DF vil slukke internettet under eksamener – eller gå tilbage til pen og papir
Skal ny teknologi indgå i eksaminer eller holdes udenfor? Det spørgsmål er blevet presserende efter lanceringen af ChatGPT.
Internettet skal slukkes under skriftlige eksaminer. Og hvis ikke det er muligt, bør en moderne eksamen foregå med gammeldags pen og papir.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, der har stillet et beslutningsforslag om at ændre måden, man holder skriftlige eksamener for at undgå snyd ved hjælp af internettet – især nye teknologier som chatrobotten ChatGPT.
- Jeg er vild med ChatGPT, og jeg elsker kunstig intelligens. Det er fantastisk og kommer til at ændre livet for mange mennesker. Men på nogle områder er det ikke godt, blandt andet på undervisningsområdet, siger partiets ordfører, Alex Ahrendtsen.
- Vi skal være sikre på, at eleverne kommer ud af uddannelsessystemet med den viden, de skal have. Vi mener, at den eneste måde at sikre det på, er at slukke for internettet eller lave eksamener med pen og papir.
Den største presbold mod uddannelsessystemet
Det er snyd at bruge programmer som ChatGPT, Google Translate og Wolfram Alpha under skriftlige eksaminer.
Men nyheder som ChatGPT spredes hurtigt blandt dem, der gerne vil springe over, hvor gærdet er lavest, mens ingen kigger.
Allerede i december, kun 14 dage efter lanceringen af chatbotten, svarede hver sjette gymnasieelev, at de har brugt chatbotten til at formulere tekster, som de efterfølgende har kopieret ind i skriftlige afleveringer.
Det viste en undersøgelse lavet af fagbladet Gymnasieskolen.
- Det er potentielt den største presbold, der nogensinde har været mod vores uddannelsessystem, lød det i den forbindelse fra formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler.
Han mener, at ChatGPT kan udfordre hele uddannelsessystemets fundament, idet man risikerer, at elever og studerende kommer ud i samfundet uden den viden og de færdigheder, deres eksamensbevis ellers giver udtryk for.
Skoler tager forholdsregler
Siden lanceringen 30. november har mange testet og udfordret ChatGPT. Og den har duperet med sine evner til alt fra at digte julesange, skrive artikler eller give præcise svar på svære matematiske ligninger eller filosofiske spørgsmål.
Chatbotten har også bestået eksaminer på anerkendte amerikanske universiteter.
Derfor har den selvsagt også skabt bekymring på læreanstalter verden over og således også i Danmark.
På Aalborghus Gymnasium i Nordjylland har rektoren advaret om, at det kan blive nødvendigt at genindføre eksamener med papir og blyant for at undgå snyd.
Det har de allerede gjort på Danmarks Tekniske Universitet ved eksaminerne i faget bioressourcer.
Det er en midlertidig løsning, indtil man finder ud af, hvordan man skal forholde sig til den nye teknologi.
- Vores nuværende eksamensformer passer ikke til den nye teknologi, som er kommet frem. Det er lidt en nødforanstaltning, fortalte DTU's studiechef, Jørgen Jensen, til Politiken.
Og Aarhus Universitet har forbudt chatrobotten til eksamensbrug, så ingen er i tvivl om noget.
- Det er et krav, at de studerende løser deres opgaver selvstændigt og individuelt. Det gør man ikke, hvis man benytter en chatrobot, sagde Anna Bak Maigaard, vicedirektør for uddannelse på Aarhus Universitet, til TV 2.
Kunstig intelligens er en del af samfundet
Johannes Bjerva, lektor ved institut for datalogi på Aalborg Universitet, bekræfter, at "der er ikke nogen, der har fundet ud af at håndtere det på en fornuftig måde endnu".
Men han mener, at det er "et skridt tilbage", hvis eleverne skal klappe den bærbare sammen og fatte pen og papir i stedet.
- Jeg mener, at man skal ændre den måde, man evaluerer elever på, så man kan se, hvad de kan med ChatGPT som værktøj, siger Johannes Bjerva.
