Mette Frederiksen deltager i digitalt topmøde med Biden

Statsministeren skal onsdag deltage i en debat om digitalisering, hvor Danmark er udvalgt som foregangsland.

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltager onsdag i USA's præsident, Joe Bidens, virtuelle demokratitopmøde, meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Statsministeren er med i et panel, der blandt andet skal debattere digitalisering, hvor Danmark er udvalgt til at være foregangsland.

Temaet for debatten er, hvordan demokratiet kan hĂĄndtere de globale udfordringer.

Her vil det danske indlæg være fokuseret på både muligheder og udfordringer ved den teknologiske udvikling, i forhold til hvordan udviklingen påvirker demokratiet.

- Demokrati er garanten for tillid, fremskridt og frihed. Det mĂĄ vi aldrig tage for givet. Vi skal sikre, at teknologien arbejder for og ikke imod demokratiet, siger Mette Frederiksen.

Zelenskyj med på møde

Joe Biden er vært i paneldebatten, hvor blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, også deltager.

De øvrige deltagere i panelet er præsidenten i Niger, Mohamed Bazoum, Ecuadors præsident, Guillermo Lasso, Malawis præsident, Lazarus Chakwera, Moldovas præsident, Maia Sandu, samt Panamas præsident, Laurentino Cortizo Cohen, og præsidenten i Slovakiet, Zuzana Caputova.

Det er anden gang, at Joe Biden afholder demokratitopmøde. Første gang var i december 2021.

117 lande er blevet inviteret til at deltage i demokratitopmødet, der blev indledt tirsdag og som varer til og med torsdag.