Regeringens forslag om arbejdspligt møder stor kritik: - Da jeg først hørte om det, begyndte jeg at græde
Ekspert kalder regeringens forslag "nytteløst", da det hverken tager udgangspunkt i de reelle udfordringer eller udnytter målgruppens potentiale.
Regeringen vil indføre arbejdspligt, så personer på kontanthjælp "med et integrationsbehov" forpligtes til at bidrage 37 timer om ugen for ikke at blive trukket i ydelse.
Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med TV 2.
Her er hun samtidig helt åben om, at forslaget er målrettet gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund, som lever på offentlig forsørgelse i stedet for at være en del af arbejdsmarkedet.
Ideen er ikke ny. For knap to år siden kom den forrige regering med et næsten enslydende forslag.
Forslaget har derfor længe fyldt i tankerne hos 43-årige Randa Radwan, der indtil for ganske nylig var en af de kvinder, som statsministeren referer til.
Hun kommer oprindeligt fra Palæstina, men har været i Danmark i 31 år, hvoraf hun har været på kontanthjælp de sidste fem. Men nu har Randa Radwan – med stor lettelse – endelig fundet et arbejde.
Hun mener, at regeringens forslag er en konsekvens af et system, der svigter kvinder som hende mere og mere.
- Da jeg først hørte om det, begyndte jeg at græde, siger hun.
"En ny vej"
Konkret foreslår regeringen en arbejdspligt på 37 timer om ugen. Den vil omfatte cirka 27.000 mennesker, som i dag er på offentlige ydelser.
Tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet viser, at fire ud af ti ikke-vestlige kvinder ikke er i arbejde. Mange af dem ender med at sidde fast i kontanthjælpssystemet i årevis.
Mere end 40 procent af kvinderne, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i ti år, har ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke-vestlig baggrund. Og det er endnu ikke lykkedes nogen regering at ændre på det.
- Derfor går vi nu en ny vej, lyder det fra Mette Frederiksen.
Og modellen er simpel: Hvis man ikke overholder sin pligt til at bidrage 37 timer om ugen, så bliver man trukket i ydelse.
Jobs og uddannelse
Tanken er, at disse personer skal udføre nyttejobs, som ellers ikke vil blive gjort.
Forslagene fra statsministeren lyder især på jobs inden for ældreplejen, hvor de eksempelvis kan smøre håndmadder på et plejehjem eller vaske tøj. Tidligere har et muligt job også lydt på at samle skrald op på strande.
Det er netop karakteren på de mulige jobs, der gør Randa Radwan så frustreret.
- Vi vil gerne knokle, men det skal være inden for de områder, vi er uddannet, fastslår hun.
Hun er selv uddannet socialrådgiver, men kom på kontanthjælp efter at være blevet overfaldet af en beboer på det bosted, hvor hun arbejdede. Her oplevede hun, at hendes sagsbehandler ikke var interesseret i at finde jobs til hende, der passede til hendes uddannelse.
I stedet ville hendes sagsbehandler have hende til at arbejde på Danish Crown eller som rengøringsassistent.
- Det giver ikke mening, når jeg er uddannet socialrådgiver. Hjælp mig med at finde et job i det fag i stedet, siger hun.
Kan man ikke søge andre jobs, der passer til ens uddannelse, mens man udfører dette arbejde, og dermed se på dette som noget midlertidigt?
- Jo, og jeg ville også være villig til at gøre det i en periode. Men man skal kunne se, at der vil komme noget andet ude i fremtiden, og det kan jeg ikke med det her forslag.
Nytteløst
Randa Radwan er ikke alene med sin kritik.
Safaa Mohamed Ali, der er projekt- og forskningskonsulent hos Væksthusets Forskningscenter i Aarhus, kalder regeringens forslag "nytteløst".
Hun mener ikke, at forslaget tager udgangspunkt i de reelle udfordringer med målgruppen, samtidig med at det ikke udnytter målgruppens potentiale, så de kan bidrage til samfundet.
- Det handler ikke om at få dem til at bidrage. Det her er bare symbolpolitik, fastslår Safaa Mohamed Ali.
Hun har selv været med til at lave flere undersøgelser med kvinder med anden etnisk baggrund, og de konkluderer alle, at den mest effektive måde at få flere ikke-vestlige kvinder i arbejde, er at tage udgangspunkt i den enkelte kvinde.
- Man skal tage udgangspunkt i den enkelte persons udfordringer, evner og ressourcer. Nogle har brug for opkvalificering, nogle skal lære bedre dansk og andre har bare brug for at komme ud i et job, der passer til dem, siger hun.
Nedgørende
Både Randa Radwan og Safaa Mohamed Ali understreger, at der i langt de fleste tilfælde er tale om ufrivillig ledighed blandt kvinderne.
- Det her forslag bygger på præmissen om, at kvinderne er dovne og ikke vil arbejde. Det er et træls menneskesyn at have og ikke korrekt. De fleste af kvinderne skal bare have lidt hjælp, siger Safaa Mohamed Ali.
Hun fortæller, at deres undersøgelser viser, at kvinderne i denne gruppe – udover ofte at have helbredsmæssige eller psykiske problemer – ofte oplever ikke at blive mødt i øjenhøjde af systemet.
- Mange af de her kvinder føler sig mødt af et system med lave forventninger til dem og deres evner. Og dette forslag understreger bare den tiltro, siger hun.
Randa Radwan er enig i den vurdering og kalder regeringens forslag "nedgørende".
- Der bliver ikke kigget på os som ressourcer, der kan bidrage med noget. I stedet siger regeringens forslag til os, at vi kun kan bruges til at gøre rent og udføre andre nyttejobs, siger hun.
Er det ikke retfærdigt, at I skal yde noget, hvis I har evnerne til det?
- Jo, til en vis grænse. Man man kan for eksempel ikke bede en læge om at gøre rent resten af livet. Hvorfor skal man knokle i flere år på at tage en uddannelse, hvis man ikke får lov til at bruge den? spørger hun.