciteten af havvind i Nordsøen.
Et projekt, der blev døbt 'det største eksperiment på havet i mands minde'.
Siden er både antallet af deltagerlande og ambitionerne for Nordsøen fordoblet.
Men der var ingen tvivl om, at sikkerhedsspørgsmålet i Nordsøen var altoverskyggende på 'Esbjerg 2.0'-topmødet.
For nylig kunne DR i samarbejde med tre nordiske medier afdække, hvordan russiske spionskibe netop nu er i færd med en omfattende kortlægning af infrastrukturen i farvandene omkring Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Målet med russernes kortlægning er ifølge medierne at kunne planlægge sabotage mod de nordiske landes havvindmølleparker, gasrørledninger og strøm- og internetkabler, hvis Rusland skulle ende i en direkte konflikt med Vesten.
Foruden kortlægningen har DR desuden kunnet beskrive, hvordan et russisk flådefartøj ved navn ’Admiral Vladimirsky’ i en måned sejlede rundt i både Østersøen, Storebælt, Kattegat og Nordsøen. Her skulle det have opholdt sig i dagevis ved både nuværende og kommende havvindmølleparker.
Behov for større internationalt samarbejde
Egentlig er der tale om et nationalt anliggende, når det gælder beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Men under mandagens topmøde lød det fra flere kanter, at der er behov for et større internationalt samarbejde på området. Det samme lød fra Mette Frederiksen:
- I den sikkerhedspolitiske situation og virkelighed, vi befinder os i, er der ikke meget, der er et nationalt anliggende længere.
Men er det ikke umuligt at overvåge kilometervis af kabler på havbunden?
- Altså, vi må jo være ærlige og sige, at vi kan ikke have et øje på alting, for her taler vi om meget, meget store dele af vores almindelige samfundsliv. Men det viser noget om, hvad vi står overfor, lyder det fra Mette Frederiksen, som fortsatte:
- Der skal ikke så meget fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt man kan lamme både Europa, men også hele det danske samfund.
Lyn-analyse
Det, der kom frem på topmødet i dag, er jo alt sammen meget godt. Men man skal ikke undervurdere, at det sker på et bagtæppe af de seneste dages meget alvorlige historier i medierne. Historier, som har fået det til at stå lysende klart for alle, at energipolitik er blevet sikkerhedspolitik, og at man er nødt til at stå sammen om at beskytte kritisk infrastruktur, selvom det egentlig er et nationalt anliggende - og det er netop dét, som topmødet sætter en stor, tyk streg under.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var også til stede under Nordsøtopmødet mandag, og her tilkendegav hun, at EU-landenes kritiske infrastruktur ganske rigtigt står over for et øget trusselsbillede i øjeblikket.
Sammen med NATO har EU derfor igangsat en slags "stresstest" af systemet, der skal sikre, at unionen og alliancens lande er forberedte på det værst tænkelige angreb mod vestlig infrastruktur.
Foruden stresstesten har EU og NATO igangsat en fælles arbejdsgruppe, der skal identificere de største trusler mod blandt andet energisektoren. Arbejdsgruppens resultater vil ifølge von der Leyen blive præsenteret ved et EU-topmøde i juli.