- Det er ligesom, da alle pludselig havde adgang til Google i stedet for et bibliotek ved eksamener. Der skulle man også finde ud af, hvordan man skulle vurdere elever ud fra de nye værktøjer, de havde til rådighed. Jeg mener, det samme gælder med ChatGPT.
Forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Esben Bjørn Salmonsen, er også imod Dansk Folkepartis forslag.
- Det er den forkerte holdning at lukke ned i stedet for at finde ud af, hvordan man bruger den her teknologi på en god måde i eksamenssituationer. Kunstig intelligens er jo en del af samfundet, siger han.
De studerendes forperson tilføjer dog også, at han er helt med på, at man skal finde en vej, så studerende ikke bare kan lave deres eksaminer med kunstig intelligens.
- Men på universitetsniveau skal det tænkes ind, hvordan man bruger det som et værktøj og ikke udelukkes. Det er teknologiforskrækket at lukke helt ned, siger Esben Bjørn Salmonsen og tilføjer, at arbejdsgivere formentlig også er interesserede i ansatte, der er fortrolige med den nye teknologi.
Et naivt forhold til it
Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen afviser indvendingerne. Han hæfter sig ved, at forslagets modstandere ikke har nogen løsninger selv.
- De kan selv være teknologiforskrækkede. Det er dem, der ikke har forstået, hvad det her går ud på, siger han.
Men skal man ikke lære at arbejde med den nye teknologi i stedet for at forbyde den?
- Jeg tror, at folk har lidt svært ved at forstå, hvor voldsom en forandring, det her er. Det er ikke bare en googlesøgning. Det er kunstig intelligens, siger han.
Undervisning handler ifølge Alex Ahrendtsen om, at man skal lære noget, så man kan besvare spørgsmål til eksamen og blive honoreret derefter.
- Men hvis man bruger ChatGPT, svarer det til, at du har 1000 professorer til at sidde ved siden af og besvare opgaven for dig. Det er der jo ingen, der ville acceptere. Men fordi det er på internettet, så synes man, det er så moderne og smart. I Danmark har vi så naivt et forhold til it.
Ligesom dengang med lommeregneren
Johannes Bjerva fra institut for datalogi på Aalborg Universitet mener også, at der er brug for, at politikerne sætter sig ind i den nye teknologi og laver nogle rammer for, hvordan den skal indgå – eller ikke indgå.
Det er store spørgsmål, den kunstige intelligens rejser, mener lektoren: Skal de studerende lære at bruge så meget teknologi som muligt, eller er det en vigtigere færdighed at træne dem i at danne en tekst fra bunden?
Der er selvfølgelig, medgiver han, en risiko for, at man mister noget af evnen til at sætte en tekst op fra bunden, hvis man vænner sig til, at det kan klares af kunstig intelligens.
- Men det er lidt det samme, som da lommeregneren kom, siger han.
- Folk regner dårligere i hovedet i dag. Men har vi tabt noget som samfund, fordi vi er blevet lidt dårligere til hovedregning?
DSF-forperson Esben Bjørn Salmonsen er heller ikke så bekymret.
- En universitetsuddannelse handler meget om at lære metoder, og det vil ikke ændre sig på grund af AI (kunstig intelligens, red.). Men den måde vi for eksempel skriver tekster på, vil ændre sig. Jeg tror ikke, at den kritiske tænkning og den dybdelæring, der kommer på universiteterne, forsvinder med AI, siger han.
ChatGPT er ikke tilladt
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der henviser til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Han har heller ikke været til rådighed for en kommentar på grund af ferie.
Men ministeriet har sendt TV 2 et svar fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om reglerne på området. Her understreges det, at ChatGPT og lignende værktøj ikke er tilladt ved hverken folkeskolens prøver eller de gymnasiale prøver.
Dansk Folkepartis beslutningsforslag skal efter planen førstebehandles i Folketinget 9. maj.